Muslimer får særbehandling ifølge provst

Det er at give muslimerne positiv særbehandling i forhold til andre trossamfund, når folkekirken vil indrette en muslimsk gravplads, mener provst Litten Hjorth, Horsens. Her arbejdes der med planer om at etablere en afdeling med 300 muslimske gravsteder på Vestre Kirkegård, som sammen med Nordre og Østre Kirkegård ejes og drives af de tre bysogne i Horsens. Planerne går ud på at inddrage et areal, som i øjeblikket er beplantet med fyrreskov og bruges til oplagsplads. Muslimerne, der til sin tid ønsker at købe et gravsted her, vil blive afkrævet samme betaling - til anlæggelse og drift - som ikke-medlemmer af folkekirken. Alligevel mener Litten Hjorth, at der sker en forskelsbehandling. - Økonomisk vil det betyde, at folkekirkens medlemmer kommer til at betale for muslimernes gravpladser i form af anlæggelse og drift, selv om vi i forvejen har masser af ledige begravelsespladser i Horsens. - Jeg mener, at vi skal være imødekommende over for muslimerne, men folkekirkens medlemmer skal ikke betale for andre trossamfunds gravpladser. Selv om muslimerne afkræves samme betaling som ikke-medlemmer af folkekirken for et gravsted, vil det blive dyrere, for jo større kirkegården er, jo flere driftsomkostninger. Jo større kirkegård, des mere personale og des flere medhjælpertimer. Muslimerne må i stedet købe deres eget areal, mener Litten Hjorth. - De er naturligvis også velkommen til at benytte kirkegården, men under samme vilkår som alle andre. Vi er pligtige til at stille begravelsesplads til rådighed for alle i dette land, uanset tro. Muslimerne skal bare ikke have deres egen afdeling, men må lade sig begrave - som det sker i øjeblikket - rundt imellem de andre gravsteder. Vi indretter jo heller ikke specielle begravelsespladser til jøder, Jehovas Vidner, katolikker, hinduer, og hvad man nu ellers kan begynde at udspe-cificere. Litten Hjorth tilføjer, at hun ser planerne på Vestre Kirkegård som et udslag af tidens politiske korrekthed: - I øjeblikket er det politisk korrekt at være meget imødekommende over for muslimer, og så glemmer man de andre trossamfund. Vi har jo for eksempel også mange hinduer her i byen. Kirkegårdsleder Kurt Anhøj, Horsens, sammenligner planerne om den muslimske gravplads med kirkegårdens øvrige tilbud i form af urnegravsteder, begravelse i plæne osv. - Vi forsøger at imødekomme sognenes behov, og her er en befolkningsgruppe med et særligt behov. Det er ikke sådan, at muslimerne får overdraget en del af kirkegården, men den enkelte muslim kan erhverve et gravsted, nøjagtig ligesom alle andre. For os drejer det sig ikke om at tilgodese en speciel trosretning, men om at tilgodese behovene, på samme måde som vi for eksempel gør, når vi indretter urnegravsteder til dem, der vælger ligbrænding. Holstebro og Vejle I Vejle og Holstebro har folkekirken indrettet muslimske begravelsesafsnit på henholdsvis Nordre Kirkegård og Egekirkegården. I Holstebro blev afsnittet taget i brug med en muslimsk begravelse i januar. Biskop Karsten Nissen, Viborg, siger, at stiftsøvrigheden fandt det naturligt at støtte ønskerne om en muslimsk gravplads i Holstebro. - Ifølge gældende lovgivning kan man vælge at indrette særlige afsnit for specielle grupper - f.eks. har vi i stiftet soldatergrave og flygtningegrave, og på Timring Kirkegård et afsnit for folk fra Møltrup Optagelseshjem. - Hvis man på samme måde kan imødekomme muslimske borgere her i landet, så mener jeg ikke, der er noget forkert i det. Der er bestemt ikke tale om særbehandling, muslimerne skal betale på samme vilkår som alle andre, blot har man nu i Holstebro et afsnit med sin særlige vedtægt, ligesom man rundt omkring har skovkirkegårde, urnegrave og plade i plæne, og hvad det nu hedder alt sammen. Hvis planerne i Horsens gennemføres, vil behovet for muslimske gravsteder være dækket de næste 30-40 år, anslår Kurt Anhøj.