Prøv avisen

Nazismen var et opgør med kristendommen

Hitler og den tid, der bragte ham til magten, var ifølge den britiske historiker Ian Kershaw helt enestående, og han kan ikke forestille sig en gentagelse i Europa. Her er det Hitler ved De Olympiske Lege i Berlin 1936. Foto: Ritzau Scanpix/Franz Roth

Adolf Hitler og nazismen er til dato det hidtil mest voldsomme angreb på den vestlige civilisation og dens grundtanker siden kristendommens indførelse, mener den engelske historieprofessor Ian Kershaw, hvis store værk om Adolf Hitler i denne uge udkommer på dansk

Giver det overhovedet nogen mening at beskæftige sig med fænomenet Adolf Hitler?

Ikke nok med, at der allerede findes 120.000 værker om Hitler, nazismen og dens forbrydelser, men oveni rejser spørgsmålet sig, om der ikke ligger en potentiel fare i at menneskeliggøre det ultimative symbol på ondskaben ved at skrive en biografi om ham. Endda én, der fylder over 1000 sider og dermed giver rig mulighed for at udlægge alle førerens menneskelige sider.

Da filmen "Der Untergang" havde premiere, diskuterede man både i Tyskland og i resten af Europa netop disse spørgsmål. Og den britiske historieprofessor Ian Kershaw er blevet stillet samme spørgsmål i forbindelse med tilblivelsen af hans biografi om Hitler, der nu for første gang udkommer på dansk i et samlet værk.

Svaret er, at det skal vi, mener historieprofessoren. Han er af den overbevisning, at det er sundt for os at lære historien og nazismen at kende.

Nazismen er ikke bare det mest rigide regime i historien, men det har haft enorm betydning for hele verdenshistorien, ikke mindst i Europa. Hitler var kun ved magten i 12 år, men hans styre fik betydning for resten af det 20. århundrede, siger Ian Kershaw.

Han mener, vi allerede har lært meget af nazismen, og i takt med at de overlevende fra regimets rædsler forsvinder, bliver den lærdom endnu vigtigere at få nedfældet og videregivet. For siden Anden Verdenskrig har den nazistiske ideologi og den rabiate nationalisme, den trak på, været bandlyst som legitim reference blandt politikere og i politiske debatter.

Der findes stadig racisme i dag, især over for minoriteter og homoseksuelle, og jeg tror heller aldrig, at vi vil slippe helt af med fænomenet. Men de negative oplevelser, som Det Tredje Rige efterlod, ikke mindst holocaust, gør, at der i dag ikke findes nogen dominerende partier i politik, der trækker på en racistisk eller biologisk ideologi, siger Ian Kershaw.

Selvom kommunismens rædsler i de senere år har været genstand for stor debat og ofte bliver sammenlignet med nazismen, mener Hitler-forskeren, at der er en afgrundsdyb forskel på de to ideologier: Hitler og nazismen står i hans øjne stadig som det værste, der er overgået menneskeheden.

Misforstå mig ikke. Jeg ønsker ikke at negligere de horrible ting, der fandt sted under kommunismen. Stalin var et monster ligesom Hitler, men nazismen rækker alligevel ud over kommunismen, hvis man tager udgangspunkt i det ideologiske fundament. Kommunismen var ideologisk set positivt orienteret, mens nazismens principper i sig selv var horrible. Kommunismen byggede på en ideologi, hvor alle i dens essens var lige. Det er i udgangspunktet en positiv formulering og er i en eller anden forstand i slægtskab med europæisk tradition. Det er nazismens ideologi ikke. Den byggede på en filosofi om, at vi ikke er lige, og at nogle racer er udvalgte til at dominere andre, siger Ian Kershaw.

Ud over holocaust fremhæver han de medicinske forsøg på mennesker som eksempler på, at nazismens moral og etik var fundamentalt anderledes og skruppelløs i forhold til alle etiske standarder, der har fulgt os i Europa gennem århundreder.

Jeg ser Hitler og nazismen som et forsøg på at omvælte hele den menneskelige historie, i hvert fald i den vestlige verden. Med sin politik fornægtede han en historisk linje, der har sine rødder helt tilbage i kristendommens begyndelse, siger Ian Kershaw og fortsætter:

Det er det mest radikale forsøg på at knuse fundamentet for hele det moderne samfund og de principper, det byggede på helt fra oplysningstiden og endnu længere tilbage, fra Reformationen, til fordel for en ideologi om nogle gruppers overophøjethed, og hvad det medførte af racediskrimination, udelukkelse og i sidste instans eliminering af andre.

Nazismens rædsler og læren af dem betyder dog sandsynligvis, at menneskeheden aldrig vil opleve noget lignende igen. I hvert fald ikke i Europa, mener historieprofessoren. Men også selve den kontekst, nazismen voksede ud af, var i sig selv så unik, at Europa sandsynligvis aldrig igen kommer til at opleve en Hitler eller et regime som det nazistiske.

Ifølge Kershaw kunne Hitlers opstigning til magten kun foregå i det Tyskland, der stod tilbage efter Første Verdenskrig. Ikke bare var landet blevet ydmyget af de sejrende magter i krigen, men Tyskland var internt også plaget af revolutioner, anarki og generelt på randen af kollaps. Det skabte en unik ramme for Hitlers ekstreme holdninger og verdenssyn. Et højt udviklet og civiliseret folk som det tyske ville på intet andet tidspunkt have lyttet til Hitler, ligesom Kershaw heller ikke kan forestille sig, at der var andre personer end Adolf Hitler, der kunne have drevet det tyske samfund så vidt.

Det var en unik situation, som jeg ikke kan forestille mig skal finde sted igen. I hvert fald i Europa, siger Ian Kershaw.

Selv er han efterhånden træt af Adolf Hitler. I mere end 10 år har han beskæftiget sig med personen og fænomenet Adolf Hitler, men i lyset af en vedvarende inter-esse og fascination af Hitler og nazismen i offentligheden er Ian Kershaw blevet fastholdt.

Jeg vil gerne forlade Hitler, men det er, som om Hitler ikke har villet forlade mig. Nu mangler jeg dog kun at skrive en bog mere om nazismen, og så vil jeg beskæftige mig med noget andet, siger Ian Kershaw.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

Ian Kershaw. - Foto: Forlaget.