Præster som pionerer

Kirken som institution spillede en meget lille rolle i 1800-tallets kirkelige velgørenhed. I stedet var det præster og andre enkeltstående personer med pionerånd, der bar det frivillige arbejde frem og satte det i system

Præst i Frelsens Hær Johan Christopher Holck grundlagde Christianshavns Understøttelsesforening, der blandt andet ydede økonomisk støttet til fattige københavnere.
Præst i Frelsens Hær Johan Christopher Holck grundlagde Christianshavns Understøttelsesforening, der blandt andet ydede økonomisk støttet til fattige københavnere. Foto: Jens Nørgaard Larsen Denmark.

Johan Christopher Holck levede fra 1824 til 1899. Han var i 35 år præst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, der i 1800-tallets København var kendetegnet ved at være et fattigt arbejderkvarter med massive sociale problemer. Hans blik for det sølle liv, som de fattige christianshavnere levede, førte til, at han i 1866 fik grundlagt Christianshavns Understøttelsesforening, der ud over at yde økonomisk støtte til fattige og trængte københavnerne blandt andet fik opført 200 arbejderboliger. Også i andre velgørende henseender deltog han aktivt og var blandt andet medlem af bestyrelsen for Christianshavns Bespisningsforening og Sygeplejeforeningen for København.

LÆS OGSÅ: Da kirken gik forrest i fattighjælpen

Harald Edvard August Stein levede fra 1840 til 1900. Han var om nogen manden, der satte gang i Indre Missions forkyndende diakonale arbejde. Han organiserede således indsamlinger i jyske missionshuse til de fattige københavnere. Det var dog ifølge ham ikke vidtrækkende nok at yde dem materiel hjælp. De fattige skulle også have noget ånd at leve efter, og her kunne kristendommen hjælpe dem til at få et bedre liv i alle henseender, mente han. I en årrække var Stein også præst ved Diakonissestiftelsen og sad ligeledes i bestyrelsen samme sted.

Thora Vilhelmine Esche levede fra 1850 til 1920 og kom fra en velhavende københavnsk familie. Hun var oprindelig huslærerinde, men kom i sine voksne år til at yde en omfattende indsats for de kvinder, der i samfundet var placeret allerlavest, de prostituerede. Thora Esche blev som en af de første kvinder optaget i Indre Missions bestyrelse, og det var også her, hun fik støtte til at stifte Magdalenehjemmet, som skulle hjælpe de prostituerede kvinder til et nyt liv gennem uddannelse og kristen tro. Vigtigt for hende var det, at alt arbejde med kvinderne foregik som frivilligt arbejde, og at hjemmet for de prostituerede netop var et hjem og ikke en anstalt, hvorfor hun gik meget op i at indrette Magdalenehjemmet så hjemligt som muligt.

Kilder: Karin Lützen, Liselotte Malmgart, Den Store Danske Encyklopædi, Dansk Kvindebiografisk leksikon Danmarks Kirkehistorie af Martin Schwarz Lausten