Prøv avisen

For 50 år siden marcherede amerikanere i tusindtal for sortes rettigheder

Både sorte og hvide amerikanere gik med i marchen fra Selma til Montgomery. I midten ses Martin Luther King Jr. Foto: Wikimedia Commons

Tusinder af amerikanske borgerrettighedsforkæmpere gik i marts 1965 gennem staten Alabama for at demonstrere for sorte amerikaneres ret til at deltage i demokratiet

7. marts 1965: En slange af mennesker bevæger sig langsomt over en bro i den lille by Selma i Alabama. Mænd i hat og frakke, kvinder med boppet hår og pumps. Der er helt stille. Foran broen er kampklædte betjente stillet op, og enkelte rytterbetjente forsøger at holde deres heste i ro, mens de agtsomt kigger på menneskemængden på broen. Da den smalle række af mennesker er næsten over broen, lyder sheriffens formelle, montone stemme i en megafon:"Det vil være ufordelagtigt for jeres sikkerhed at fortsætte denne march. Jeg siger jer: Dette er en ulovlig forsamling. Jeres march er ikke befordrende for den offentlige sikkerhed. I er nødt til at sprede jer. Jeg beordrer jer til at sprede jer. Gå hjem, eller gå tilbage til jeres kirke. Denne march vil ikke fortsætte. Er det klart for jer? [...stilhed...] I får to minutter."Menneskemængden er standset og står nu stille på den græsklædte rabat midt på vejen. Ingen reagerer på sheriffens tiltale. De kampklædte betjente bevæger sig frem mod menneskemængden. En uro breder sig, men ingen bevæger sig. Da betjentene smadrer ind i de forreste mennesker med deres skjold, begynder panikken. Der høres skrig, og som én masse vælter blandingen af demonstranter og betjente accelererende op mod broen. Sorte amerikanere i søndagsklæder bliver trampet ned og slået med stave, og nu løber hestene afsted. Tåregassen dækker gaden, og betjente slår blindt ind i gasskyen. Venner forsøger at bære sårede ud af mængden.

Den 21. marts 1965 begyndte 3.200 mennesker at gå de 87 kilometer fra byen Selma til byen Montgomery i Alabama, USA.

De blev ledt af borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr., og marchen var kulminationen på en måneds uroligheder.

Allerede i 1870 blev det gjort ulovligt at diskriminere vælgere på grund af hudfarve eller race. Alligevel blev de sorte amerikanere indirekte diskrimineret, blandt andet ved indførslen af læseprøver eller betaling af særlige "skatter" som en betingelse for vælgerregistrering. Herved blev de ofte fattige og uuddannede sorte amerikanere sorteret fra i den demokratiske proces.

I januar 1965 forsøgte en række afroamerikanske skolelærere at få adgang til vælgerregistreringsprøverne i Selma, Alabama. De ville afprøve, om det for dem, som skolelærere, var muligt at bestå de læse- og forståelsesprøver, som siede så mange sorte amerikanere fra. Men da de mødte op ved prøven, blev de jaget bort af det lokale politi.

Det var denne form for diskrimination, der udløste rækken af demonstrationer. I februar 1965 blev den 26-årige hjælpepræst Jimmie Lee Jackson skudt af politiet ved en af disse demonstrationer, og han døde otte dage senere af sine kvæstelser.

Den 7. marts 1965 ledte præsten Hosea Williams og borgerrettighedsaktivisten John Lewis den 600 mand store menighed i Brown Chapel Church fra Selma mod Montgomery. De demonstrerede for sorte borgeres reelle ret til at stemme.

Demonstrationen nåede dog ikke længere end seks boligblokke, til Edmund Pettus-broen, hvor byen Selmas sherif havde beordret kampklædt politi til at nedkæmpe demonstranterne. De brugte stave og tåregas, og mange af demonstranterne blev alvorligt såret. Dagen fik tilnavnet "Bloody Sunday" - den blodige søndag.

Artiklen fortsætter under videoen. 

De gav dog ikke op. Efter de voldsomme begivenheder på Edmund Pettus-broen sagde Martin Luther King Jr.:

"Vi har intet andet alternativ end at blive ved med at bevæge os fremad med beslutsomhed. Vi er kommet for langt til at vende om. Og vi bevæger os bogstaveligt talt, og vi har ikke råd til at stoppe fordi at ... Alabama - og fordi vores nation har et stævnemøde med skæbnen." 

To dage efter den afbrudte march over Edmund Pettus-broen, den 9. marts 1965, ledte Martin Luther King Jr. omkring 2.500 mennesker hen til broen på vejen mod Montgomery. På grund af en dommerkendelse efter urolighederne to dage før var det dem dog ikke tilladt at gå videre. Martin Luther King Jr. bad alle om at knæle og bede på broen. Da de havde bedt, vendte de om, og demonstrationen opløstes.

Edmund Pettus-broen blev et symbol på den forhindring, de sorte amerikanere skulle over for at få samme borgerrettigheder som deres hvide medborgere. De kom ikke over første gang, da de blev slået tilbage af politiet på det voldsommeste. De kom ikke over anden gang, men de stod på broen og kunne se over på den anden side.

Den tredje gang kom de over, og de kom hele vejen til Montgomery. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

21. marts 1965: Der er folk så langt, øjet rækker. Sorte og hvide amerikanere har samlet sig med åbne vinterfrakker i Alabamas begyndende forår, og de har vandrestøvler på fødderne og rygsække over skuldrene. De står foran Brown Chapel Church i Selma, hvor menigheden begyndte at gå fra for to uger siden, før de mødte politiets stave. Martin Luther King Jr. står på kirkens trapper omgivet af mikrofoner og taler til folkemængden:"Det er tid nu." Folk går arm i arm, og mange har blomsterkranse om halsen over deres arbejdertøj, over deres søndagstøj, over direktørens nydelige habit. Langs vejen står soldater med hjelm og uniform, men nu er de der for at beskytte de gående. Mængden råber og synger. Nogle bærer amerikanske flag.

Den tredje march begyndte 21. marts 1965. I en voldsom kontrast til det første forsøg på at gå fra Selma til Montgomery var demonstranterne nu beskyttet af 1.000 militærpolitimænd og 2.000 soldater fra den amerikanske hær langs ruten. Borgere fra hele USA sluttede sig til marchen, både sorte og hvide, og da de nåede Montgomery den 25. marts 1965, talte demonstrationen op mod 25.000 mennesker.

I Montgomery forsøgte en repræsentant for folkemængden at aflevere et brev til guvernøren, hvor de bad ham sætte en stopper for de barrierer, som indtil da havde hindret sorte amerikanere i at stemme.

Den 6. august 1965 underskrev den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson den såkaldte "Voting Rights Act", der gjorde det ulovligt at diskriminere sorte amerikanere ved valgregistreringen og ved valgstederne.

På pladsen i Montgomery holdt Martin Luther King Jr. den kendte tale, hvor det blandt andet lyder:

"De sagde til os, at vi ikke ville komme frem hertil. Og der var nogen, der sagde, at vi kun ville nå frem hertil over deres døde kroppe, men hele verden ved i dag, at vi er her og at vi står foran Alabamas magtfulde kræfter og siger: 'Ingen kan få os til at vende om,'" og han fortsatte:

"Hvor længe? Ikke længe."

Artiklen fortsætter under videoen 

Marchen fra Selma til Montgomery og valgloven af august 1965 var det sidste store slag i borgerrettighedsbevægelsens kamp. Herefter bevægede bevægelsen sig ind på mere subtile socioøkonomiske problemstillinger, for de grundlæggende rettigheder for sorte amerikanere - bevægelsesfrihed, formel ligebehandling og udiskrimineret valgret - var sikret.

Efter de sorte amerikanere fik lige adgang til at stemme med loven af 1965, steg valgprocenten dramatisk. I Mississippi var valgprocenten blot 6,7 procent før 1965. Efter valgloven af 1965 nåede den op på over 66,5 procent. Og det politiske billede ændrede sig: Før 1965 var der ingen sorte borgmestre i USA. I 1970 var der 80.

Historien om sorte amerikaneres demokratiske deltagelse fortsætter. Da Barack Obama blev genvalgt som USA's præsident i 2012, fik han 93 procent af de sorte amerikaneres stemmer, og så var valget det første i USA's historie, hvor der var en større andel af sorte vælgere end af hvide vælgere.

I 2013 spændte den amerikanske højesteret i praksis ben for den nu 50 år gamle valglov, og siden da har den reelt været sat ud af kraft. Man havde en formel fra 1975, som hjalp politikerne med at skelne mellem, hvilke stater der havde problemer med at give lige rettigheder på tværs af race, men den blev i 2013 dømt forældet. 

Samme dag, som Lyndon B. Johnsons gamle lov blev sat ud af kraft, annoncerede staterne Mississippi, Alabama og Texas, at de havde lovforslag på vej om strengere krav til vælgerregistrering. 

På halvtredsårsdagen for den blodige søndag ved Edmund Pettus-broen holdt præsident Obama en følelsesladet tale i Selma. Her kritiserede han blandt andet højesterets afgørelse af 2013. Se talen på videoen herunder.

Sådan gjorde vi:
Artiklen bygger på et interview med Jørn Brøndal, lektor, ph.d. i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, på artikler fra "The Martin Luther King Jr. Research and Education Institute" ved Stanford University og den officielle hjemmeside for Selma-Montgomery-marchen, "The Dream Marches On" (på dansk: "Drømmen går videre"). De dramatiserede afsnit er baseret på de videoklip, der kan ses i artiklen.

Den amerikanske film "Selma", der handler om de tre marcher og det politiske spil omkring, har premiere i danske biografer den 26. marts. Henrik Wivel anmelder filmen i Kristeligt Dagblad på dagen.

Politiet i kamp mod demonstranter ved Edmund Pettus-broen. Foto: Wikimedia Commons
Undervejs på den tredje march fra Selma til Montgomery. Foto: Bridgeman Art Library