Prøv avisen

To monarker spillede en vigtig rolle for Luthers reformation

Christian III. Portrættet er lavet ud fra Jacob Bincks maleri fra 1550. – Foto: Mary Evans Picture Library/ritzau

Den danske kong Christian III blev præget for livet af sit møde med Luther

En af de mest kendte scener i Eric Tills film ”Luther” fra 2003 er mødet mellem Martin Luther og kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen. Luther, der spilles af Joseph Fiennes, kommer på besøg hos kurfyrsten for at give ham sin oversættelse af Bibelen. Frederik den Vise i skikkelse af Peter Ustinov kigger begærligt på gaven, og man kan nærmest mærke, hvordan det klør i den ældre mands fingre for at få fat i værket.

I virkeligheden har dette møde aldrig nogen sinde fundet sted!

”Selvom Luther boede i Wittenberg, der netop var Frederik den Vises residensby, har han aldrig mødt kurfyrsten. Kurfyrsten holdt distance til Luther, og selv når han ville tale med ham, skete det altid via mellemmænd. På den måde kunne fyrsten påstå over for Rom, at ’jeg har da aldrig haft kontakt med denne mand, og jeg er helt objektiv’,” siger den tyske historiker Volker Reinhardt, der har skrevet flere bøger om Luther og den katolske kirke.

”Fyrsten førte en meget behændig ’vent og se-politik’. Det var ikke noget tilfælde, at Frederik den Vise indtil sin død aldrig officielt tog afstand fra paven. Fyrsten undlod at lægge sig 100 procent fast på en bestemt konfession, men lod begge muligheder – at være katolik eller protestant – stå åbne,” siger Volker Reinhardt.

To store monarker i Europa støttede på hver deres måde Luther og bidrog dermed til, at protestantismen kunne brede sig i Nordeuropa. Den ene var som sagt Frederik den Vise af Sachsen, og den anden var kong Christian III af Danmark.

Frederik den Vise af Sachsen holdt hånden over Luther og hjalp ham blandt andet væk fra rigsdagen i Worms, hvor munkens liv var i fare. Han lod også Luther arbejde uden indskrænkninger som professor i sin residensby, Wittenberg.

”Frederik den Vise handlede ud fra mange motiver. Først og fremmest drejede det sig om ære. Det ville have været en skandale for fyrstens universitet, hvis en af dets professorer blev henrettet som kætter. Men fyrsten var også – ligesom de fleste tyskere på daværende tidspunkt – skeptisk over for paven. Mange tyskere mente, at paven hovedsageligt handlede i sin egen familie de Medicis interesser. Derfor følte Frederik den Vise, at han forsvarede sit lands ære over for pavedømmet ved at beskytte og støtte Luther.”

Den danske kong Christian III spillede en ganske anden rolle i Luthers liv.

”Kongen oplevede som 18-årig Martin Luthers optræden ved rigsdagen i Worms, og dette møde gjorde et livslangt indtryk på den danske monark. Da Christian havde cementeret sin magt som konge i Danmark i 1536, omdannede han meget hurtigt sit rige, der dengang også bestod af hertugdømmerne Slesvig og Holsten, til en lutheransk mønsterstat. Kongen var selv en person med en fremragende teologisk dannelse, som med stor veltalenhed gerne holdt prædikener i kirken. Han fik også støtte fra store dele af adelen og de gejstlige, som ligeledes var positivt stemt over for Luthers nye bevægelse,” siger Volker Reinhardt.

Ifølge den tyske historiker fandt overgangen fra katolicisme til protestantismen ofte sted uden konflikter i Nordtyskland og Danmark.

”I min fødeby Rendsburg, der dengang var del af Danmark, fandt en glidende udveksling sted i kirkerne. Man spurgte de ældre præster, om de accepterede at prædike i overensstemmelse med Luthers holdninger, og hvis de sagde nej, blev de sat på pension og fik en månedlig sum at leve for. Ingen præster blev kastet på bålet eller led overlast, hvis de holdt fast i deres konfession. Denne bløde overgang fra katolicisme til protestantisme gjorde det naturligvis også lettere for Christian III at skabe en lutheransk mønsterkirke i sit rige,” siger Volker Reinhardt.

Den danske konge følte sig så tæt forbundet med Luther, at han hvert år sendte fødevarer til Luthers hus i Wittenberg, og efter Luthers død i 1546 tildelte kongen Luthers enke, Katharina, en lille pension årligt.

Frederik III af Sachsen (Frederik den Vise). Gravering af Albrecht Dürer, 1524. – Foto: Wikicommons