Prøv avisen

Offerplads gennem 1000 år

Værdifuldt remspænde af guld, der har siddet på et pragt-sværd. Der blev ofret mange våben og kostbarheder i løbet af de 1000 år, som offermosen blev brugt. – Foto: Færgegården.

I efteråret undersøgte arkæologer fra Museet Færgegården et område ved Jørlunde i Nordsjælland, hvor der blev ofret guld, våben og mennesker gennem en lang periode af oldtiden. Stedet var nøje udvalgt med et højdedrag, skarpe slugter, moser og dybe søer. Et dramatisk landskab, hvor gudernes nærvær hang i luften

Jørlunde-egnen ligner i dag så mange andre områder i provinsen med små byer, marker, gårde, kornsiloer og snoede asfaltveje til at forbinde det hele. Men i oldtiden svævede en helt anden ånd over højdedraget ved Lærkefryd-gården, Rappendam Mose, de dybe slugter og Jørlunde sø i Nordsjælland. Fra omkring Kristi Fødsel og helt op til vikingetiden kom folk hertil for at ofre til guderne. Dragtspænder af guld, kostbare våben og sågar mennesker endte i mosen, søen eller begravet i den hellige jord i håb om, at guderne lyttede.

Arkæolog Søren Sørensen fra Museet Færgegården ved Frederikssund kom som den første på sporet af det store offerområde. Selvom der er fundet værdifulde genstande i området så langt tilbage som 1817, havde ingen set sammenhængen mellem de fine fund og det særlige landskab.

De fleste af genstandene fra Jørlunde-området var indleveret som løsfund af bønder og lokale på egnen, så vi havde ingen idé om deres oprindelse. Men jeg satte mig for at undersøge fundstederne med metaldetektor for at se, om der skulle dukke noget mere op og det gjorde der, fortæller Søren Sørensen.

De første undersøgelser ligger i 1990erne, mens den seneste blev foretaget i efteråret 2008. Her forsøgte arkæologerne at klarlægge, hvorfor der bliver fundet så mange kostbare genstande netop omkring Jørlunde.

Da vi undersøgte jordlagene, dukkede der ingen stolpehuller eller spor efter huse op. Derimod fandt vi en hel masse kogegruber, som typisk har været brugt til at tilberede et måltid i. Totalt set er der nu fundet 250 gram guld, 50 romerske mønter og flere itubrudte våben. Det med ødelagte genstande ser vi ofte i forbindelse med ofringer, så det hele begyndte at pege i retning af et helligt landskab, siger Søren Sørensen.

I stednavneforskningen betyder Jørlunde oprindeligt vildsvine-lund, hvilket er forbundet med noget sakralt.

I mange år har arkæologer haft berøringsangst i forhold til det kultiske. Man blev let til grin, hvis man fremlagde teorier om den slags. Så de fleste valgte at holde sig langt væk fra alt, der havde med tro og ritualer at gøre. Men dermed skærer man jo en stor del af datidens samfund væk. Tænk, hvis middelalderforskerne valgte at ignorere kirker, klostre og krøniker?! Så ville vi jo få et helt skævt billede af, hvad den periode egentlig gik ud på. Derfor er det vigtigt, at vi af og til vover os ud i at undersøge de tidligere tiders religiøse liv også, selvom vi kommer ud på tynd is, fastslår Søren Sørensen.

Det højeste punkt ved Jørlunde er et plateau, hvor gården Lærkefryd i dag ligger. På dette markante højdedrag fandt arkæologerne flere nedgravede guldskatte og kogegruber, som tyder på, at man har tilberedt og indtaget rituelle måltider i forbindelse med ofringerne.

I den nærliggende Rappendam Mose er der fundet vogndele, okser og resterne af et kvindeskelet, mens Jørlunde sø gemte på guldsmykker, flere menneskeskeletter og våben fra vikingetiden. Alt sammen klare spor efter offerhandlinger og kultisk aktivitet. I 1817 blev der fundet fire såkaldte guldbrakteater (en slags nordiske kopier af romerske mønter), der kun er fundet på hellige områder.

Vi står altså med en lang række offerfund, så det er svært at komme udenom, at Jørlunde har været et kultsted gennem det meste af jernalderen og vikingetid. Fordelingen af fundene på både våd bund og tør bund tyder på, at der er foretaget forskellige former for ofringer. Nogle kan have været af mere personlig art, mens andre har været større offerhandlinger foretaget af hele samfundet i fællesskab, forklarer Søren Sørensen.

Omkring år 536 skete der et vulkanudbrud et sted i Europa. Det medførte flere år, hvor skyer af aske forhindrede solen i at komme frem, og år med misvækst. I angst og fortvivlelse vendte folk sig til guderne. Katastrofen kan derfor både spores i de grønlandske iskerneboringer og i de danske offermoser.

I løbet af 500-tallet blev der ofret flere mennesker og rigtigt meget guld i moserne herhjemme. En del af guldet er smadret og hakket i stykker, sikkert ud fra en rituel tankegang. Men vi finder nok aldrig ud af, hvorfor man ødelagde de kostbare genstande, påpeger Søren Sørensen.

Arkæologerne fra Færgegården kommer altså næppe meget længere i deres tolkning af det store offerområde ved Jørlunde. Der eksisterer nemlig ikke skriftlige kilder fra disse perioder, der kan kaste lys over tidens religion og kultiske liv. Her er det noget lettere med de kristne grave:

Kors og kristendommen bliver jo koblet sammen af teksterne i Bibelen. Derfor hersker der ikke så megen tvivl om symbolikken, når vi finder et kors i en tidlig kristen grav. Men de særlige guldbrakteater bliver også kun fundet på kultiske steder, og vi har flere af dem med religiøse billeder fra asatroen, blandt andet Balder med misteltenen og Tyr med armen i Fenris-ulvens gab. Har de så samme symbolværdi som et kristent kors? Måske, men det får vi desværre aldrig at vide med sikkerhed.

Ifølge Søren Sørensen kan man komme langt ved at iagttage landskabet, for naturen og guderne hørte tæt sammen.

Man ofrede jo ikke bare til guderne i et tilfældigt vandhul på en flad mark. Det sakrale landskab blev nøje udvalgt for at sikre gudernes tilstedeværelse. Højdedraget, slugterne, mosen og søen spillede sikkert hver deres rolle i det kultiske univers. Så vi må lede efter den slags mønstre i naturen for at finde de hellige steder og afdække mere af fortidens åndelige liv, konkluderer Søren Sørensen.

Jørlunde-egnen blev altså set som et særligt sted, hvor guderne holdt til. En status, som stedet bevarede gennem hele 1000 år.

historie@kristeligt-dagblad.dk