Nu ringer alle klokker mod sky;
det kimer i fjerne riger.
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod Himlen stiger.
Den Danske Salmebog 1953 nr.374
Den Danske Salmebog 2002 nr. 408
I foråret 1837 skrev Ingemann »Morgensange for Børn« med otte sange, én til hver af ugens syv dage, foruden »Storken sidder på bondens tag«, som han kalder en forårs-morgensang. Året efter fulgte han samlingen af morgensange op med »Syv Aftensange«. De var ikke til gudstjenestebrug, men beregnet på hjem og skole. Takket være de udogmatiske, men poetiske tekster og Weyses iørefaldende melodier hører de i dag til de mest elskede og sungne salmer både i kirke og skole. Tænk blot på morgensange som »Lysets engel går med glans«, »I østen stiger solen op«, og »Nu titte til hinanden de favre blomster små«, eller aftensange som »Dagen går med raske fjed«, »Til vor lille gerning ud«, og »Fred hviler over land og by«.
Den første af morgensangene er en søndags-sang, der indleder og sætter fortegnet for alle de øvrige morgen- og aftensange. Den er tænkt sunget i tiden mellem påske og pinse, den såkaldte kimetid, hvor efter gammel skik kirkeklokkerne kimede om søndagen. Kimingen og lovsangen er udtryk for den store glæde over, at »vor frelser stod op af graven« (v.1-2), efter at han var steget ned i gravens dyb og havde besøgt de dødes rige (v.3) jf. trosbekendelsens formulering: nedfaret til dødsriget. Men påskemorgen så søndagssolen den største glæde, som tænkes kan (v.4):
Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven;
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven . (v.5).
I en enkelt strofe på kun fire linjer får Ingemann fortalt det centrale i påskeevangeliet: at Jesus ikke er blandt de døde, men opstået af graven. (Påske)liljerne og palmegrenen skyldes dog Ingemanns egen fantasi, som er med til at give sangen sin særlige kolorit. Den munder ud i en paradisisk glæde, hvor børnevrimlen (v.6), som også kaldes for Guds børn (v.7), bliver løftet op til livet af »livskongen« d.v.s. af Jesus som sejrherre over døden. Ingemann tænker med andre ord ikke kun på børn i bogstavelig forstand, men på alle Guds børn. Det svarer godt til, at han i et brev skriver om sine morgensange, at selv om de nærmest er bestemt for børn, så gælder det, at »Børn skulle vi jo dog Alle i en vis Forstand være«.
Ingemanns søndags-sang blev optaget i Roskilde Konvents Salmebog 1855, som han selv var med til at redigere, og herfra gik den videre til Psalmebog for Kirke og Hjem 1899 og Den Danske Salmebog 1953 og 2002. Dens anvendelse ved gudstjenester har for længst gjort den til en elsket påskesalme for børn i alle aldre.
biskop over Københavns Stift
Tema
Salmer til tiden
Dette er den første af en række artikler, hvor Københavns biskop og tidligere formand for Salmebogskommisionen Erik Norman Svendsen fortæller om nogle af de nye og gamle salmer, der er med i den ny salmebog, som udkommer til pinse. Hver lørdag igennem det kommende kirkeår vil Erik Norman Svendsen på denne plads præsentere en salme, der har forbindelse til den følgende søndag.
Af pladshensyn bringer vi kun det første vers af salmen, hvis den står i den nuværende salmebog. De salmer, der ikke er med i den nuværende salmebog, vil dog blive bragt i deres fulde længde. Hvis teksten i en ældre salme er ændret i den nye salmebog, følger vi den seneste version.
Numrene henviser til henholdsvis den nuværende salmebog (DS 1953) og den ny salmebog (DS 2002).