For 64 år siden kunne danskerne og Europa juble over, at den nazistiske ideologi måtte bøje sig for de allieredes sejr.
Mens modstandsfolk efter fem års besættelse kunne kravle frit frem fra deres gemmesteder og lade sig hædre som helte, og rædselshistorier fra tyske udryddelseslejre kom frem i dagens lys, valgte både ofre og bødler at gemme deres uforklarlige oplevelser og handlinger væk og slette det fra deres hukommelse. Mange benægtede eller ligefrem fortrængte deres involvering i uhyrlighederne, som for andre var så meningsløse og onde, at den eneste måde at leve videre på var at fortie sandheden og glemme.
I over 60 år har 84-årige Ebba Mørkeberg vogtet over en utrolig historie. Hun var nazist under Anden Verdenskrig og var sygeplejerske i Tysk Røde Kors under Hitlers elitekorps SS. Hun vendte hjem til Danmark i september efter fire måneders russisk internering. Ebba blev sigtet for landsskadelig virksomhed, men sigtelsen blev frafaldet.
Ebbas fortid, som hun dengang fandt rigtig og human, strider alligevel så meget imod den gængse holdning i Danmark i efterkrigstiden, at hun har formået at fortrænge sine nazistiske tilbøjeligheder og holde det hemmeligt for mand og børn. Indtil nu.
Den historieinteresserede forfatter og filosof Peter Tudvad har fået adgang til Ebba Mørkebergs utrolige hemmelighed og giver på 500 sider en detaljeret beskrivelse af Ebba Mørkebergs baggrund for at lade sig tiltrække af de nationalsocialistiske tanker.
Ebba Mørkeberg var 16 år, da hun meldte sig ind i det danske naziparti, DNSAP. Efter at have boet to år i den tyske by Kassel som ung pige i huset meldte hun sig i maj 1943, som 150 andre danske piger, som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors under SS og kom til at behandle sårede tyske Wehrmacht-soldater i to år i Berlin i slutningen af krigen, få hundrede meter fra Hitlers hovedkvarter.
Ebba Mørkeberg holder i dag fast i, at hun ikke husker sit engagement i DNSAP, selvom både hendes far og hendes skolekæreste, Jørn, var glødende nazister. Sidstnævnte kæmpede for Frikorps Danmark ved Østfronten for tyskerne. Her blev han såret, og da Ebba besøgte ham på et lazaret i Tyskland, besluttede hun sig for at hjælpe sårede tyske soldater.
Da Peter Tudvad mødte hende første gang i Berlin, nævnte hun ikke noget om sin nazistiske fortid, men dog, at hun var sygeplejerske i Tysk Røde Kors, under SS. Den sidste tilføjelse havde hun aldrig nævnt for nogen før. Tudvad fandt senere i sin research ud af, at Ebba og hele hendes familie i Tarm var medlemmer af det danske nazistparti.
- Det lykkedes hende at tilrettelægge sin erindring på en måde, som er til at leve med, ved at glemme det hele, siger Peter Tudvad, som normalt bor i Berlin, men i disse dage er i Danmark i forbindelse med sin nye bog, "Sygeplejerske i Det Tredje Rige", om Ebba Mørkebergs utrolige hemmelighed.
- Det er enormt fascinerende, når man taler om erindringer og holocaust. Ebba var jo ikke bøddel. Men hun var bestemt på den gale side af plankeværket. Hun var ikke direkte involveret, men en del af en totalitarisme. Enhver, som har deltaget aktivt i Det Tredje Rige, har principielt blod på hænderne. Hun var objektivt medskyldig i at holde maskineriet i gang ved at lappe både værnemagts- og SS-soldater sammen, som kæmpede ved Østfronten.
Hvad ville du finde frem til i din efterforskning af Ebbas historie?
- Jeg ville finde det metafysisk onde i Ebba. Jeg forestillede mig, at jeg kunne finde en eller anden disposition for noget ondt. Men jeg fandt det ikke. Jeg har til gengæld fået meget sympati for en sød og omsorgsfuld gammel dame og kan ikke forestille mig, at hun kunne rumme disse ting, siger Peter Tudvad.
- Det er jo netop det, der er så interessant og skræmmende. Det hele er ikke så sort og hvidt. Ebba var ikke særligt disponeret. At mennesker som hun, som ikke er psykopat, som nogle af bødlerne var, alligevel ender i kløerne på nazi-bevægelsen, gør en nervøs. Hvor langt kunne hun være gået? Ville hun lade sig sluse ind i en kz-lejr og arbejde der? Når jeg har spurgt hende, ved hun det faktisk ikke. Men hun ser skrækslagen ud. For hun kan ikke definitivt sige "nej, det kunne jeg ikke", påpeger han.
Ebba gjorde tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen, Tjekkiet og til slut i Berlin. Det var netop i Berlin 62 år senere, i 2007, at Ebba ved et tilfælde mødte Peter Tudvad og berettede sin historie for ham. Hun kan ikke forklare sine valg med andet, end at hun var overfladisk.
Er det en god forklaring, at man bare var overfladisk?
- Jeg kan faktisk godt lide den forklaring. Den gør op med opfattelsen af, at der eksisterer et metafysisk og dybt rodfæstet onde i mennesket. Eller den kristne forestilling om arvesynd. Det overfladiske suspenderer den moralske dømmekraft, som den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt pointerer. Men netop fordi det onde er overfladisk, kan det sprede sig som svamp på overfladen i skoven.
- Men det handler stadig om at tage stilling. Selv for en ung pige som Ebba. Jeg har forsøgt at få alle nuancer med i bogen. Men på den anden side er jeg bange for at få for meget med, så folk rent faktisk glemmer, at det i sidste ende er et spørgsmål om at tage stilling og vælge det rette. Man kan ikke suspendere en moralsk fordring, bare fordi man er overfladisk. Det betyder blot, at man ikke går i dybden med tingene, og det er ens eget valg. Og som Hitlers sekretær, Traudl Junge, senere i livet erfarer, er ungdom heller ikke en undskyldning. Ebba burde have vidst, hvad der foregik, vurderer Peter Tudvad, som mener, at der var signaler nok til, at Ebba objektivt set burde have været skeptisk.
Som ung pige i huset i begyndelsen af 1940'erne i den tyske by Kassel så Ebba jøder med gule jødestjerner. Men pludselig forsvandt de alle sammen. Her oplevede hun også, at en gruppe tyske kvinder blev barberet skaldede og kaldt jødehorer.
- Hun angrer i dag og er frygtelig ked af, hvad der foregik. Hun bruger et godt gammelt bibelsk udtryk for sin ungdommelige blindhed. Holocaust er "en pæl i kødet". Det smerter hende forfærdeligt, siger Peter Tudvad.
Ebbas far viser sig at have haft en stor betydning for Ebba og får meget plads i Tudvads bog. Han var en idealistisk nazist og som mange andre påvirket af omstændighederne i 1930'erne. Han talte godt for sig og holdt sine taler i det meste af Vestjylland og hjemme ved spisebordet, hvor Ebba lyttede til farmand, som blev leder af nazistpartiet i Ringkøbing Amt.
Din bog rummer mange historier, lige fra Ebbas opvækst, over hendes tid i Tyskland og frem til eftertiden. Hvad fandt du mest interessant og overraskende?
- Jeg blev meget overrasket over miljøet i Tarm og på Ebbas skole, hvor der var en heftig debat. Ebbas far var meget aktiv i foreninger og på skolen, men var også god til at mobilisere mange unge fra hendes skole.
- I 1930'erne var man enten nazist eller marxist. Der var mange naive mennesker i Danmark, som blev så imponerede af, hvad de så syd for grænsen, at selv Krystalnatten (natten den 9. november 1938, da nazisterne i Tyskland smadrede og brændte et stort antal jødiske kirkegårde og butikker) blev en lille parentes. Det gjaldt også Ebbas far, som meldte sig ind i partiet 10 dage senere. Han kan ikke have været i tvivl om, hvad nazismen også var, siger Peter Tudvad.
Hvad lærte du af dit møde med Ebba?
- I mange sammenhænge handlede Anden Verdenskrig om enten eller. Men så alligevel ikke. Som Kierkegaard siger, "livet må forstås baglæns, men leves forlæns". Jeg forsøgte med mange nuancer at få en forståelse af Ebbas historie og valg, men står man selv i den situation i dag, må man træffe det rette valg.
- Det ved Ebba, og hun angrer. Hun har levet over et halvt århundrede med en dyb fortrængning og fundet sin egen bekvemme sandhed. Hun søger forsoning og vælger at stå frem med det nu. Det må være meget forløsende.
- Hun har giftet sig med en modstandsmand og har fået tre dejlige piger. Der er ikke noget, der tyder på, at hun var meget anderledes dengang, og alligevel endte hun i favnen på det mest umenneskelige regime. Det er tankevækkende og skræmmende. Det kan ske igen.
Bogen "Sygeplejerske i Det Tredje Rige"af Peter Tudvad anmeldes i avisen på lørdag.
