Magna Carta fik betydning i hele verden

Med sine principper om særligt retssikkerhed samt lovens plads over regenten har den 800 år gamle håndfæstning Magna Carta haft stor betydning også uden for Englands grænser

Dommere i London kigger på Magna Carta. Arkivfoto.
Dommere i London kigger på Magna Carta. Arkivfoto. Foto: REUTERS/Luke MacGregor.

Da Nelson Mandela i 1964 holdt sin tre timer lange forsvarstale, før han blev idømt fængsel på livstid, henviste han blandt andet til Magna Carta som et af de ”dokumenter, som er højt respekteret af demokrater over hele verden”.

Eksemplet viser, hvordan det gamle dokument, der fylder 800 år den 15. juni, fastlagde nogle principper, som gælder den dag i dag.

”Tanken om frihed og demokrati, om et rets-samfund, hvor alle er underlagt loven, er noget som kommer fra Magna Carta, som spredte sig via Frankrig og til de rebelske kolonier i den nye verden,” forklarer formand Robert Worcester fra Magna Carta-fonden.

Et af de mest markante eksempler er den amerikanske forfatning, hvis artikel 5 og 14 om, at loven rangerer over statsoverhovedet, kan føres direkte tilbage til Magna Carta.

I Runnymede, den lille by ved Themsen, hvor Magna Carta blev forseglet, står et mindesmærke for begivenheden. Men meget sigende er det amerikanere, som har rejst mindesmærket, fordi Magna Carta har givet dem nogle af deres vigtigste principper.

Også centrale elementer i forfatningen fra 1947 for Indien, det mest folkerige af landene fra det gamle britiske imperium, kan føres tilbage til traktaten fra 1215. Året efter, i 1948, var det en anden international konvention, som efter Anden Verdenskrig fandt inspiration i det dengang over 700 år gamle engelske dokument.

”Verden, konfronteret med de ulmende beviser på, hvad der sker, når frihed, demokrati og retssamfundet bliver tilsidesat med magt, vedtog Menneskerettighedskonvention,” lyder eksemplet fra Robert Worcester.

Professor David Carpenter, der er forfatter til en ny bog om Magna Carta, fremhæver, at kirken, som allerede i frihedsbrevets første kapitel fik særlig beskyttelse, spillede en aktiv rolle i spredningen af kopier og uofficielle udgaver af Magna Carta.

”Allerede i 1215 var charteret oversat fra latin til fransk, som var dagligsproget for adelen. Og med udgangen af det 13. århundrede var charteret proklameret på engelsk, sproget for alle andre end adelen,” fremhæver David Carpenter.

Ved den første bondeopstand i England omkring år 1300 brugte bønderne i Bocking i Essex eksempelvis ånden fra Magna Carta i deres kamp mod herre-mændenes skatteopkrævere.

Lektor Christian Troelsgård fra Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet fremhæver, at der i lighed med England også var en diskussion eller magtkamp mellem den centrale kongelige magt og stormændene i Danmark. Et kvart århundrede efter Magna Carta kom Jyske Lov i 1241, men det var mere et centralt kongeligt initiativ fra Valdemar Sejr.

”Det danske dokument, der nærmest kan sammenlignes med Magna Carta, er Erik Klippings 'håndfæstning' fra 1282, givet på Nyborg Slot. I håndfæstningen lover kongen at invitere stormændene til et årligt møde i fastetiden, kaldet 'hof', hvor 'rigets bedste mænd' samles. Desuden indeholder det en mængde præciseringer af kongens rettigheder og pligter, indrømmelse af privilegier og stadfæstelse af tidligere udstedte bestemmelser,” forklarer Christian Troels-gård om, hvordan principperne fra det engelske Magna Carta tidligt nåede til Danmark.