Plan om at nedlægge københavnsk sogn

Menighedsrådet ved Skt. Andreas Kirke i København er gået i tænkeboks for at finde ud af, om den bedste fremtid for sognet er en sammenlægning med nabosognene Trinitatis og Vor Frue, eller om man vil fortsætte på egen hånd. Årsagen er, at sognet kun formåede at besætte seks ud af ni pladser ved menighedsrådsvalget i november sidste år. Menighedsrådsformand Marianne Møller meddelte efter de gældende regler provstiet, at man ikke kunne stille fuldt menighedsråd. På forespørgsel fra domprovst Anders Gadegaard om muligheden for et udfyldningsvalg, som er den sædvanlige fremgangsmåde, når menighedsrådet ikke er fuldtalligt, sagde formanden, at det nok ikke ville ændre på situationen. Senere modtog hun et forslag om sammenlægningen fra domprovsten. - Vi synes selvfølgelig, at tæppet blev revet væk under os, da vi fik forelagt muligheden for en sammenlægning, men nu overvejer vi muligheden for et udfyldningsvalg alligevel. Hvis alternativet er, at vores sogn nedlægges, giver det måske medlemmerne lidt ekstra energi til at gå på trapperne for at finde de nødvendige kandidater, siger Marianne Møller, som oplyser, at hun fra biskop Erik Norman Svendsen har modtaget den nødvendige dispensation til at kunne fortsætte valgperioden ud med reduceret medlemstal. Stiftskontorchef i Københavns Stift, Jørgen Christiansen, bekræfter, at der er indledt forhandlinger om en løsning, der vil indebære, at Skt. Andreas Sogn nedlægges og i stedet fordeles på nabosognene Trinitatis og domsognet. - Udgangspunktet for stiftet er ikke at spare penge. Men nedlægges sognet, bliver der selvfølgelig nogle besparelser på stillinger, varmeregninger og noget vedligeholdelse. Det er dog op til menighedsrådet selv at afgøre, om man vil gå ind på ideen med sammenlægning. Der bliver ikke tale om et dekret ovenfra, siger Jørgen Christiansen. Kirken nedlægges ikke Der er ikke taget stilling til, hvad Skt. Andreas' kirkebygning og menighedslokaler skal bruges til, hvis sognet nedlægges. I øjeblikket er der ansat en studenterpræst ved kirken, så en mulighed er, at menigheden omkring ham fortsætter med kirken som hjemsted. Lejlighedsvise gudstjenester kan også finde sted. Desuden er der ifølge Jørgen Christiansen en række kirkesamfund, f.eks. den færøske menighed, der mangler en kirke at være i. Bæredygtige sogne Kontorchefen oplyser, at der kun er ét sogn yderligere i Københavns Stift, som ikke fik et fuldtalligt menighedsråd ved valget sidste år, men her vil der blive holdt udfyldningsvalg. I de senere års debat om bæredygtige sogne har det været fremme, at et af faresignalerne er problemer med at skaffe de nødvendige kandidater til menighedsrådet. Andre signaler kan være skrantende økonomi eller hyppige messefald. Marianne Møller har ikke helt forståelse for, at det netop er Skt. Andreas Sogn, der er blevet udset til sammenlægning. Andre sogne i København har samme eller lavere aktivitetsniveau, hvilket Jørgen Christiansen bekræfter. - Man har altså brugt den konkrete anledning med manglende medlemmer i menighedsrådet til at komme med forslaget, siger Marianne Møller. - Godt nok har vi ingen konfirmander for tiden og kun få kirkelige handlinger. Men kirken er da pænt besøgt om søndagen, og koncerter og foredrag trækker fulde huse. Både Trinitatis og Vor Frue Sogne har lavere folkekirkelig medlemsprocent, end vi har, og så vidt jeg ved, består domsognets menighedsråd af sognebåndsløsere, siger Marianne Møller. Snart 100-års jubilæum Hun finder det lidt nedslående at skulle opgive kirken, når der netop er gennemført en restaurering til 12 millioner kroner, og der venter et 100-års jubilæum om kort tid. - Men vi vil da gå ind i de kommende drøftelser på en konstruktiv måde og se, hvad de bringer, siger Marianne Møller. Hun siger, at der er møde mellem de tre menighedsråd midt i februar. Det var i går ikke muligt at træffe Anders Gadegaard eller Erik Norman Svendsen for en kommentar.