Da kristendommen kom til Danmark i middelalderen, skiftede man ikke bare religion, men også skrift. De gamle runer blev udskiftet med kirkens skrift, latin. Men hvis man tror, at runer kun var for hedninge, kan man godt tro om igen.
– Selv om de kristne bringer det latinske sprog og alfabet med sig, fortsætter brugen af runer også i forbindelse med kirkelige genstande, siger Rikke Steenholt Olesen, der er ph.d. stipendiat på Københavns Universitet. Hun er sprogforsker og forsker netop i gamle danske runeindskrifter, som findes på kirkeinventar og gravstene som for eksempel en ligsten fundet på en gammel kirkegård på øen Tåsinge syd for Fyn.
Det er altså med runer som med blyanter og computere, de har ingen særlig religiøs observans. Det er, hvad man bruger dem til, der gør forskellen:
– Der er intet hedensk forbundet med selve runerne, de blev betragtet som et skriftsprog, der kunne bruges på samme måde som latin, siger Rikke Steenholt Olesen. Først i løbet af 1400-tallet, altså det man betegner som senmiddelalderen, regner man med, at latin havde fortrængt runerne.
historie@kristeligt-dagblad.dk
Historie side 7