Trafikken er øredøvende, menneskemylderet enormt. Lastbiler, taxaer, cykler og fodgængere hvirvler ind og ud og forbi hinanden. Vi er ved Nørreport i København, hvor forfatter Maria Helleberg har valgt, at vores pietistiske byvandring skal tage sin begyndelse.
"Her begynder København. Det tænker man egentlig ikke over i dag, hvor byen har bredt sig, men Nørreport er ligesom i 1700-tallet et af de helt store ankomststeder. Før i tiden var der bare ikke by på den anden side," forklarer hun.
For nylig udkom hendes historiske roman "Engelshjerte" om kærligheden og ægteskabet mellem Anne Sophie Reventlow og kong Frederik den Fjerde. Kong Frederik ægter først Anne Sophie til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise, men da Louise dør, bliver de gift til højre hånd, og Anne Sophie bliver dronning.
Romanen foregår i første halvdel af 1700-tallet og beskriver blandt andet, hvordan kong Frederik og Anne Sophie indførte pietismen i Danmark, og hvordan den så ud, da kong Frederiks søn og Anne Sophies stedsøn, Christian den Sjette, tog den ud i sin yderste konsekvens sin regeringsperiode.
"Al underholdning blev forbudt, der måtte ikke spilles musik, kun synges salmer i kirken, der måtte ikke spilles teater, og alle skuespillere og musikere blev nægtet indrejse i Danmark. Maskeraderne blev bandlyst, bøndernes festdage forbudt, ligesom at kunstmalerne kun måtte male portrætter af fine mennesker eller male historiske billeder. Det må have været ganske forfærdeligt," siger Maria Helleberg.
Vi går gennem byen ned til Magstræde, der er en af de få gader i den indre by, der er gået fri af brande og bombardementer gennem tiden, og hvor man derfor stadig kan finde de gamle 1700-talshuse. Herfra vandrer vi videre mod Christiansborg og til Slotsholmsgade, hvor Børsen og en række ministerier og statslige styrelser holder til.
"Da Frederik og Anne Sophie blev gift første gang, kunne hun jo ikke flytte ind på slottet, for dér boede dronning Louise. Så Frederik byggede et hus til Anne Sophie her i Slotsholmsgade, hvor Frederik var det meste af tiden, når han ikke arbejdede. Det var først, da dronning Louise døde, at Anne Sophie flyttede ind på det rigtige kongeslot," siger Maria Helleberg og peger på husnummer otte. Et stort, men langtfra prangende byggeri.
"I en vis forstand er det forståeligt, hvorfor Frederik og Anne Sophie indfører pietismen. De gifter sig, selvom Frederik er gift i forvejen, de får otte børn, men alle dør inden for kort tid. Kun fire når at blive døbt. Det er logisk at tænke det som en straf," siger hun og refererer til et billede, som Anne Sophie fik malet, mens hun sad i husarrest på Clausholm efter Frederiks død.
På billedet sidder kong Frederik oppe på skyerne sammen med fire små børn med vinger. Anne Sophie står ved en strandbred sammen med sin hofdame. I vandet ligger fire små nødstedte børn.
"Sådan så Anne Sophie på sit liv, da hun sad på Clausholm og så tilbage. Frederik er kommet ud af synden og i himlen sammen med de fire børn, der nåede at blive døbt, inden de døde. I syndens dyb befinder hun, hofdamen og de fire udøbte børn sig. Det er et ret uhyggeligt billede, som fortæller, hvad der var på spil for Anne Sophie og Frederik, og hvordan pietismen holdt hende fast på hendes synd," siger Maria Helleberg.
Maria Helleberg forestiller sig, at det kongelige par indfører pietismen i Danmark, blandt andet så folket kan være med til at sone Frederiks synder. Som enevældig konge ejer han hele Danmark og kan dermed få befolkningen til at gøre soningsarbejdet. Anne Sophie var ikke den første, han giftede sig med til venstre hånd. Han havde gjort det en gang før, men hun døde hurtigt. Så der har været meget at sone i hans liv," siger Maria Helleberg.
Frederik den Fjerde var den sidste konge, der boede på Københavns Slot, som lå, hvor Christiansborg ligger i dag. Ruinerne af det gamle slot og af den oprindelige borg, som Absalon byggede tilbage i 1100-tallet, kan man stadig se, og det er lige netop, hvad Maria Helleberg har i tankerne.
Hun viser velkendt rundt under jorden blandt kampesten, rester af slotsmure og datidens primitive kloakker, selvom det er et stykke tid siden, hun var her sidst.
"Pietismen begynder som en blød kristendom, hvor vi skal erkende vores synder og føle ægtheden i det, vi gør. Men med den kommer også alle forbuddene, og man tager kontrollen over mennesket. Det er lettere at styre folk med pisk end med gulerod."
Hvorfor fænger pietismen?
"Fordi den er så konsekvent, og så har den også en tiltalende side. Med pietismen kommer den sociale bevidsthed og tankerne om, at man skal hjælpe dem, der ikke har så meget. Det var Christian den Sjette bare ikke så interesseret i som sin far, og problemet med enevælden var, at det, der ikke interesserede kongen, blev heller ikke gjort. Derfor blev den positive side af pietismen aldrig så tydelig," fortæller Maria Helleberg.
Turen går fra ruinerne, forbi Børsen, hen over Knippelsbro til Christianshavn og ender ved Vor Frelsers Kirke med det karakteristiske spiralsnoede spir.
"Kirken her er begyndelsen til pietismen. Man er på vej ud af et århundrede med heksebrændinger, religionskrige og mørke tider og forestiller sig, at det hele bliver bedre i det nye 1700-tal. Kirken er lys og åben, og her er plads til at synge og til lys og liv. Selv lidelsen er afbildet som noget, der ikke ser så slemt ud, og som vi kommer os over," siger Maria Helleberg og peger op mod alteret, hvor Kristus trøstes af en engel i Getsemane Have. Over dem er der lyse skyformationer med englebørn og en forgyldt strålekrans, der nærmest eksploderer ud i rummet.
"Det er synd, at pietismen formulder så hurtigt og ikke holder fast ved glæde og fornøjelse. Men al fundamentalisme bliver sort med tiden. Jeg tror også, at islamisk fundamentalisme begyndte med en genopdagelse af islam. Man vil ind til det originale, ind til hjertet og ind til det ægte. Kommer man ikke længere ind i fundamentalismen end det, er det fint. Nogle af de lykkeligste mennesker, jeg kender, er troende. De er ikke fundamentalister, men bliver stående lige ved døren," siger Maria Helleberg.
"På den måde kan man sige, at det var godt, at vi havde enevælde på det tidspunkt. For med Christian den Sjettes død døde også hans religiøse overbevisning," siger hun.