Med sit knudrede latinske sprog er Magna Carta ikke det mest tilgængelige dokument. Men det er et dokument, som har haft stor betydning for England, forholdet mellem kongehus, adelen, kirken og ikke mindst almindelige borgeres rettigheder.
Til sommer er det 800 år siden, at kong John - på dansk også kendt som kong Johan - satte sit kongelige segl på dokumentet, som er gået over i historien som Magna Carta, det store frihedsbrev.
Det var en presset konge, som i 1204 havde tabt Normandiet og Anjou til den franske konge. I det følgende årti forsøgte han at inddrive penge nok til at genopbygge og generobre det tabte imperium ved at tredoble skatterne.
”I 1214 endte hans bestræbelser på at genoprette riget som en total fiasko. John vendte tilbage til England uden penge og med sit renommé i laser,” skriver David Carpenter der er professor i middelalderhistorie ved King's College i London.
Han er forfatter til en netop udgivet bog om Magna Carta, som også indeholder en opdateret udgave af det 3550 ord lange dokument.
Efter hjemkomsten fra nederlaget i Frankrig kom kong John under et voldsomt pres fra adelen.
”Hans fjender blandt baronerne gjorde oprør og tvang ham til at acceptere Magna Carta. Deres vrede handlede ikke kun om penge. John havde været en lovløs regent, han tog gidsler efter forgodtbefindende, fratog baronerne land og slotte uden rettergang og krævede store summer fra dem for at genvinde hans gode vilje. Selv for en ridderlig tid, hvor man forventede, at noble fanger blev behandlet med værdighed, var han ondsindet,” fremhæver David Carpenter, der henviser til, at kongen både myrdede sin egen nevø og lod en af samtidens mest kendte kvinder, Matilda de Briouze, sulte til døde.
Baronen Robert FitzWalther stod i spidsen for baronerne, som med Magna Carta ville inddæmme kongens magt. Men inspirationen kom fra ærkebiskoppen af Canterbury, Stephen Langton, som også havde været i en lang disput med kong John.
Ærkebiskoppen præsenterede baronerne for et kroningscharter, som var udfærdiget 113 år tidligere af kong Henrik I. Det var hans udstrakte hånd til adelen, der havde lidt under hans forgænger kong William Rufus.
”Selvom dette kroningscharter nu anerkendes som en forløber for Magna Carta, så blev det ganske bekvemt glemt eller ignoreret af fire konger over de næste hundrede år,” skriver David Worcester, der er formand for Magna Carta-fonden, som står bag den storstilede fejring af jubilæet senere i år.
Med Magna Carta blev kong John tvunget til at sætte sit segl på nogle af de frihedsprincipper, som vi tager for givet i dag. Mest markant var det, at den brutale konge ikke længere selv stod over loven.
Men som David Carpenter påpeger, var det ikke en frihed, som gjaldt alle.
”Magna Carta fra 1215 er meget langt fra at give ligebehandling til alle kongens undersåtter. Socialt set var det et delt og splittende dokument, som mere afspejlede interesserne fra den adelige elite, som kun udgjorde nogle få hundrede ud af en befolkning på flere millioner.”
David Carpenter peger videre på, at den beskyttelse, som frihedsbrevet gav almindelige mennesker, ikke omfattede alle, men kun frie mænd, og altså ikke tyendet og fæstebønder.
”Magna Carta afspejlede også ulighederne mellem mænd og kvinder, og i særdeleshed afspejlede det, at kvinder spillede en meget begrænset rolle i offentlige affærer,” forklarer David Carpenter om frihedsbrevet, som indeholder alt fra store principper til detaljer om fiskerettighederne i floderne Themsen og Medway.
Kong John var presset, da han satte sit segl på frihedsbrevet, og han ville sikkert selv blive overrasket over, at det nu bliver fejret 800 år senere.
”Blot få måneder efter bekendtgørelsen blev Magna Carta betragtet som et dødt dokumentet. John havde fået paven til at omstøde det. Baronerne frasagde sig ligeledes dokumentet, afsatte John og indsatte en anden konge i hans sted, som var ingen andre end prins Louis, den ældste søn af den franske konge,” beretter David Carpenter.
Men der var modstand mod Louis som engelsk konge, og støtterne af kong Johns blot niårige søn, kong Henrik III, kæmpede for at genvinde magten over hele det engelske rige i de kommende år. For at konsolidere freden, magten og ikke mindst skatteinddrivningen kom de med en ny opdateret udgave af Magna Carta i 1225. Men principperne blev hentet i det store frihedsbrev, som i år fylder 800 år.