Den britiske historiker Ian Ker-shaws biografi om Hitler fra 2007, der nu omsider udkommer på dansk, er ikke ny. Værket går tilbage til slutningen af 1990erne, hvor Kershaw for første gang udgav denne omfattende biografi, dengang dog i to bind, der henholdsvis beskæftigede sig med Hitlers baggrund og opstigen indtil 1936 og med tiden indtil hans selvmord i førerbunkeren i 1945. Begge bind blev i sin tid rost til skyerne i fagkredse og internationale medier. De blev betegnet som et enestående standardværk om Hitlers liv og rolle under den tyske nationalsocialisme.
Og denne vurdering er der ingen grund til ikke at tilslutte sig: Ker-shaws monumentale biografi er til dato den uomtvisteligt bedste og vigtigste redegørelse for Hitlers liv, opstigning til førende politiker og sidenhen til fører i det nationalsocialistiske diktatur. Biogra-fien udmærker sig ikke nødvendigvis ved at fremgrave en masse hidtil ukendte oplysninger om Hitler, der ikke på en eller anden måde har været diskuteret før. Styrken ligger snarere i den nye vurdering af de ofte allerede kendte fakta om Hitlers liv, der her sættes ind i en ny tolkningsramme.
Den enestående præstation, Kershaw yder, er især en afmontering af myten om Hitler som stor, enkeltstående personlighed, der tappert kæmper sig ud af fattigdommen og nærmest alene, i kraft af denne personlighed, muliggør de efterfølgende historiske begivenheder.
Sådanne myter har Hitler selv meget bevidst lanceret i løbet af 1920erne, og en del af den biografisk orienterede historieforskning med den også i Danmark kendte tyske historiker Joachim Fest i spidsen har alt for ukritisk overtaget denne fortælling om personen Hitler som kilden til de historiske begivenheder. Kershaw afmonterer denne myte med afsæt i Max Webers begreb om karismatisk autoritet. I stedet for at se Hitler som årsag til alle historiske begivenheder og dermed i sidste konsekvens placere skylden for alle forbrydelser alene hos Hitler, tolker Kershaw Hitler som et tomt kar, alle andre kunne hælde deres projektioner ind i. Historien er således ikke en produkt af Hitler, men Hitler snarere et produkt af historien.
Hitlers politiske rolle blev nemlig især i starten formet af opportunisme, held og ikke mindst hærens opbakning, som Kershaw understreger: Det var ikke Hitler, der opsøgte det politiske liv; det politiske liv opsøgte ham.
Hitler er en konsekvens af en bestemt tid, hvor en del højreekstreme grupper i de ustabile tider i München i årene lige efter Første Verdenskrigs afslutning og med afsæt i deres antisemitisme, det völkische verdenssyn, prøvede at få indflydelse på statens videre udvikling. Idéerne, som Hitler argumenterede for, var ikke nye. Hitlers styrke var, som Kershaw skriver, snarere at reklamere for disse uoriginale idéer på en original måde.
Kershaws biografi placerer sig med denne tilgang mellem de to store tolkningslinjer, der længe har præget den videnskabelige tilgang til nationalsocialismen. Mens det især i 1950erne og 1960erne var biografiske tolkningslinjer, der dominerede og placerede ansvaret for forbrydelserne og historiens gang nærmest udelukkende hos historiens store personligheder, ser vi siden 1970erne og 1980erne en stærk modtendens, der sigter efter at kortlægge de strukturelle, social- og idéhistoriske linjer, der førte til det beskæmmende faktum, at millioner af tyskere kunne støtte nazisterne og deres politiske dagsorden.
I sin Hitler-biografi kombinerer Kershaw begge tolkningslinjer. Resultatet er uhyrligt spændende og overbevisende læsning: En velskreven, deltaljeret gennemarbejdet og nøgtern fremstilling, der er uundgåelig for dem, der interesserer sig for de komplekse historiske udviklinger, der førte til det store civilisationssammenbrud, nazisternes herredømme efterlod. Kershaws biografi er et afbalanceret værk, der for alvor formår at sætte samspillet mellem Hitlers person og den historiske kontekst i spil: Et stort og imponerende værk.
Uforståeligt er det imidlertid, at Kershaw i étbindsudgaven, som ligger til grund for den danske udgave, af hensyn til pladsmanglen har valgt helt at slette de mange referencer og fodnoter, det oprindelige tobindsværk var præget af. Denne beslutning er forkert og skuffende. At læse en historisk bog af denne vægt uden fodnoter er som at spise honningkage uden honning: Den mangler den afgørende smag; dybden, hvor indholdet for alvor udfolder sig.
Var de oprindelige referencer og fodnoter blevet taget med omend muligvis i en forkortet version ville det have været svært at styre sin begejstring over Kershaws biografi. Den hæver sig langt over de sædvanlige tilgange til historien. Heller ikke Kershaw formår, når alt kommer til alt, at give et endegyldigt svar på hvordan det kunne ske, at en så bizar særling som Hitler blev i stand til at tage magten i et moderne og kompliceret land som Tyskland. Men i og med at Kershaw på overbevisende måde tegner et portræt, ikke blot af personen Hitler, men også af den samtid, han indgik i og er en produkt af, lykkes det at åbne nye perspektiver på gamle spørgsmål. Hans værk hører uden tvivl til det bedste, der hidtil er skrevet om Hitler og dennes funktion i Det Tredje Rige.
Ian Kershaw: Hitler. En biografi. Oversat af Lena Fluger. 1080 sider. 499 kroner. Gyldendal.