Præst, professor og måske præsident?

Den katolske præst Toms Halik er foreslået som kandidat til præsidentposten i Tjekkiet, når denbliver ledig i 2003

Det vakte nogen opmærksomhed, da Vclav Havel sidste år spurgte USA's udenrigsminister, Madeleine Albright, om hun kunne tænke sig at efterfølge ham i embedet som Tjekkiets præsident, når det bliver ledigt i 2003. Madeleine Albright er født i Prag, men betakkede sig alligevel, om end hun gennem sin talsmand lod forstå, at hun var smigret over tilbuddet. Hvad færre var opmærksom på, var, at Vclav Havel også pegede på den katolske præst Toms Halik som en mulig efterfølger. Og modsat Madeleine Albright er Toms Halik ikke helt afvisende over for ideen. Hans popularitet og ry som en førende intellektuel giver tilmed hans kandidatur stor troværdighed i et land, der har tradition for at vælge statsoverhovedet blandt moralske autoriteter snarere end blandt partipolitikere, rapporterer den amerikanske avis National Catholic Reporter, der har sendt en medarbejder til Prag i den anledning. Den største vanskelighed er til gengæld, at de fleste tjekker synes, at det er en dårlig ide at blande religion og politik. Ud over sin præstegerning er Toms Halik professor i religion og sociologi ved Karlsuniversitetet i Prag. Han blev præsteviet i hemmelighed i 1978 under det kommunistiske regime, men er siden den kolde krigs ophør fremstået som en skarp kritiker både af Tjekkiets nuværende regeringskoalition, den udbredte korruption i forbindelsen, med overgangen til markedsøkonomi og af befolkningens medansvar for 40 års kommunistisk styre. Halik er en hyppig gæst i radio og tv, og hans kongstanke er, at Tjekkiet har brug for en ny social kultur, »en moralsk biosfære«, for at skabe den mentalitet, der er nødvendig for at skabe et virkeligt demokrati. Det er ikke nok blot at indføre nye politiske strukturer. Hans ord har vakt genklang, skriver Margot Patterson fra National Catholic Reporter, og hans selvbiografi, »Ptal jsem se cest« (Jeg spurgte om vej), hvor meget af hans politiske filosofi artikuleres, er kommet i syv oplag og har solgt i mere end 30.000 eksemplarer. Prags engelsksprogede avis, The Prague Post, giver til gengæld ikke meget for Haliks chancer. - Det sker aldrig, siger Noel O'Brien, der er kommentator på avisen, blandt andet med henvisning til traditionel mistænksomhed over for den katolske kirke. Fra 1526 til 1918 var Tjekkiet en del af det habsburgske kejserrige, og de tysktalende habsburgere brugte blandt andet den katolske kirke til at styre tjekkerne med. Dertil kommer, at Tjekkiet ikke ufortjent har ry for at være det mest ateistiske land i Europa, hvor 35 procent af befolkningen siger, at de afgjort ikke tror på Gud, og 29 procent siger, at de mest hælder til ikke at tro på Gud. Alligevel placerede en opinionsundersøgelse, foretaget for den tjekkiske avis Lidové Noviny, sidste år Toms Halik blandt de seks mest betydningsfulde tjekker efter Vclav Havel og den tidligere premierminister Vclav Klaus. Skulle Toms Halik blive valgt til Tjekkiets næste præsident, er det imidlertid langtfra sikkert, at Vatikanet vil tillade det, skriver National Catholic Reporter. Rom har tidligere faret hårdt ud mod præster med et politisk embede, blandt andet i Mellemamerika, USA og Haiti. På den anden side er der fortilfælde netop i Tjekkiet, hvor undervisningsministeren fra 1992 til 1996 var den katolske præst Petr Pitha. I det tilfælde bøjede Vatikanet sig for lokale ønsker. Der er i al fald ingen tvivl om, at Toms Halik støttes af Tjekkiets kardinal, Miloslav Vlk. Men først skal ikke bare Vclav Havel, men også et flertal af tjekkerne synes, at det er en god ide med Toms Halik som præsident.