Det er et jubilæumsår, som mange tyske jøder har set frem til med ambivalente følelser, og nu kan de fleste aktiviteter ikke engang finde sted på grund af coronaepidemien!
I mindst 1700 år har der levet jøder i det tyske område, og den tyske stat har derfor planlagt en række arrangementer, som skulle finde sted i løbet af 2021. Adskillige jøder og ikke-jøder i Tyskland har givet udtryk for, at der ikke er grund til at ”juble” over en historie, der rummer så grusomme kapitler som holocaust og nazismen, og derfor undgår myndighederne da også meget bevidst at bruge ordet ”jubilæum”. Staten har i stedet for valgt at gøre 2021 til et festjahr, hvilket måske bedst kan oversættes med ”højtideligheds-år”.
Den romerske kejser Konstantin den Store omtaler i et dekret fra år 321 en jødisk menighed i byen Köln, men sandsynligvis levede der jøder i det sydvestlige Tyskland allerede omkring Kristi fødsel. Området var del af det Det Romerske Rige, og overalt, hvor Rom regerede, fandtes der også jøder.
Romerne havde brug for jøderne, for de var gode handelsmænd, og mange af dem kunne læse og skrive, og derfor blev den jødiske religion i det store og hele tolereret i det romerske imperium.
”Begrebet religionsfrihed eksisterede ganske vist ikke som en rettighed i det antikke Rom. Men det romerske imperium var på den anden side ingen stat, der påtvang folk en bestemt religion, og faktisk eksisterede der en religiøs mangfoldighed i samfundet. Religioner blev tolereret, så længe de ikke forstyrrede ro og orden,” skriver professor i historie Hartmut Leppin i Goethe Universitäts avis, Forschung Frankfurt.
Ifølge den tyske historiker er begrebet religionsfrihed ikke først blev opfundet i Europa som følge af oplysningstiden, men har rødder tilbage til antikken.
”Tanken om religionsfrihed er et af de vigtigste elementer i den arv, som antikkens Rom har efterladt os, også selvom begrebet dengang ikke spillede en vigtig rolle. Rent faktisk er grundidéen om, at ingen bør tvinges til at ære en gud, en gammel tanke. Allerede den kristne forfatter Tertullian, der havde sit virke i tiden omkring år 200 i Karthago, spurgte: ’Overvej, om det ikke også er en form for helligbrøde, hvis man forhindrer religionsfrihed og forbyder valget af en gud, så jeg ikke har lov til at ære den, jeg vil, men er tvunget til at ære nogen, jeg ikke har lyst til?’.”
Den tyske journalist Arno Widmann gør i avisen Frankfurter Rundschau opmærksom på, at begrebet religionsfrihed slet ikke er en europæisk opfindelse, og at Ashoka den Store, der herskede over det indiske dynasti Maurya, allerede i det 3. århundrede f.Kr. bekendtgjorde:
”Alle religioner bør spredes overalt, for de stræber alle efter selvkontrol og renhed i hjertet. Kontakter mellem religioner er gode. Man bør lytte til og respektere andres principper.”
Selvom jødisk religion er blevet praktiseret i Tyskland, længe før ordet ”tysk” opstod som begreb, viser tiden under nazismen – men også aktuelle episoder som attentatet ved en synagoge i Halle i oktober 1919, hvor to mennesker blev dræbt – at kræfter i det tyske samfund stadig ikke har accepteret tilstedeværelsen af jødisk kultur og religion i landet, og at det fortsat falder nogle europæere svært at realisere visionerne om ”religionsfrihed for alle”.
En af arrangørerne bag ”højtideligheds-året” i Tyskland, Andrei Kovacs, håber, at det trods coronaepidemien vil være muligt at holde festen Sukkot xxl, som kan oversættes til ”Den store løvhyttefest”, i september, hvor over 100 jødiske menigheder landet over har planlagt at bygge løvhytter og invitere borgerne på besøg, så de kan få mere viden om den religion, der har eksisteret i deres land i mere end 1700 år.
”Jeg håber, at Sukkot xxl medvirker til, at vi en dag kan sige, at det er normalt at leve som jøde i Tyskland, og at vi udvikler en vis empati for hinanden. Dersom højtidsåret 2021 kan bidrage til, at der opstår normalitet i samlivet mellem religionerne, vil det være en kæmpe succes i mine øjne,” siger Andrei Kovacs i et interview til Deutschlandradio.