I din nye bog beskriver du Dannebrogs forskellige roller op gennem historien. Hvordan kan det samme flag have så mange forskellige tolkninger?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi er inde i det, vi kan kalde følelseshistorie – hvordan man har tænkt og følt på et givent tidspunkt – og at det er svært at sige noget håndfast. Men der er noget, der tyder på, at flaget i 1801 er i stand til at vække noget i befolkningen. Der er også noget, der tyder på, at flaget vækker nogle andre følelser under treårskrigenves, hvor det bruges som et sejrssymbol. Og så er der noget, der tyder på, at flaget rammer atter andre følelser omkring 1864 – tab, sorg og måske også håb om fremtiden. Så for mig at se er det interessante, at flaget er så fleksibelt et symbol, der kan rumme så mange fortolkninger, der afspejler den situation, en befolkning befinder sig i.
Hvorfor er det netop flag, der ofte får denne stærke symbolske magt, når det kunne være så mange andre symboler? Hvad er det særlige ved flaget?
Det er ikke arbitrært, at det lige netop er flaget, der har fået så vigtig en rolle i kollektive identitetsskabelser. Det er enormt genkendeligt, og både historisk og i dag ser vi, hvordan flaget er absolut nødvendigt i en identitetsskabelse. Kloden er organiseret ud fra et vist antal nationer i dag, som forstår sig selv som helt unikke, men som er fuldstændig ens i forhold til de symboler, de bruger. Alle nationer i dag har et flag – selv et anarkistisk fællesskab som Christiania er nødt til at have sit eget flag.
Du beskriver, hvordan flaget for alvor bliver folkeligt i midten af det 19. århundrede, og hvordan det siden da har bevaret sin plads hos danskerne. Er der noget, der har ændret sig i vores forhold til flaget i den periode?
Der er sket en voldsom udvidelse i vores brug af flaget fra Genforeningen og frem til i dag. Det er meget kendetegnende, at Genforeningens dag er den samme som Valdemars Dag. Vi fejrer både Genforeningen i 1920 og flagets fødselsdag den 15. juni, så her er flaget et tydeligt nationalt symbol. Derudover er der sket en masse forandringer siden begyndelsen af det 20. århundrede. Her bliver det taget ud af den nationale sammenhæng – det bliver folkeligt og brugt i en række sammenhænge, som ikke nødvendigvis direkte peger på nationen som fællesskab. I stedet bliver symbolet på nationen brugt til at markere andre fællesskaber såsom kolonihavebevægelsen, hvor Dannebrog bruges til at udtrykke, at man er tilfreds med at have fri fra lønarbejdet om søndagen.
Mange mennesker i udlandet forarges eller forbløffes over vores brug af Dannebrog, skriver du. Hvorfor?
Vi har på mange måder et unikt forhold til flaget, hvor vi er i stand til at afkode dets betydning i en lang række forskellige sammenhænge lige fra højtidelige begivenheder som en begravelse til i supermarkedet, hvor flaget findes på tomatpakker og så videre. Det kunne tolkes som en ligegyldighed over for flaget, men det er det på ingen måde i min optik. Jeg ser det som udtryk for en erkendelse af, at der er et fællesskabssymbol, som er vidt accepteret og derfor kan bruges i en række sammenhænge. Derfor kan vi både bruge flaget med stor andægtighed ved en begravelse og afkode, at brugen af det i supermarkedet bare betyder, at der er et godt tilbud. Flaget er så bredt fortolkeligt, og det er for mig at se en enorm styrke.
Hvorfor tror vi på myter som Dannebrogs fald fra himlen i 1219, når vi ellers i de fleste henseender anser os selv for at være rationelt tænkende mennesker?
Jeg tror heller ikke, vi tager dem for pålydende. Men vi køber dem som en mytisk fortælling, og som en fortælling, der går rigtig langt tilbage i tiden. Og hvis der er noget, vi godt kan lide som medlemmer af menneskelige fællesskaber, er det at vide, at det fællesskab er gammelt, og at det er noget særligt. Og der tjener himmelfaldsfortællingen et enormt vigtigt formål, eftersom fortællingen er gudgiven, og man kan lune sig ved, at generationer har fundet et fællesskab i den historie. Så derfor lever historien med uformindsket styrke, også selvom den dybest set er ”fake news”. Det tager ikke noget fra flaget.