Republik eller monarki: Hvilken styreform har givet de mest stabile demokratier?

Gør det en forskel, om statens overhoved er præsident eller monark? En korruptionssag mod en fransk præsident rejser spørgsmålet om, hvilken styreform der giver den mest stabile demokratiske stat

Ludvig den 14. var indbegrebet af det monarki, som franskmændene ville til livs med revolutionen i 1789. Her ses solkongen på til hest malet af den franske maler Pierre Mignard. – Illustration: Wikicommons.
Pierre Mignard - Book scan (Christian Stukenbrock und Barbara Töpper: 1000 Meisterwerke der Europäischen Malerei von 1300 bis 1850, Hagen, Verlag Könemann, 2005
Ludvig den 14. var indbegrebet af det monarki, som franskmændene ville til livs med revolutionen i 1789. Her ses solkongen på til hest malet af den franske maler Pierre Mignard. – Illustration: Wikicommons. Pierre Mignard - Book scan (Christian Stukenbrock und Barbara Töpper: 1000 Meisterwerke der Europäischen Malerei von 1300 bis 1850, Hagen, Verlag Könemann, 2005

Frankrig er kendt for i 1789 at skaffe sig af med monarkiet ved en revolution. Magten var blevet koncentreret hos de få, og kongen havde skaltet og valtet med landets privilegier. I stedet kom republikken. Men den fik også sine vanskeligheder. Der var stadig magtkoncentration og korruption. Og det er fortsat op til i dag. Senest har den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy skabt overskrifter, fordi han er blevet dømt for korruption. Og han er bare en af flere præsidenter i landet, der har været indblandet i korruptionssager.

Artiklen fortsætter under annoncen