Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

På klosterhalvøen Athos spiser munkene i stilhed og med Gud

Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

I den græsk-ortodokse kirke spiller aromaer og dufte en markant rolle. Det kommer til udtryk blandt munkene på kloster-halvøen Athos, hvor måltidet er en måde at komme tættere på Gud

Ortodoksiens hjerte har nogle kaldt den. Den græske klosterhalvø Athos med det imponerende hellige bjerg af samme navn, der gennem cirka 1000 år har været beboet af munke fra den ortodokse kirke i deres søgen efter indre fred og stilhed. Men en ting er den åndelige sult, som de ortodokse munke lever i askese for at mætte. En anden er den fysiske. For som bekendt duer helten ikke uden mad og drikke. Hvad man spiser, er ikke blot en biting for de omtrent 2000 munke, der bebor klosterhalvøen, fortæller sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup Pastorat på Sjælland Poul Joachim Stender. Han har selv to gange besøgt munkeklostre på Athos og oplevet den særlige måltidskultur, der findes ved langbordene i klostrenes spisesale. Her sidder de græsk-ortodokse munke skulder ved skulder og indtager måltiderne i stilhed. De har nemlig ligesom alt andet, munkene foretager sig, til hensigt at bringe dem tættere på Gud.

”Man spiser i stilhed for at kunne lytte til de bønner og bibellæsninger, der undervejs reciteres. Og så oplever man et meget stærkt fællesskab med hinanden og med Gud, når der ikke tales. Maden er beskeden, men den smager simpelthen himmelsk,” fortæller han.

Den himmelske smag skyldes blandt andet de mange friske grøntsager, som måltiderne hovedsageligt består af, fortsætter Poul Joachim Stender. De dyrkes af munkene selv i klostrenes haver. Kød er så godt som ikke-eksisterende i klosterets måltider. Det skyldes, at munkene ønsker at leve vegetarisk ligesom de første mennesker gjorde det ifølge skabelsesberetningen. Citroner, derimod, optræder i stort set samtlige opskrifter. Og så selvfølgelig olivenolien som i ethvert andet græsk køkken med respekt for sig selv. Olivenoliens betydning for madlavningen i Athos’ munkeklostre og i andre sammenhænge som ved salvingen af syge og som ingrediens i en særlig hellig parfume, kunne man alene holde et helt foredrag om. Og det gjorde Poul Joachim Stender faktisk i går aftes i forbindelse med et aftenmøde om munkelivet på Athosbjerget i Grundvigs Kirke i Københavns Nordvestkvarter. Til Kristeligt Dagblad siger han om emnet:

”Det grundlæggende i al madlavning er olivenolien. Og også dens fravær er påfaldende. Man spiser nemlig ikke olivenolie i fasteperioder. Kristus betyder jo den olivenolie-indsmurte, og derfor bruger man olien i mange religiøse sammenhænge på Athos.”

Også aromaer og dufte har central betydning for livet i Athos’ munkeklostre. Grunden til, at olierne og duftene står stærkere i den græsk-ortodokse kirke end i de protestantiske, er, at den græsk-ortodokse kirke har bevaret flere traditioner fra urkristendommen, vurderer Poul Joachim Stender:

”Dufte står ganske centralt i særligt Det Gamle Testamente, og den græsk-ortodokse kirke er jo den, der ligget tættest op ad urkristendommen. Duftene har været enormt betydningsfulde, fordi de ofte har været noget af det dyreste, man har kunnet opdrive. På den måde har man skænket Gud det fineste, bedste og mest værdifulde, man kendte til.”