Da op mod 1,5 millioner armeniere blev systematisk udryddet i Det Osmanniske Rige i årene 1915 og 1918, blev det ikke glemt af verdenssamfundet. Og slet ikke af pressen. Fra aviser i USA over Kina og til Rusland blev der skrevet om døds-marcherne, voldtægterne og drabene.
Herhjemme dækkede pressen også begivenhederne intenst, forklarer historikeren Matthias Bjørnlund, der har folkedrabet som sit speciale.
”Folkedrabet blev dækket af Kristeligt Dagblad og andre aviser og blade, fra det øjeblik udryddelseskampagnen begyndte i 1915. Vi snakker alle 'seriøse' landsdækkende medier samt alt fra dameblade til kirkeblade uanset politisk tilhørsforhold. Det var altså Social-Demokraten, Politiken, Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og så videre,” siger han.
”Først dækkede medierne det sporadisk, men fra sommeren 1915, hvor omfanget og systematikken i drabsprojektet stod klart, og man generelt vidste, at man stod over for et særligt forbryderisk og grusomt fænomen, blev dækningen ret intensiv. Der var ikke bare nyheds-telegrammer, som der var mange af, endda på forsiden, men også ledere, features, øjenvidneberetninger, digte, fotos.”
Læs her hvad Kristeligt Dagblad skrev den 9. oktober 1915
Osmannerne øvede skarp censur i forsøg på at skjule, hvad der foregik, men det lykkedes alligevel at få beretninger ud til omverdenen. Endda temmelig detaljeret.
”Vinklerne i artiklerne varierede, men ofte handlede de om, at det ikke 'bare' var mænd, men i udpræget grad også kvinder og børn, der ramtes af massakrer, dødsmarcher, voldtægter og tvangsassimilering, 'en skæbne værre end døden',” forklarer Matthias Bjørnlund.
”Det er meget der, hvor sympatien og forargelsen blev vakt.”
I Danmark fik de stærke beretninger folk til at reagere og samle ind for at hjælpe armenierne, men på grund af den igangværende Første Verdenskrig mente den konservative avis Vort Land dog ikke, at sådanne indsamlinger var helt nødvendige.
”Det er smukt og ædelt ved alle Lejligheder at ville hjælpe dem, der er i Nød, men det forekommer os, at for Tiden bør det nationale Hensyn være eneraadende,” skrev den blandt andet den 13. oktober 1915.
Det armenske folkedrab er stadig en ubekvem begivenhed for Tyrkiet, der sætter tallet for de dræbte armeniere langt lavere end historikere verden over, og som i mange år har benægtet, at det var et folkedrab, der fandt sted.