Ondskabens vej fra Afrika til Auschwitz

Nazisternes racebaserede forfølgelser var inspireret af det tyske kejserriges kolonisering i dele af Afrika. Folkedrab og masseudryddelse fandt altså sted lang tid før Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser

Ordene lebensraum og koncentrationslejr vækker minder om Hitlers rædselsregime under Anden Verdenskrig, men var hentet fra det tidligere tyske kejserriges kolonisering i dele af Afrika, især det nuværende Namibia. Her indførte den tyske besættelsesmagt racistisk forskelsbehandling af de lokale stammer, som blev deporteret og myrdet i kz-lejre. Tegningen blev bragt i den franske avis Petit Journal i 1904, hvor medlemmer af herero-stammen blev myrdet i hobevis af tyske soldater under en opstand.
Ordene lebensraum og koncentrationslejr vækker minder om Hitlers rædselsregime under Anden Verdenskrig, men var hentet fra det tidligere tyske kejserriges kolonisering i dele af Afrika, især det nuværende Namibia. Her indførte den tyske besættelsesmagt racistisk forskelsbehandling af de lokale stammer, som blev deporteret og myrdet i kz-lejre. Tegningen blev bragt i den franske avis Petit Journal i 1904, hvor medlemmer af herero-stammen blev myrdet i hobevis af tyske soldater under en opstand.

Nazisternes forfølgelser, koncentrationslejre og racedefinerede kampagne hovedsageligt mod jøder under Anden Verdenskrig er måske den største koordinerede forbrydelse mod menneskeheden og anses som den maksimale ondskab, som opstod i et vakuum midt i det 20. århundrede.

Men allerede i 1951 postulerede den tyske politolog og filosof Hannah Arendt, at europæisk imperialisme spillede en afgørende rolle i udviklingen af totalitære regimer i Europa med et indgående had til folkegrupper med anden etnisk baggrund.

Racedefinerede love har rødder i tysk kolonitid

Nyere historisk forskning peger netop på, at Hitler og hans håndlangeres systematiske folkedrab, racedefinerede love og østudvidelse ikke blev opfundet ud af den blå luft, men var inspireret af handlinger i begyndelsen af 1900-tallet, da det tyske kejserrige var en kolonimagt på det afrikanske kontinent.

En af de forskere, der peger på en forbindelse mellem holocaust og den tyske kolonitid, er den amerikanske historiker Ben Madley fra Yale-universitet i Connecticut. Han kom til Danmark for at holde et oplæg ved et seminar i København arrangeret af Institut for Folkedrab i forbindelse med Auschwitz-dagen. Ben Madley har udgivet en række artikler i ansete tidsskrifter, herunder European History Quarterly om kolonisering, folkedrab og holocaust. Hans pointe er, at nazisterne hentede inspiration fra tysk kolonisering af Sydvestafrika, det nuværende Namibia.

"Tysk herredømme i Sydvestafrika bidrog til afgørende nazistiske idéer, metoder og retorik," siger Ben Madley til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

"Termerne Lebensraum og koncentrationslejre, som sender kuldegysninger gennem vores rygsøjler og får os til at tænke på nazisterne, opstod rent faktisk ikke under Det Tredje Rige. De blev skabt årtier inden, da tyskerne udførte folkedrab mod de lokale stammer i Namibia," fastslår han.

Omfattende folkedrab i Namibia

Omkring 1900 var det tyske kejserige under Wilhlem II en kolonimagt, der i sin higen efter ressourcer og øget indflydelse bredte sin interessesfære til blandt andet Afrika, hvor Namibia blev en af imperiets vigtigste kolonier.

Her udførte tyskerne omfattende folkedrab mod de lokale stammer kaldet herero- og nama-folket. Og tyskernes fremfærd her inspirerede ifølge Ben Madley enten direkte eller indirekte personer, der senere skulle få fremtrædende roller i Hitlers planer om udvidelse af de tyske grænser mod øst og forfølgelser og mord på millioner af jøder, slavere og sigøjnere.

"Hitlers stedfortræder og leder af tysk Luftwaffe under Anden Verdenskrig, Hermann Göring, var søn af Heinrich Ernst Göring. Faderen var tysk officer i en koncentrationslejr i Namibia, der holdt medlemmer af herero-stammen fanget. Göring senior stod i spidsen for medicinske eksperimenter med raceforskning som formål i lejrene og påvirkede uden tvivl sin søn," siger Ben Madley.

Fischer prægede Hitlers Nürnberg-love

En anden kendt nazist, officeren Franz Ritter von Epp, spillede også en central rolle i udviklingen af Hitlers koloniplaner, men hans relationer til Namibia var modsat Hermann Göring direkte. Han tjente to år som soldat i kolonien og deltog frivilligt i folkedrabet på herero-folket. Og begrebet Lebensraum blev skabt som en teori allerede i 1897 af geografen Friedrich Ratzel, som Hitlers rigsminister, Rudolf Hess, senere tog til sig, da han læste Ratzels bøger.

Endnu mere uhyggeligt bliver det, hvis man ser nærmere på en anden af Hitlers håndlangere, antropologen Eugen Fischer. Han var i Namibia, hvor den tyske racepolitik betød, at de lokale ikke havde nogen rettigheder og ikke måtte blande sig med den "rene" ariske race. Fischer undersøgte lokale stammemedlemmer for racemæssige forskelligheder. Senere prægede han Hitlers racebaserede Nürnberg-love, som degraderede jøder til undermennesker og fratog dem statsborgerskab, retten til ægteskab og samkvem med den ariske race, og han underviste SS-officerer i racehygiejne.

Og frem for alt, pointerer Ben Madley, blev den kendte og frygtede SS-læge Dr. Josef Mengele undervist på Fischers institut. "Dødens engel", som han blev kaldt blandt jøder i Auschwitz, blev berømt og berygtet for sine modbydelige og umenneskelige videnskabelige undersøgelser – eller rettere tortur – mod fanger i Auschwitz.

Hitler opfandt ikke koncentrationslejren

Tyskland var ikke ene om at stå for en brutal og modbydelig fremfærd i Afrika, der førte hundredtusinder af dræbte afrikanere med sig – dog slet ikke i samme størrelsesorden som briterne i Nordrhodesia, belgierne i Congo og italienerne i Etiopien. Over for den argumentation pointerer Ben Madley, at folkedrabet i Namibia adskiller sig, fordi tyskerne artikulerede og udførte en decideret racedefineret udryddelsespolitik.

General Lothar von Trotha, der stod bag en af de drabelige udryddelseskampagner mod de lokale stammer, slog i et manifest fra begyndelsen af 1900-tallet fast: "Jeg skal tilintetgøre de oprørende stammer med floder af blod og guld." Omkring 100.000 lokale stammefolk blev udslettet i tyskernes kampagne.

Koncentrationslejre og udryddelseslejre blev opfundet under den tyske kolonisering af Namibia. Mellem 1905 og 1907 fungerede Hajøen, som den blev kaldt af de rædselsslagne stammefolk, som fangelejr og var det 20. århundredes første dødslejr. Her var voldtægter, underernæring og overfald hverdag. Andre blev simpelthen henrettet, fortæller Ben Madley og påpeger, hvor vigtig viden om baggrunden for nazismens ondskab er.

"Det er fristende at se holocaust som en historisk anormalitet, men der er en forbindelse til tidligere hændelser i historien. Tysklands Tredje Rige førte til et af historiens største massemord, man kender til, og undersøger man, hvad nazisterne lærte af fortiden i Afrika og anvendte i deres egen kampagne, forstår man bedre en af historiens største katastrofer," siger Ben Madley og understreger, at begrebet folkemord, som er opfundet i det 20. århundrede, faktisk beskriver overgreb, som har været mere end almindeligt gennem verdenshistorien.

"Sammenligner man historiske begivenheder og folkemord kan vi forbedre vores evne til at forudse, opdage og standse lignende overgreb og straffe de folk, der står bag".