Prøv avisen

Nazister ville skabe en ny verdenshovedstad

Modellen viser den nord-syd-akse, som Hitler ønskede, skulle strukturere Berlin. Forrest i billedet ses en triumfbue og bagest en kuppelformet bygning, den såkaldte folkehal, der skulle kunne rumme op til 180.000 mennesker. Foto: Ullstein Bild/ritzau

For 80 år siden iværksatte nazisterne projektet Germania, der skulle omdanne Berlin til et monumentalt og magtfuldt centrum for hele verden. Som i det antikke Rom og Athen skulle gigantiske bygninger i granit og marmor vise Tysklands storhed

Når man besøger Berlin i dag, kan man ikke undgå at støde på arkitektoniske spor fra nazismens tid. Selvom den tyske hovedstad så godt som blev lagt i grus under de allieredes bombardementer i 1945 og siden har gennemgået markante omvæltninger, har flere ikoniske nazi-byggerier overlevet. Besøg Wilhelm Strasse, her ligger Görings tidligere Reichsluftfahrt- ministerium, ministeriet for luftfart. Længere mod syd finder man den tidligere lufthavn Tempelhof, og mod vest troner Olympiastadion, bygget til De Olympiske Lege i 1936. Gigantiske, nyklassicistiske komplekser, der på én og samme tid vækker foragt og fascination.

Bygningerne indgik i nazisternes planer om at omdanne Berlin til verdenshovedstaden Germania. Et projekt, der blev iværksat for 80 år siden, da Adolf Hitler i 1937 udnævnte sin personlige arkitekt Albert Speer til generalbygningsinspektør i Berlin. Germania skulle overgå alle verdens storbyer, mere monumental og pompøs end hidtil set, og stå som et verdenscentrum i Det Tredje Rige 1000 år frem.

”Med Germania ønskede nazisterne at gøre Berlin til et nyt stort verdenscentrum i det tyske rige. En slags verdensby, der skulle realiseres efter den forventede sejr over Sovjetunionen. Ifølge Albert Speers planer skulle det klassiske Berlin ødelægges og rives ned, især omkring Brandenburger Tor og Spree- bogen, og herefter bygges op som en fremtidens by; en by, der fremstod som en verdensherre,” siger Karl Christian Lammers, historiker og forfatter til flere bøger om Anden Verdenskrig, heriblandt ”Hovedstad Berlin 1871 – 2000. Magt, arkitektur og erindring.”

Allerede omkring magtovertagelsen i 1933 havde Hitler selv tegnet skitser til den nye verdenshovedstad. Skitser, som Speer overtog i 1937 og efterfølgende udviklede og konkretiserede til mindste detalje. Berlin skulle gennemgå en radikal genopbygning, hvor centrum og de omkringliggende kvarterer skulle jævnes med jorden og dernæst bygges op i en ny og uset skala med vægt på prægtige bygninger, moderne beboelsesejendomme, orden og symmetri. Derfor skulle byen, der selvfølgelig var inspireret af Det Tredje Riges fascination af det antikke Rom og Grækenland, bygges i granit, kalksten og marmor.

Ifølge skitserne skulle Germania have to gennemgående akser, der som to snit ville skære sig gennem det centrale Berlin. Nord-syd-aksen, der var tænkt som bilfri og til militærparader, skulle begynde ved Tempelhof og fortsætte op til Tiergarten, hvor øst-vest-aksen løb fra Brandenburger Tor og ud til Olympiastadion. Langs begge akser ville overdådige bygningsværker, søjlegange og palæer til den øverste nazi-top samt verdens største banegård rejse sig, og fra undergrunden ville underjordiske motorveje skyde op.

I den nordlige ende af aksen havde Albert Speer placeret den enorme folkehal, Volkshalle, der med sine 200 meter i højden og 250 meter i diameter ville blive verdens største lukkede rum med plads til 180.000 partimedlemmer. Foran Volkshalle var planlagt en 350.000 kvadratmeter åben plads, og længere nede ad aksen havde Hitler udtænkt en triumfbue, inspireret af Triumfbuen i Paris, men endnu større og med en højde på 120 meter. På indersiden af buen skulle navnene på de faldne tyske soldater fra Første Verdenskrig indgraveres.

”Germania skulle vise den tyske magt, det nazistiske riges storhed; at nazisterne var større end alle andre. Bygningerne skulle have en propagandistisk virkning, der gerne måtte kue betragteren og de besøgende. Se bare på Volkshalle, der med sin enorme kuppel ville have været flere gange større end kuplen på Peterskirken i Rom,” siger Karl Christian Lammers.

Selvom Germania-projektet aldrig blev realiseret, nåede Albert Speer og hans stab langt i den indledende planlægning af opbygningen. Man var klar over, at projektet krævede en arbejdskraft og et materialeforbrug i en hidtil uset størrelse. Derfor var planen, at byggematerialer og arbejdskraft i stor stil skulle hentes fra tyske koncentrationslejre, hvorfra produktionen af granit, mursten og tegl kørte for fuldt blus. I alt anslog Albert Speer, at Germania-projektet ville koste seks milliarder reichsmark.

I forbindelse med triumfbuen var Speer i tvivl om, hvorvidt monumentet ville blive for stor en belastning for Berlins undergrund. Derfor fik han fremstillet en 18 meter høj betonklods på mere end 12 tons, der skulle afprøve jordens bæreevne. Klodsen måtte maksimalt synke 6 centimeter, men efter tre år var den sunket 18 centimeter. Hvorvidt dette dæmpede arkitektens begejstring skal være usagt. Man kan stadig se betonklodsen, der overlevede krigen og i dag står placeret i General-Pape-Strasse nær Tempelhof.

Ifølge Hitlers og Speers plan skulle Germania have stået færdigbygget i 1950 som et monument over den tyske sejr. Sådan gik det som bekendt ikke.

”Fra 1941 satte krigen en stopper for stort set al nazistisk byggeri. Men selvom man aldrig kom i gang med Germania, lykkedes det op gennem 1930’erne at opføre en række bygninger som et forspil til den nye verdens-hovedstad. Det gælder eksempelvis det nye rigskan- celli, der blev bygget på rekordtid, Olympiastadion, Tempelhof og Reichsluft- fahrtministerium, der alle skal ses som forberedelser til Germania. Samtidig fik Albert Speer bygget en model af det nye Berlin. Den står i dag på Deutsches Historisches Museum i Berlin,” siger Karl Christian Lammers.