Prøv avisen

Manden, der så Jupiters måner og påkaldte sig kirkens vrede

Dette maleri skildrer situationen, da Galilei i 1633 blev kaldt til Vatikanet, stillet for en religiøs domstol og dømt til at erklære, at Kopernikus’ verdensbillede var forkert. – Arkivfoto.

ASTRONOMIENS ÅR Verden over markeres det i år, at Galileo Galilei for 400 år siden brugte en kikkert til at studere stjernerne. Han ændrede videnskaben for altid og blev samtidig symbol på sammenstødet mellem tro og videnskab

I foråret 1609 nåede et rygte den lange vej fra Nederlandene til Padova i Norditalien: En nederlandsk brillemager havde konstrueret et apparat, som kunne forstørre det, man så. Rygtet inspirerede videnskabsmanden Galileo Galilei til at bygge en sådan kikkert, og sidst på året rettede han den op mod stjernehimlen.

Galileis kikkert kunne forstørre et objekt tre gange. Dermed var den lige så effektiv som en lille teaterkikkert i dag, mens moderne astronomiske kikkerter forstørrer objektet 10.000 gange. Ikke desto mindre var Galilei i stand til som den første i verden at se månens bjerge, Mars iskalotter og Jupiters fire største måner.

I morgen samles 600 af verdens førende astronomer i FNs kultur- og videnskabsorganisation Unescos hovedsæde i Paris for officielt at åbne det internationale astronomiår. Og når Unesco netop i år i samarbejde med den Internationale Astronomiske Union slår et slag for astronomien, skyldes det Galileis 400 år gamle stjernekiggeri.

Nu er det nok de færreste, som har et særlig fortroligt forhold til Io, Europa, Ganymedes og Callisto, de fire galileiske måner, som kredser om planeten Jupiter. Derfor kræver det en nærmere forklaring fra Helge Kragh, professor ved Institut for Videnskabshistorie på Aarhus Universitet, før vi forstår, hvor betydningsfuld og farlig Galileis opdagelse var:

Den kendsgerning, at der er måner, som roterer om Jupiter, skaber en analogi til, at planeter roterer om solen. Dermed var der gjort en iagttagelse, der tjente som argument for Kopernikus verdensbillede.

Allerede omkring 100 år før havde den polske videnskabsmand Kopernikus formuleret en teori om, at jorden ikke var altings omdrejningspunkt, men at vores planet roterer om solen. Langt ind i 1600-tallet var denne teori omdiskuteret, fordi den modsiger Bibelen.

Der er flere passager i Bibelen, der eksplicit siger, at jorden står stille, men da Kopernikus fremsatte sin teori, blev den ikke opfattet som kættersk. Allerede dengang var der teologer, som talte for, at Bibelen er skrevet for længe siden henvendt til jævne folk, og at alle ord ikke skal tages bogstaveligt, forklarer Helge Kragh og tilføjer:

Kopernikus havde leveret en teori, men han havde ingen fysik til at begrunde den med. Galilei hævdede, at han kunne forklare, hvordan det hang sammen. Og først da blev teorien anset for kættersk.

Helge Kragh påpeger i øvrigt, at Galilei var en polemisk debattør, som bevidst udelod de bedste modargumenter. For selvom han havde ret i, at jorden roterer om solen, var hans argumentation tvivlsom. Tycho Brahe havde allerede, inden Galilei så Jupiters måner, udviklet den teori, at jorden står stille, men at de øvrige himmellegemer roterer om solen.

Dette verdensbillede undlod Galilei helt at kommentere på, fordi det ødelagde hans argumentation, siger Helge Kragh.

I 1610 udgav Galilei et værk om sine første observationer, som gjorde ham kendt i den videnskabelige verden. I 1613 fulgte han efter med et værk, som blandt andet beskrev opdagelsen af solpletter, som heller ikke skulle findes ifølge Bibelen, men som efterfølgende blev bekræftet af jesuitiske astronomer. Først senere begyndte kirkelige kredse at agitere imod Galilei, og selvom han udgav et teologisk skrift, der argumenterede for, at Kopernikus teori ikke anfægter Bibelen, blev teorien i februar 1616 erklæret kættersk af den katolske kirke.

Ifølge ph.d. Morten Fink-Jensen fra Det Kongelige Bibliotek, som forsker i 1500- og 1600-tallets videnskab og kultur, var det ikke en enig kirke, der stod bag.

Situationen var en anden i Europa i 1616, end den havde været, da Kopernikus formulerede sin teori. Trediveårskrigen mellem katolikker og protestanter var under opsejling, og den katolske kirke var blevet meget ømfindtlig over for teorier, der satte spørgsmålstegn ved den rette lære, siger Morten Fink-Jensen, som tilføjer, at der inden for Galilei-forskningen ligefrem er teorier om, at en hemmelig liga havde udset sig Galilei som offer i en kamp om magten inden for kirken.

Straffen var i første omgang mild. Erklæringen i 1616 var mere en mundkurv end en afklapsning. Og kirken lagde op til, at det stadig var legalt at beskrive Kopernikus teori, blot den blev set som et tankeeksperiment uden hold i virkeligheden.

Derfor troede Galilei måske, at han holdt sig inden for rammerne, da han i 1633 udgav bogen Dialogo. Bogen var bygget op som en debat mellem tre personer. Én repræsenterer det gamle verdensbillede med jorden i centrum, en anden er i tvivl og en tredje argumenterer for Kopernikus verdensbillede. Galilei lod den første få det sidste ord og gå af med sejren. Men hans argumentation var så svag, at enhver kunne læse sig til, at den reelle vinder var Kopernikus-tilhængeren.

Først nu blev Galilei personligt stillet til ansvar. Man kan roligt sige, at han var advaret. Man må gå ud fra, at han var drevet af en indre overbevisning, siger Morten Fink-Jensen.

Galilei blev kaldt til Rom, forhørt og i en kort periode også fængslet. Over for en kirkelig proces måtte han den 23. juni 1633 afsværge troen på solen som omdrejningspunkt for jorden.

Resten af sit liv levede Galilei i husarrest i hjemmet nær Firenze. I forhold til andre personer, der på samme tid blev dømt af inkvisitionen, slap han dog relativt billigt. Han fik mulighed for at fortsætte sit videnskabelige arbejde og fik besøg af flere af tidens store europæiske tænkere. I 1642 døde han, 78 år gammel.

Set på 400 års afstand er Galilei både kendt som en af grundlæggerne af moderne fysik og som symbolet på videnskabsmanden, der tvinges til at fornægte sin viden af hensyn til kirkens tro.

Der er ingen tvivl om, at processen mod Galilei har gjort ham mere kendt. Men til at begynde med fik kirkens voldsomme modstand mod hans videnskab den effekt, at den ikke blev udbredt. Over hele Europa sad videnskabsmænd og måtte holde igen og være forsigtige for ikke at lide samme skæbne som Galilei, forklarer Morten Fink-Jensen.

Selvom katolikker og protestanter sloges på det tidspunkt var de to kirkelige retninger enige om, at den nye videnskab var et upassende anslag mod Bibelens lære. Blot havde den protestantiske kirke ikke magtmidler til at føre proces mod videnskabsfolk.

Opfattelsen af jorden som centrum var udbredt blandt teologer i mange år endnu, selvom videnskabens anerkendelse af Kopernikus og Galilei slog igennem i sidste halvdel af 1600-tallet.

Så sent som i 1837 benægter en vis dansk teolog ved navn N.F.S. Grundtvig det kopernikanske verdensbillede. Men på det tidspunkt var der dog ingen, der tog ham alvorligt, siger Helge Kragh.

Den katolske kirke har haft sværere ved at gøre op med fortiden, men i 1979 erklærede pave Johannes Paul II, at det var forkert af kirken at dømme Galilei.

Så sent som i 1990 holdt den daværende kardinal Ratzinger en tale, hvori han refererede til et forsvar for kirkens proces mod Galilei. Dette blev af kritikere udlagt som, at kardinalen selv ønskede at forsvare processen i 1633.

Kardinalen, der i dag er pave Benedikt XVI, har dog umiddelbart op til astronomiåret udtalt sin hyldest til Galilei for at have hjulpet de troende til bedre at forstå og med taknemmelighed tænke over Herrens værk. Og til foråret vil Vatikanet gennemgå hele Galilei-sagen igen på en international konference.

Dermed ser det ud til, at en af de berømteste kontroverser mellem tro og videnskab bliver afsluttet 400 år efter, at Galilei så himlen gennem sin kikkert.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Den nuværende pave Benedikt XVI holdt som kardinal i 1990 en tale, der blev udlagt som et forsvar for processen mod Galilei. For nylig erklærede Vatikanet dog, at Galilei burde kaldes ”fader for dialogen mellem tro og fornuft”. På billedet sidder paven i Vatikanets bibliotek og studerer retsreferaterne fra Galilei-processen i 1633. – Foto: .