Prøv avisen

Optakt til Anden Verdenskrig

Adolf Hitler, symbolet på nazismen og Anden Verdenskrig. Foto: REUTERSHannibal Hanschke.

Man opfatter i almindelighed Tysklands invasion af Polen, 1. september 1939, som krigens egentlige begyndelse, men en lang række faktorer spillede en afgørende rolle for krigens udbrud.

Anden Verdenskrig blev den blodigste krig i historien. Den kom samlet til at koste over 60 millioner menneskeliv og involverede på grund af sine forskellige fronter det meste af verden. Selve krigen strakte sig fra september 1939 (1937 i Asien) til september 1945.

Læs om optakten til Anden Verdenskrig her.

Byrden fra Første Verdenskrig

Første Verdenskrig (1914-18) endte med Ententemagternes (alliancen mellem blandt andre Storbritannien, USA, Frankrig og Rusland) sejr over Centralmagterne (Tyskland, Østrig-Ungarn, det Osmanniske Rige og Bulgarien). Efter krigen blev ansvaret placeret direkte på Tyskland og dets ultranationalistiske kejser, Wilhelm den anden, som havde indledt krigen ved at angribe Frankrig.

En mængde fredsaftaler blev følgende gennemført den nok mest kendte af disse er Versaillestraktaten, som blev pålagt Tyskland den 28. juni 1919. Fredsaftalerne medførte for Tyskland hårde kompensationskrav for krigsødelæggelserne samt omfattende restriktioner for tysk økonomi og militær.

Weimarrepublikken, som efter krigen styrede Tyskland, oplevede nogle år med fremgang, men faldt i løbet af 1920erne fra hinanden på basis af totalt økonomisk sammenbrud i det under omstændighederne begrænsede land.

Den dårlige økonomi og en stigende utilfredshed i befolkningen skulle få afgørende indvirkning på succesen hos landets højrefløj.

Hitler kommer til magten

Adolf Hitler var blandt de kritiske, højreorienterede stemmer, og hans nationalsocialisme kritiserede Versaillestraktatens begrænsninger af Tyskland kraftigt, samtidig med, at den placerede ansvar hos blandt andet jøder og kommunister for indefra at have manipuleret fredsaftalerne uattraktive for Tyskland i personlig vindings øjemed.

Den 30. januar 1933 blev Hitler valgt til rigskansler. I de følgende år betød en række begivenheder, at Hitlers magt blev styrket betydeligt. En særlig betydningsfuld episode var Rigsdagsbranden den 27. februar 1933, som mistænkeliggjorde kommunisterne og derfor udelukkede dem fra Rigsdagen. Følgen blev magtforøgelse til Hitler, som herefter sad tungt på tysk politik i ind- og udland.

Italien og Japan følger trop

Samtidig med Hitlers magtovertag i Tyskland var situationen i Italien også spidset til.

I flere år havde Italien været ramt af interne spændinger, og man frygtede, at kommunisterne skulle overtage styringen af landet. Det resulterede i, at Italiens konge i 1922 udpegede Benito Mussolini til premierminister i Italien.

Mussolinis Nationale Fascistparti fik i de kommende år mere og mere af magten i landet. Il Duce (lederen), som Mussolini blev kaldt, havde som vision at skabe et Italien, som man havde haft det under Romerrigets storhedstid.

I Asien var en militær konflikt ligeledes under opsejling. Militærstyret i Japan havde i 1931 invaderet den kinesiske provins Manchuria efter flere års spændinger mellem Kina og Japan.

Pagten

I 1936 indgik Hitler og Mussolini et samarbejde, den såkaldte Rom-Berlin-akse, som knyttede de to nationer sammen i en forsvars-, handels- og militærpagt. Japan og Tyskland indgik få måneder også en pagt, som senere kom til at omfatte Italien.

Den 1. september 1939 gik Tyskland ind i Polen. England og Frankrig udstedte Hitler et ultimatum om tilbagetrækning.

To dage efter, den 3. september 1939, erklærede Storbritanniens premierminister Neville Chamberlain krig mod Tyskland på landsdækkende radio. Frankrig fulgte kort efter.

Adolf Hitler - Anden Verdenskrigs tyske Fører. Foto: Ritzau Scanpix/AP
Den italienske fascistiske leder Benito Mussolini (midtfor) med andre medlemmer af det fascistiske parti, efter deres march i Rom 1922. Efter marchen blev Mussolini, af kongen, bedt om at forme en ny regering. Foto: Ritzau Scanpix/AP
Engelske soldater i skyttegrav under første verdenskrig. Foto: Scanpix Danmark/Ukendt
Benito Mussolini, den italienske premierminister, og Adolf Hitler, Reichs Fuehrer. Foto: Ritzau Scanpix/AP