Prøv avisen
Interview

Filosofi-professor: Med mennesket kom hævnen ind i verden

Det var først i løbet af renæssancen, at staten fik voldsmonopol, og den moderne verden overlod retfærdighed til juraen, forklarer filosofiprofessor Ole Thyssen. – Foto: Tor Birk Trads/Information/ritzau

Hævntørst opstår, når en krænkelse ætser sig ind i sjælen, mener professor i filosofi

Hvad er det egentlig, der fremkalder hævntørst i mennesker?

Hvis man spørger professor i filosofi på Copenhagen Business School Ole Thyssen, noterer han sig først, at hævnfølelse findes hos mennesker, men ikke hos dyr. At skabe balance i krænkelsens regnskab ligger dybt i menneskets instinkt.

“Ønsket om hævn opstår, når en krænkelse ikke udlignes med det samme, men ætser sig ind i sjælen og får betydning ud over øjeblikket. Med mennesket kom krænkelsen, hadet og hævnen ind i verden. Senere kom også retfærdigheden,” siger Ole Thyssen.

Ifølge ham er hævn og retfærdighed to separate størrelser. Hævnen er en menneskelig urfølelse, mens Ole Thyssen hæfter sig ved, at idéen om retfærdighed fik et gennembrud på vore breddegrader lige omkring år 930 i Island. Her blev verdens ældste parlament, Altinget, oprettet.

Det var et retssamfund på babystadiet uden ordensmagt, hvor parterne selv måtte finde sig til rette med landsbyhøvdingernes dom. Og ofte blev domstolens beslutninger taget ud fra et urgammelt æreskodeks, som krævede hævn ikke blot for tyveri og mord, men også for symbolske krænkelser.

De islandske sagaer er interessante, fordi de markerer en overgang fra hævn til retfærdighed. I mange hundrede år efter nedfældelsen af sagaerne var hævn stadig en del af normalbilledet. Det var først i løbet af renæssancen, at staten fik voldsmonopol, og den moderne verden overlod retfærdighed til juraen. Den kunne nemlig skabe retfærdighed i konflikten uden at være følelsesmæssigt involveret.

“I dag er domstolene det tætteste, vi kommer på retfærdighed. Den løser det juridiske spørgsmål, men ikke det følelsesmæssige spørgsmål. Nede i den enkelte sjæl kan det stadig godt koge,” siger Ole Thyssen.

I nutidens retssamfund har mange af os accepteret, at vi ikke selv skal tage hævn. Hvis man er en velopdragen borger, accepterer man, at juraen bestemmer. Det moderne retssystem har de fleste mennesker vænnet sig til i løbet af de seneste 1000 år, men religionen har også haft stor betydning.

Der er talrige eksempler i Bibelen både på hævntørstige mennesker og på opfordringer til at tøjle hævnfølelsen og få mennesket til at vende den anden kind til.

Ifølge Ole Thyssen fylder opgøret imod hævn meget i kristendommen, fordi hævnakter truede det sociale sammenhold. Derfor har Bibelen ageret lovinstans, før domstolen kom til.

“Den kristne mytologi er gennemsyret af, at det ikke er givet, at der kommer retfærdighed på jorden, men at retfærdigheden kommer i det himmelske rige. Se bare på De Ti Bud. De er synder, man skal undgå, fordi hævntørsten kan opstå,” siger Ole Thyssen.