Prøv avisen

Nøglen til flora og fauna i 1200-tallet

Forskerne håber at hente intakt botanisk materiale ud af ruinerne af Mårup Kirke. Foto: Thomas Bertelsen

Hvis det lykkes at hente intakt botanisk materiale ud af Mårup Kirke, står forskerne med en enestående tidskapsel og nøglen til 1200-tallets flora, fauna og landbrug

Ved anden etape i Mårup vil Peter Hambro Mikkelsen fra den naturvidenskabelige afdeling på Moesgård Museum ved Aarhus forsøge at sikre sig det botaniske materiale, der blev påvist i murkernerne. Her lå kviste, strå, halm og andet fyldmateriale pakket ind mellem murværket.

LÆS OGSÅ: Mårup Kirke er en videnskabelig guldgrube

Hvis vi finder materiale, som ikke er ødelagt af vejr og vind, er det helt sensationelt. Vi har slet ikke så gammelt materiale bevaret i uforkullet tilstand, og det vil i givet fald kunne fortælle os en masse om datidens landbrug og naturen omkring Mårup i 1200-tallet. Det har vi aldrig haft mulighed før, siger Peter Hambro Mikkelsen.

Derfor ser han frem til at undersøge levnene og få dem med til laboratoriet på Moesgård. I dag har man nemlig nye metoder til at analysere og udtrække information af botanisk materiale.

Dna er som bekendt det store naturvidenskabelige buzzword i disse år, og Peter Hambro Mikkelsen har allieret sig med Nordisk Genbank i Sverige om muligheden for sådanne undersøgelser. Her opbevarer man plantegenetisk materiale fra hele Norden og sikrer vores viden om gamle nordiske have- og landbrugsplanter.

Hvis der ligger velbevaret plantemateriale fra 1200-tallet i Mårup, skal en del af det videresendes til Nordisk Genbank og indgå i dens samling.

En dansk arkæolog og ph.d-studerende fra Aarhus Universitet, Marie Kanstrup, har udviklet en metode til at måle indholdet af nitrogen i korn og kan derved påvise, om afgrøderne har været gødet.

Dernæst kan man foretage traditionelle undersøgelser af de bevarede strå, korn, kviste og pollen. Det kan fortælle om landbrugets form og udstrækning i området og den fauna og natur, der omgav kirken.

Så Mårup rummer også et stort naturvidenskabeligt potentiale ved siden af de kirkehistoriske åbenbaringer.