Prøv avisen

Reggaens homofobi stammer fra kolonitiden

Billede fra Jamaicas hovedstad Kingston. Bob Marley, der er portrætteret på muren, er den mest berømte rastafari. Tilhængere af bevægelsen har ofte lange dreadlocks og bærer de etiopiske farver rød, gul og grøn. Foto: JEWEL SAMAD Denmark

En homofobisk reggae-stjernes koncert i København på mandag hænger i en tynd tråd. Årsagen til homofobien i reggaemusikken kan blandt andet findes i koloniseringen af Jamaica

Efter planen skal den jamaicanske reggae-stjerne Sizzla på mandag give koncert i Pumpehuset i København. Men koncerten er blevet mødt af stor kritik fra blandt andre organisationer for homoseksuelle.

Sizzla er, som så mange andre jamaicanske reggae-sangere, kendt for tekster om, hvordan homoseksuelle skal slås ihjel, skriver Politiken.

Homofobi i Jamaica er helt almindeligt, og ifølge loven straffes homoseksualitet med op til 10 års fængsel. Johannes Frandsen Skjelbo har ved musikvidenskab på Københavns Universitet skrevet speciale om homofobi i reggaemusikken. Han forklarer, at homofobien i Jamaica blandt andet skyldes den britiske koloniseringen af øen og ikke kun religion, som mange mener.

- Man fremhæver tit kirkerne på Jamaica som årsag, men det er ikke nok, siger han.

Britisk hierarki sætter spor

Jamaica var fra 1655 til 1962 en britisk koloni. Slaver fra Afrika, primært Vestafrika, blev i begyndelsen fragtet til øen, og i dag er langt størstedelen af Jamaicas befolkning sorte.

Netop behandlingen af de sorte som undermennesker har været med til at udvikle den udbredte homofobi i Jamaica, mener Johannes Frandsen Skjelbo.

- Den hierarkiske tanke er indstiftet af koloniseringen, siger han.

Derfor er det for jamaicanere, især mændene, utroligt vigtigt ikke at være nogen underdanig. Mandens selvstændighed er blevet ekstremt vigtig.

Og det har betydet, at jamaicanske mænd betragter mandlige homoseksuelle som svage undermennesker.

- Ham der er i seng med en anden mand er altid nederst, siger Johannes Frandsen Skjelbo med en dobbelt hentydning til et hierarki og en faktisk seksuel stilling.

Hvid perversitet
De britiske kolonisters racistiske tankegang har også på anden vis haft indflydelse på homofobien.

- Briterne betragtede de sorte slaver som tættere på naturen, mere som dyr, siger Johannes Frandsen Skjelbo.

Den videre tankegang lød, at dyr ikke evner perversitet, og derfor kunne de sorte heller ikke være homoseksuelle. Det er i dag blevet til, at homoseksualitet på Jamaica betragtes som en "hvid sygdom".

- Det er dybest set et racisme-spørgsmål, siger Johannes Frandsen Skjelbo.

Afrikanske jøder
Religion spiller dog også en rolle i spørgsmålet om homofobi. Langt størstedelen af Jamaicas befolkning er kristne. I Jamaica er det således almindeligt, at homofobi prædikes ud fra et kristent synspunkt.

Derudover findes der et mindretal af tilhængere af rastafari-bevægelsen, som opstod i 1920'erne. Bevægelsen, som er lige så meget en ideologi som en religion, opstod i 1920'erne, og den mest kendte tilhænger er reggae-sangeren Bob Marley. Troen bygger på en fundamentalistisk tolkning af det gamle testamente og idéen om et exodus fra Jamaica til Afrika, sammenligneligt med jødernes udvandring fra Egypten, hvor også de blev holdt som slaver.

- Det centrale er tanken om sorte jøder i landflygtighed, som vil vende hjem til Afrika, fortæller Johannes Frandsen Skjelbo.

Den tydelige inspiration fra jødedommen og den strenge fortolkning af Biblen betyder blandt andet, at rastafarier går meget op i renhed. De spiser ikke madvarer, der opfattes som urene, som gæret mad, alkohol og svinekød, og man går meget op i hygiejne, siger Johannes Frandsen Skjelbo. Derfor betragtes analsex som forbudt.

- Hvis man spørger en rastafari om, hvad det værste ved homoseksualitet er, så vil han sige sygdommene, forklarer han.

Stædigt og stolt folk
I dag har alle disse elementer af indflydelse betydet, at homoseksuelle er forfulgte på Jamaica. Og reggaemusikken hjælper til.

- Reggae-musikken er ikke kun en effekt af, men også en årsag til homofobien, siger Johannes Frandsen Skjelbo.

Han tilføjer at jamaicanernes stolthed og værnen om selvstændighed efter kolonitiden er med til at bibeholde billedet.

- Det er stadig vigtigt for Jamaica, at der ikke er nogen, der skal blande sig i deres homofobi. Det gælder på alle niveauer, og i reggae-miljøet, siger han.