Hvor jeg dog kunne ønske, at De troede på en evolution, for jeg har altid æret Deres mange store fortjenester i naturhistorien, skrev Charles Darwin i 1881 til Japetus Steenstrup, en af de førende naturhistorikere i Danmark.
I januar 1860 modtog han værket On the Origin of Species (Om arternes oprindelse, red.) med Darwins egen dedikation. Bogen blev udgivet kort tid forinden, og Japetus Steenstrup var formentlig den første dansker, som fik bogen tilsendt.
Japetus Steenstrup var skeptisk over for Darwins udviklingsteori, og på den måde afspejler han den generelle modtagelse, som Darwins tanker fik i Danmark.
LÆS OGSÅ: Mavefornemmelse afgør troen på evolution
På Thisted Museum har man dette forår med en udstilling og foredrag markeret egnsbarnet Japetus Steenstrups fødsel den 8. marts 1813 i Vang i Thy, hvor hans far var præst. Svend Sørensen, museumspædagog ved Thisted Museum, er en af dem, der betegner Japetus Steenstrup som en af 1800-tallets mest markante danske skikkelser inden for naturforskningen.
Men dermed siger jeg ikke, at han var den dygtigste eller mest originale. Men han sad på nogle indflydelsesrige poster, siger Svend Sørensen.
Japetus Steenstrup var blandt andet med til at opbygge Zoologisk Museum under det nuværende Statens Naturhistoriske Museum. Og han krediteres for i samarbejde med andre at have opdaget køkkenmøddinger som videnskabeligt område. Japetus Steenstrup og hans kolleger stødte på bunker af skaller og andet affald, som man blev klar over var menneskeskabte aflejringer og ikke tilfældigheder. Ved at undersøge køkkenmøddingerne kan man få viden om, hvordan folk har levet. Japetus Steenstrups forskningsbegreb køkkenmøddinger bruges i dag også internationalt.
Hans Henrik Hjermitslev, adjunkt ved University College Syddanmark, har skrevet ph.d. om den danske modtagelse af Darwins tanker, og her spillede Japetus Steenstrup en rolle gennem sit samarbejde med Darwin. Den danske naturhistoriker har for eksempel sendt nogle af sine samlinger af små krebsdyr til Darwin, så han kunne bruge dem i sin forskning, og Darwin var meget taknemmelig for det bidrag.
Så vidt vi ved, var Japetus Steenstrup den første til at få Darwins værk om evolutionsteorien. Endda med en hilsen fra Darwin, forklarer Hans Henrik Hjermitslev.
Japetus Steenstrup blev dog aldrig overbevist om udviklingslæren.
Det var ikke, fordi han mente, det var farligt. Det var mere, fordi han ikke mente, der var beviser for det, siger Hans Henrik Hjermitslev.
Heller ikke religion spillede en rolle for hans synspunkt.
Også generelt blandt danske videnskabsfolk var man afventende og med Hans Henrik Hjermitslevs ord halvskeptiske over for Darwins tanker. Man diskuterede dem i 1860erne, og i 1870erne blev en del videnskabsfolk i Danmark overbeviste. Og da man nåede 1880erne, accepterede flertallet evolutions-teorien. Japetus Steenstrup var en af de få, som forblev skeptisk. Det skyldtes ifølge Hans Henrik Hjermitslev, at han var en del af den ældre generation.
Der er en rimelig enighed om, at der i Danmark var en ret rolig introduktion af evolutionslæren, siger han.
Hans Henrik Hjermitslev har blandt andet bidraget til hjemmesiden darwinarkivet.dk under Aarhus Universitet, hvor man kan læse, at den brede danske befolkning en måned efter, at Japetus Steenstrup fik Darwins bog, kunne læse om den i en kort notits om litteratur i et ugemagasin. Med artikler og anmeldelser i forskellige medier i løbet af 1860erne blev Darwins tanker udbredt i Danmark, men det var først i 1870erne, at debatten tog til, da Georg Brandes inddrog Darwins arbejde i sin argumentation for at hente svarene i videnskaben frem for i religionen.
Ifølge Hans Henrik Hjermitslev kan man altid spekulere i, om opvæksten i præstegården og troen har haft betydning for, at Japetus Steenstrup forholdt sig skeptisk til Darwins arbejde.
Men sådan argumenterede han i hvert fald ikke. Han var konservativ både politisk og kulturelt. Men det var mere en kritik af de nye vinde, der blæste over Danmark, samtidig med at evolutionsteorien kom, end det var en kritik af kulturradikalismens forhold til kristendommen, siger han.
Japetus Steenstrup virkede som videnskabsmand i en tid, hvor teologien og den klassiske dannelse veg som autoritet til fordel for viden baseret på studier af naturen. Religion var ikke længere en autoritet inden for videnskaben, forklarer Hans Henrik Hjermitslev.
Som videnskabsmand var Japetus Steenstrup vokset op med den tyske naturfilosofi, som var mere spekulativ og mindre empirisk. Nogle kritiserede derfor også Japetus Steenstrup for ikke i tilstrækkelig grad at være opmærksom på detaljerne i sin forskning. I stedet fokuserede han på de store linjer.
Der kom en ny generation, som ikke fulgte den tyske tradition, men som begyndte at interessere sig for ny viden særligt fra England, hvor man så naturvidenskabeligt på samfundet og kulturen. Der foregik derfor en kamp mellem konservative og positivistiske kræfter. De positivistiske kræfter vil man nok i dag kalde kulturradikale. Men selvom man formentlig vil betegne Japetus Steenstrup som bagstræberisk, var han højt respekteret også i udlandet. I Danmark kalder man ham den sidste store professor før udviklingslæren. Japetus Steenstrup døde i 1897. Med ham døde også den skeptiske indstilling til Darwin, siger Hans Henrik Hjermitslev.
Eksempelvis skrev Japetus Steenstrup sammen med en kollega en betænkning om, hvorvidt den første afhandling i Danmark fra 1880, som var bygget på evolutionsteorien, skulle optages i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs skrifter. De mente ikke, det var en ædruelig og sund måde at dyrke videnskab på. Den blev dog alligevel optaget, da andre af selskabets medlemmer pressede på.
Niels Peder Kristensen, professor emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum, påpeger også, at Japetus Steenstrup var påvirket af den tyske naturfilosofi, som havde en spekulativ tilgang til naturvidenskaben. Det betød, at Japetus Steenstrup også fremlagde noget arbejde, som var dybt forfejlet. Blandt andet om hermafroditisme, tvekønnethed.
Han mente, at hermafroditismen var noget så ulogisk og naturstridigt, at det ikke kunne forekomme. Det var hans argumentation for, at hermafroditismen ikke fandtes. Men sagen er den, at fænomenet faktisk findes hos ganske mange dyr. Det er for eksempel velkendt, at regnorme er hermafroditter, forklarer Niels Peder Kristensen, som har en personlig relation til Japetus Steenstrup, fordi hans kones oldefar var bror til Japetus Steenstrup.
For Niels Peder Kristensen har Steenstrups langtrækkende betydning i højere grad været som forskningspolitiker end som naturhistoriker.
Hans originale bidrag som zoolog kan siges at være forholdsvis beskedent. Han leverede dog solide bidrag specielt om blæksprutten og krebsdyr, og han var en pioner i forståelsen af naturforholdenes skiften siden den seneste istid, siger han og forklarer, hvordan Japetus Steenstrup undersøgte nåletræer i tørvemoser og gennem det arbejde skabte et billede af, hvordan temperaturerne og dermed også naturen har ændret sig siden istiden.
Men en af grundene til, at Japetus Steenstrup bliver husket forskningspolitisk, er, at han var med til at præge udformningen af Carlsbergfondets oprindelige statutter. Det var han, dels fordi brygger J.C. Jacobsens kone, Laura, var fra Thisted og langt ude i familie med Japetus Steenstrup, som derfor kom i det Jacobsenske hjem; dels fordi mæcenen J.C. Jacobsen var overbevist om, at grundforskning var meget væsentlig for industriel fremgang for Danmark og derfor etablerede den tætte tilknytning af Carlsbergfondet til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, hvor Japetus Steenstrup også spillede en aktiv rolle. Blandt andet var han i 12 år selskabets sekretær.
Kaj Sand-Jensen, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, peger på, at forskermiljøet dengang var meget lille. Men i Japetus Steenstrups tid som forsker begynder den økonomiske støtte til forskningen at komme. Blandt andet med Carlsbergfondet fra 1876.
Det nationale sindelag efter 1864 betyder, at man går meget op i den hjemlige natur, og der begynder at være penge i det. Danmarks Fiskeriundersøgelser er for eksempel inspireret af Japetus Steenstrup, forklarer Kaj Sand-Jensen.
Marinebiolog Carl Georg Johannes Petersen var stærkt inspireret af, at Japetus Steenstrup sejlede rundt og vurderede livsgrundlaget for fiskene i de danske farvande. Det blev start-skuddet til, at Carl Georg Johannes Petersen var med til at oprette det første fiskeri-biologiske institut i 1889 under navnet Dansk biologisk Station, en af forløberne for Danmarks Fiskeriundersøgelser.Samtidig med at Japetus Steenstrup var en anerkendt person såvel i Danmark som i udlandet, var han også en af tidens mest omstridte personer inden for videnskaben.
For eksempel skriver Emil Christian Hansen, chef for Carlsberg Laboratorium, om Japetus Steenstrup:
Det utåleligste ... ved den gamle skurk er, at han bestandigt fromt lægger hovedet på den ene side og svøber sig ind i mild med kirkelig fernis lakeret godhed.
Konflikten med tidens anden store zoolog, J.C. Schiødte, splittede den danske naturforskerverden i omkring 50 år, fordi deres elever fortsatte stridighederne. J.C. Schiødte tilsluttede sig en udpræget empirisk linje og lagde afstand til den mere filosofiske og spekulative, som prægede Japetus Steenstrup, forklarer Niels Peder Kristensen.