På Herrens mark

I moderne landbrug har computerteknik for længst fundet ud af at dosere kunstgødning og vanding, så den magre jord får mere end den fede. På den måde bliver udbyttet næsten lige godt begge steder. Og med hensyn til frø, der kommer på afveje ved såning og går tabt, er denne risiko minimeret i vore dage. Såmaskinerne er målrettede og effektive. Men Ivar Hansen, gårdejer i Vestjylland og formand for Folketinget, kan godt huske, hvordan det var, dengang såning og udbytte var lige så svære at styre, som hos sædemanden i Markusevangeliet. - Jeg tror ikke, der var tale om, at Bibelens sædemand slyngede vildt om sig med frøene. Men at da han såede, faldt noget på vejen og noget klippegrunden. Ikke med vilje, men fordi sådan var det, når man såede på gammeldags manér. Jeg kan huske et forår, hvor jeg havde sået vårraps. Om natten blev det stormvejr, og dagen efter lå frøene spredt over flere kilometer. Men bortset fra det er historien om Bibelens sædemand jo først og fremmest symbolsk, siger Ivar Hansen. Han tilføjer, at selv om såning og udbytte er blevet lettere at styre i vore dage, er sædemanden i sidste ende stadig underlagt kræfter større end sig selv. Akkurat ligesom politikeren. Begge sår efter bedste evne, begge moderniserer løbende teknikken, begge forsøger at få henholdsvis korn og ord til at slå rod. Men hvis ikke Vorherre vil, hvis ikke tiden er inde, hvis ikke omgivelserne er klar, bærer arbejdet ingen frugt. Begge må have stor tålmodighed. De synlige resultater af anstrengelserne kan være længe om at vise sig. Vi har fået lov at kigge ind på formandens kontor på Christiansborg på en travl arbejdsdag. Kontoret er stort og flot. I det danske demokrati rangerer Folketingets formand lige under Dronningen og altså over statsministeren, så selvfølgelig skal han kunne tage imod for eksempel udenlandske delegationer med manér. Han er nu også godt tilfreds med boligforholdene hjemme i Vestjylland, på familiens slægtsgård i Agerbæk, hvor han bor med ægtefællen Karen Marie.. - Vi er femte generation på gården. Da jeg overtog den i 1962, var det et alsidigt landbrug. Senere, da jeg blev valgt ind i Folketinget, lagde vi om til plantedrift, som bedre kunne passe sig selv i løbet af ugen, og for 15 år siden, da det stod klart, at vores børn havde andre erhvervsinteresser, besluttede min kone og jeg at bortforpagte de 40 hektarer. Vi ejer altså stadig både jord og gård, siger Ivar Hansen. - Jeg har haft mange kolleger, som har forladt Christiansborg, fordi de syntes, det gik for langsomt i politik. De kom fra job, hvor de var vant til, at beslutningen i dag kunne aflæses af eksporttallene i næste uge. Jeg er så heldig at komme fra en slægt af bønder og præster, som siden 1600-tallet har præget slægtled efter slægtled til at vente og håbe og holde sig målet for øje. Også selv om væksten går i stå, eller storme ødelægger alt på en nat. - Vor tid er rastløs og jager rundt efter enkeltsager, der kommer op i dag og er glemt i morgen. n af de væsentligste egenskaber hos politikeren er tålmodigheden. Troen på, at dét, der sås i dag, det kan være investeringer i nye uddannelsesformer, kan blive nyttigt om 20-30 år, for nye sædemænd og deres efterkommere. Akkurat ligesom vi lever og bygger videre på, hvad fremsynede forfædre besluttede for mange år siden. Politikerne må ikke lade sig stresse til tre-sekunders-svar på tv om alt mellem himmel og jord. Eller til afgørelser, hvor perspektivet går fløjten. Vi må insistere på tid til visioner og omtanke, bemærker Ivar Hansen. - I den forbindelse kan jeg ikke lade være at tænke på højskolen som et nødvendigt fristed i en fortravlet tid. Den højskole, der gav mig sammenhæng i tilværelsen, da jeg var ung, og lærte mig at si avnerne fra kernerne, står stadig parat til at tage imod. Danskerne skal lære at tage på højskole igen. Droppe ferien sydpå og tage hen og kigge på deres tilværelse under nye synsvinkler. Finde ud af, hvordan samfundets små nicher kan afløses af fælles udsyn og samtale om, hvad vi ønsker os for Danmark som nation og for hverdagen med hinanden - så forskellige vi end er, siger Folketingets formand og tilføjer, at højskolerne efter hans mening er det dårligst tænkelige sted at skære ned på lige nu, både i familiebudgettet og på statsbudgettet. Til spørgsmålet om, hvad han ville sige til, at søndagens tekst kunne tolkes sådan, at sædemanden fra Markusevangeliet netop »slyngede vildt om sig med frøene«. At det altså var med vilje og stik mod sund bondefornuft, at han lod frøene falde ikke bare på mulige, men også umulige grosteder - svarer Folketingets formand: - Jeg tror nu stadig, han valgte sine såsteder med omtanke. Han vidste jo, at der ikke kunne gro noget på stengrunden, hvorfor skulle han så spilde Guds ord på sagen? Noget helt andet er, at det til tider kan se ud, som om det meste af dét, kirkens sædemænd sår i den gode jord, må være fløjet hen på klippegrunden. Men af den årsag må vi ikke lade os stresse til rastløse beslutninger om at lukke kirker eller nøjes med gudstjenester hver 14. dag. Vi har simpelthen ikke ret til at lukke kirkerne. De har stået her i tusind år. I perioder velbesøgte, i perioder tomme. De har overlevet hærgen fra pest og krige og andre ulykker. »Kirken den er et gammelt hus, står, om end tårnene falde« står der i Grundtvigs salme. Alle tårne falder jo på et tidspunkt. Men alligevel skal Guds ord da forkyndes. Vi er jo kun et lille led i kæden og kan ikke tillade os at rive den over. Det kan godt være, væksten og udbyttet er magert i perioder. Det er set før. Alligevel har kirken været med til at bære det danske samfund som nation i tusind år. Jeg har tiltro til, at mennesket igen i højere grad end i dag vil gøre brug af sin enestående evne til at skelne mellem ondt og godt. Og tage imod ordet fra sædemanden, siger Ivar Hansen. ´Jeg har tiltro til, at mennesket igen i højere grad end i dag vil gøre brug af sin enestående evne til at skelne mellem ondt og godt. Og tage imod ordet fra sædemanden.´ Blå bog Ivar Hansen, født 1938 i Agerbæk. Folketingets formand siden 1998. Efter folkeskole, højskole og landbrugsskole blev han selvstændig landmand i1962. Fra 1973 medlem af Folketinget for partiet Venstre og få år efter formand for dets folketingsgruppe. Minister for offentlige arbejder i Det Tredje Ministerium Anker Jørgensen 1978-79.