Unge, blonde, velskabte Damer med Sangstemme vil kunne faa Engagement til Rusland ved Henvendelse til Fru Martini, Petersens Passage Nr. 10 i København.
Den annonce kunne man læse i avisen Dagstelegrafen i 1869 under overskriften Sangerinder til Rusland. Og den 6. august 1872 stod der i Adresseavisen: En Sangerinde med fordelagtigt Ydre kan straks eller til 1. september faa fordelagtigt Engagement til Udlandet og fri Rejse.
Havde de udenlandske sangerindepavilloner så stort behov for nye stemmer, at de måtte annoncere i Danmark? Næppe. Der var tale om unge piger, der med løfter om en karriere som sangerinde blev presset ud i prostitution.
Den tids trafficking, eller den hvide slavehandel, som det kaldtes, har historiker og ph.d. Agnete Birger Madsen skrevet en bog om. Det er et emne, der ikke før har været belyst systematisk, og det var egentlig lidt af et tilfælde, at hun fik fat i kilder og materiale om det. Hun er tilknyttet Kvindemuseet i Århus, hvor hun har lavet adskillige forskningsprojekter, og da museet skulle i gang med en udstilling om trafficking, begravede Agnete Birger Madsen sig i politiprotokoller fra Landsarkivet, gamle aviser og Udenrigsministeriets arkivalier. I Landsarkivet under Københavns Politis arkivalier lå en mappe fra slutningen af 1800-tallet med titlen: Hvid slavehandel.
Mappen indeholder blandt andet historien om Regina Johnson, en bordelmutter i New York, som rejste en del mellem København og New York. Det danske konsulat i New York skriver til Udenrigsministeriet i København, at man i New York Times kan læse om skandinaviske piger, der lokkes til USA med løfte om arbejde som tjenestepiger, men som havner på bordel. Ministeriet kontakter Københavns Politi, der finder frem til en udvandringsagent Riber, som arrangerer rejserne, der betales af Regina Johnson. Riber afhøres, men det er usikkert, om han ved, hvad det drejer sig om, fortæller Agnete Birger Madsen.
Men Ribers udvandringsbetjent Dalgren har været på det rene med pigernes skæbne. Han har aftaler med Regina Johnson om at sende skandinaviske piger til New York. Fire af disse pigers historie er kendt. De stak nemlig af. Iført meget lidt tøj mødte to af dem op på immigrationskontoret og to på politistationen. De var alle fire omkring 20 år, og deres videre skæbne er ukendt.
Den 4. februar 1881 kunne man læse en artikel i New York Times om, at unge, skandinaviske piger, der var ankommet med dampskibet Florida den 9. december 1880, var blevet ført til et hus i Bleecher Street, hvor de var blevet tvunget til et liv i skam. Huset ejedes af kvinden Johnson, der var kendt som gadeluder. Regina Johnson kom i Ludlow Street-fængslet i New York og blev siden dømt til to års fængsel af dommer Benedict for med usædelige hensigter at have importeret skandinaviske piger.
Også fra Rusland modtager det danske udenrigsministerium indberetninger om danske piger, der er presset ud i prostitution. Den danske konsul i Moskva, Thor Lange, skriver flere gange til ministeriet, at han på konsulatet får besøg af sølle, danske piger uden klæder og penge. De er lokket derover af løfter om sangerindekarriere. Blandt de yngste er en pige på 17 år. Thor Lange anmoder politiet i Moskva om at undersøge, hvor mange danske kvinder, der findes i byen.
Et af de kendte steder i Moskva er en sangerindepavillon ved navn Yard, hvor unge piger fra hele Europa sang. Når de er færdige med at optræde, skal de gå indladende rundt blandt de mandlige gæster og lade sig overgramse. De presses desuden til at have sex med gæsterne. Det fremgår af de forhør, der er foregået i København af nogle af de piger, der kom hjem. Fru Martini altså hende fra Petersens Passage i København står bag Yard. Hun er hovedrig, og hun bosætter sig i 1895 i Moskva. Hun bliver aldrig retsforfulgt.
En journalist, der underskriver sig Janus, skriver i 1895 i københavnerbladet Avisen: Eksport af Kvinder fra og gjennem Kjøbenhavn. Det russiske Marked forsynes med hvide Slaver fra Kjøbenhavn.
Agnete Birger Madsens arbejde med emnet viser, at vi skal på den anden side af århundredskiftet, før der for alvor bliver gjort noget for at stoppe handelen med europæiske kvinder.
I 1902 opstod Den Danske Nationalkomité til Bekæmpelse af Hvid Slavehandel. Her arbejdede gode folk fra det bedre borgerskab med at nærlæse avisernes annoncer, når der søgtes om husbestyrerinder, tjenestepiger, sangerinder og lignende. De afslørede mange tvivlsomme arbejdspladser, og i 1904 kom komitéen på finansloven, siger Agnete Birger Madsen.
Hos kvindeorganisationen Les Amis des jeunes filles gik medlemmerne rundt på banegårde og havneområder i de større europæiske byer med skilte, der opfordrede de unge piger til at søge hjælp. Kvindehandelen fandt sted i hele Europa, især i Østeuropa, og aftagerlandene var navnlig Rusland, USA og Sydamerika.
Der gik også underholdning i det. Fra 1906 til 1910 blev der lavet fire danske film om hvid slavehandel. Og teaterstykker og romaner fulgte trop. Handel med kvinder udspringer af social elendighed både dengang og nu. Alligevel har det pirret fantasien hos ikke mindst mænd med al det drama omkring falskhed, bortførelse, fangenskab og sex, siger Agnete Birger Madsen.
Hun understreger, at handelen med kvinder aldrig er hørt op. Ved slutningen af Anden Verdenskrig ebbede det ud med handelen fra Vesteuropa. I dag går trafikken mest fra Østeuropa til Vesteuropa og fra u-lande til i-lande.
Fra begyndelsen af 1900-tallet talte man i Europa meget om hvid slavehandel, og det har skabt mange myter om lystige slavinder. Det har været og er stadig svært at bedømme, hvornår der er tale om kvindehandel. Kvinderne, dengang som nu, tør ikke vidne, selvom de befinder sig i en håbløs situation, ofte med bundløs gæld. Samtidig kommer mange fra prostitutionsmiljøer og kriminelle miljøer, og både dengang og i dag har det været nemt at sige, at de selv var ude om det. Men man er aldrig selv ude om det, når bagmænd tager alle pengene og holder kvinderne i en klemme, der ligner fangenskab, siger Agnete Birger Madsen.
historie@kristeligt-dagblad.dk
Agnete Birger Madsen: Den hvide slavehandel i Danmark 1870-1925. Virkelighed og myter. Udkommer i denne måned på Kvindemuseets Forlag.