Ny konfrontation mellem ortodokse og katolikker

Noget tyder på, at de anstrengte forbindelser mellem den ortodokse og den katolske kirke bliver endnu mere stormfulde i tiden fremover. Forudsigelsen kommer fra Keston Instituttets korrespondent i Moskva, Geraldine Fagan, der i en artikel i det liberale katolske ugemagasin The Tablet antyder, at den katolske kirkes tålmodighed er ved at være tyndslidt. Keston Instituttet i Oxford har siden 1964 fulgt de vanskelige religiøse forhold i Østeuropa, der ikke er blevet mindre komplekse siden afslutningen på den kolde krig. Det er især tilstedeværelsen af de såkaldte »unerede kirker« i Ukraine og andre steder på Balkan, der i de seneste 10 år har skabt gnidninger mellem ortodokse og katolikker. De unerede kirker har bevaret en ortodoks liturgi og tradition, men har siden slutningen af 1500-tallet anerkendt pavens overhøjhed og er derfor forenede med den romersk-katolske kirke. Efter Anden Verdenskrig blev de tvangsindlemmet i den russisk-ortodokse kirke af Stalin. Siden Sovjetunionens opløsning har de unerede kirker imidlertid oplevet noget af en renæssance, og det har ført til anklager fra ortodoks side om aktiv katolsk missioneren blandt mennesker, der retteligt hører til i den ortodokse kirke. Beskyldningerne om mission har også ført til vanskeligheder for de katolske menigheder i Rusland, der chikaneres af den russisk-ortodokse kirke og pålægges alvorlige restriktioner af de civile myndigheder, skriver Geraldine Fagan. Den katolske kirke hævder til gengæld, at den ikke udgør nogen konkurrence i et land, hvor 60 procent af befolkningen er ortodoks, og at den kun søger at betjene den katolske minoritet. Den største skuffelse set fra katolsk side er imidlertid, at det trods en intens diplomatisk kampagne ikke lykkedes at få den russisk-ortodokse kirke til at tillade et pavebesøg i Rusland i det symbolske år 2000, understreger artiklen i The Tablet. Det er særligt denne afvisning, der nu har fået Vatikanet til at ændre kurs bort fra lavmælt diplomati og hen mod en mere direkte politik. Et eksempel er pavens forestående besøg i Ukraine den 23.-27. juni, som blev arrangeret uden tilslutning fra landets eneste officielle ortodokse kirke, der er i forbund med den russisk-ortodokse kirke. Nye kardinaler Pointerne i Tablet-artiklen synes bekræftet af, at paven sidste søndag overraskende meddelte, at både den unerede ærkebiskop, Lubomir Husar, og den romersk-katolske ærkebiskop, Marian Jaworski, begge af Lvov i Ukraine, såvel som ærkebiskop Janis Pujats af Riga i Letland bliver udnævnt til kardinaler den 21. februar i Rom. Beslutningen om at udnævne de to sidstnævnte går tilbage til 1998, men er ifølge det italienske dagblad Avvenire hidtil blevet hemmeligholdt netop udfra ønsket om at undgå at forøge spændingerne mellem katolikker og ortodokse. Men nu har paven »ændret sit syn på sagen«, skriver Avvenire. New York Times' korrespondent i Rom stiller tingene endnu mere på spidsen og skriver, at udnævnelserne af de tre kardinaler afspejler »pavens ønske om at forsvare den katolske kirke i områder, hvor den engang blev forfulgt af det sovjetiske system, og hvor den nu har påkaldt sig den ortodokse kirkes vrede«. Vatikanets diplomati i Østeuropa er dog ikke gået helt i hårdknude. Nyhedsbureauet Zenith offentliggjorde tidligere på ugen, at Bulgariens præsident, Peter Stoianov, har inviteret paven til at besøge sit land, og få dage efter fulgte metropolit (ærkebiskop) Galaktion fra den bulgarsk-ortodokse kirke indbydelsen op uden hensyntagen til protester fra en anden højtstående bulgarsk kirkeleder, patriark Maxim. Falder besøget på plads, vil det være pavens fjerde i et ortodokst land efter Rumænien, Georgien og Ukraine. Et besøg i Grækenland er til gengæld blevet blokeret af den græsk-ortodokse kirke på trods af en invitation fra den græske præsident, Costis Stephanopoulos. Grækenlands patriark, Christodoulos, redegjorde for beslutningen på græsk radio under henvisning til, at ortodokse og katolikker først må overvinde de eksisterende vanskeligheder, før »Roms biskop« kan besøge den græske hovedstad, skriver nyhedsbureauet Zenith.