Prøv avisen

Schalburg var landsforræder og patriot

– Historien om Schalburg er ikke en snæver landsforræderhistorie om at svigte Danmark. Han tænker større tanker, og han regner med at redde sig fædreland på den måde. Han går ind i Waffen-SS og tror, at han kæmper for Danmark, siger Mikkel Kirkebæk. – Foto: Leif Tuxen.

En rigtig historikerdrøm gik i opfyldelse, da historikeren Mikkel Kirkebæk fik adgang til et stort og uudforsket privatarkiv om Christian Schalburg. I en stor biografi går han bag om myten Schalburg og fortæller historien om manden, der var opsat på at kæmpe mod tyskerne den 9. april 1940, men siden meldte sig til Waffen-SS og faldt ved Østfronten

Endnu i dag fremkalder navnet stærke følelser. Christian Schalburg var kommandør i SS-enheden Frikorps Danmark, han faldt ved østfronten i nazistisk tjeneste. Schalburg blev selve ikonet på en dansk nazist og landsforræder, en myte. Det er personen bag myten, historikeren Mikkel Kirkebæk skildrer i en ny biografi om Schalburg, der udkommer i næste uge.

Jeg har forsøgt at skrive en bog, som hverken er en hadebiografi eller en heltebiografi. Jeg ønsker ikke at frikende ham for hverken nazisme eller antisemitisme, men jeg vil gerne fortælle den hele historie, siger Mikkel Kirkebæk, som vi møder på Det Kongelige Bibliotek i København, hvor han har haft kontor, mens han arbejdede på biografien om den kontroversielle dansker.

Mikkel Kirkebæk har tidligere skrevet om den nationalsocialistiske ungdomsbevægelse, NSU, og kendte derigennem også til Schalburg. Da han gik i gang med sin bog, havde han dog ingen anelse om, at der lå et helt uudforsket privatarkiv med Schalburgs egne efterladte papirer. Det var Schalburgs søn, Alexander, der lå inde med arkivet, men han ignorerede Mikkel Kirkebæks henvendelser gennem et helt år, og først da han havde læst den unge historikers bog om NSU tog han kontakt.

Han havde en hel stak med breve mange af dem uåbnede med henvendelser fra folk, der ville i kontakt med ham for at tale om hans far, men han havde ikke villet tale med nogen. Og da jeg sad med de brune kartonæsker, hvor de møre elastikker knækkede, da jeg tog fat i dem da kunne jeg godt mærke, at det var jomfrueligt land, siger Mikkel Kirkebæk om arkivet, som blandt andet rummede breve fra kongehuset og Himmler samt Schalburgs egne skriverier.

Jeg tror, jeg var heldig. Jeg ramte Schalburgs søn, lige da han havde brug for at komme af med sin historie. For en besættelsestidshistoriker svarer det vel til, at en arkæolog finder Tut Ankh Amons grav, siger han om fundet af det omfattende arkiv, som ikke længere befinder sig i Schalburgfamiliens eje. At sønnen fik konstateret en alvorlig hjernesvulst, mens Kirkebæk arbejdede på biografien om hans far, gjorde ham endnu mere opsat på at få historien ud, og Kirkebæk interviewede ham nærmest på dødslejet.

Kirkebæks bog bygger ud over det private arkiv og interview med Alexander Schalburg også på interview med mennesker, der har kendt Schalburg i de forskellige perioder af hans liv. Blandt de interviewede optræder således mennesker fra det russiske emigrantmiljø i Danmark, fra Livgarden og fra Schalburgs tid som Finlandsfrivillig, fra den nationalsocialistiske ungdomsbevægelse og fra Waffen-SS. Med undtagelse af sønnen og en enkelt anden har alle de interviewede valgt at fremstå anonymt.

Schalburgs navn er nemlig stadig kontroversielt, og Kirkebæk kunne for eksempel ikke få optaget en efterlysning i Livgardens blad, hvor han søgte efter mennesker, der havde kendt Schalburg fra hans tid i Livgarden. Da han i stedet henvendte sig til de såkaldte såkaldte årgangsformænd, gav det dog kontakt til en række tidligere gardere.

Der er ingen, der taler dårligt om Schalburg som dansk officer i 1930erne. Han bliver rost også af gardere, som senere trådte ind i modstandsbevægelsen. Det overraskede mig. Det er jo knap så overraskende, at mange af SS-folkene var positive. De endnu overlevende veteraner mødes stadig på Schalburgs dødsdag, den 2. juni, for at mindes.

Mikkel Kirkebæk viser i sin biografi, at nazisten Schalburg ikke opstod over en nat, og at der ikke ligger et radikalt brud til grund for Schalburgs valg. Tværtimod blev nazismen det logiske valg på baggrund af den særlige historie, som Schalburg havde med i bagagen. Han var født i Rusland med en dansk far og en russisk mor, men familien måtte flygte, da kommunisterne overtog magten i 1917. Schalburg var 11 år, og begivenheden blev skelsættende for ham. Han blev zar-tro, antidemokrat, antisemit og antikommunist og nazist. Men forræder blev han først den 9. april.

Schalburg var på det tidspunkt i Finland som frivillig. Da han fik besked om, at tyskerne havde besat Danmark, hulkede han og lignede ifølge en anden Finlandsfrivillig en mand, der lige har mistet sin mor. Han var opsat på at kæmpe mod tyskerne, og han var chokeret, da det gik op for ham, at han blev betragtet som landsforræder.

Indtil den 9. april havde Schalburg kunnet leve et normalt liv i Danmark med sin tilknytning til DNSAP. Kongehuset kunne lide ham, han havde venner og en omgangskreds, men vandene skiltes den 9. april. Han var lamslået og forstod ikke, hvad der skete. Nu slog folk hånden af ham. Han kom hjem fra Finland som en paria, og han røg ind i en sort periode, hvor han var enormt depressiv.

Schalburg var bragt ud af kurs, og han afsøgte forskellige muligheder, han overvejede at tage til Finland igen eller at lade sig indrullere i den rumænske Jerngarde. Valget falder på Waffen-SS, men i en lang periode tvivler han ifølge Kirkebæk på, om han har truffet det rette valg. Tvivlen holder dog op, da Tyskland angriber Sovjetunionen.

Da er han kommet på rette hylde i kampen mod kommunisterne. Krigen på Østfronten radikaliserer ham, han havde brændt alle sine broer. Nu var der kun en vej frem.

Han kalder krigen skøn, kaster som kommandør i Frikorps Danmark sin afdeling ud i store tab og falder selv ved Østfronten den 2. juni 1942.

Han fik den død, han altid havde ønsket sig, den heroiske død. At falde i spidsen for sine mænd, ofre sig, at kæmpe for fædrelandet.

Schalburg var en ekstrem og ganske voldsom person. Han drev krig med sådan en dødsforagt, som om han havde set i kortene, at det blev hans endeligt at kæmpe den kamp.

Med til historien om Schalburg hører også, at han var et dybt religiøst menneske. Han konverterede til den ortodokse kirke, og selv ved fronten passede han sin kirkegang, som en af hans mænd beskriver det. At et sådant religiøst gemyt fandt sig hjemme i en ateistisk organisation som SS, der skændede kirker og væltede kors under deres fremmarch, tilskriver Kirkebæk Schalburgs evne til at konstruere sin egen virkelighed.

Han laver konstruktioner for at få tingene til at passe sammen. Han lever i en osteklokke og konstruerer sin egen virkelighed. Han forvalter også sin kristne tro på en særlig måde, Jesu død tolkes som et krigsoffer, og han foragter præster, der giver udtryk for, at man ikke må slå ihjel.

Da Schalburg falder, får han ikke som de andre faldne SSere, en dødsrune. Hans kammerater rejser et kors og sætter bagved også et ortodokst kors.

Schalburg er landsforræder, men Kirkebæks biografi tegner også billedet af en mand med større ting på spil end forholdet til det danske fædreland.

Schalburg er i bund og grund russer. Historien om Schalburg er ikke en snæver landsforræderhistorie om at svigte Danmark. Han tænker større tanker, og han regner med at redde sit fædreland på den måde. Han går ind i Waffen-SS og tror, at han kæmper for Danmark.

Mikkel Kirkebæk peger på, at man på grund af det enestående kildemateriale har mulighed for at se det med hans eget blik, sådan som han tolker og vurderer det. Og det er stadig kontroversielt.

Schalburg er om nogen blevet et ikon for ondskab, og jeg tror, jeg får hug for i nogle miljøer at nuancere dette billede. For 30 år siden var jeg nok blevet kaldt landsforræder, men efterhånden er også den anden side af besættelsen blevet legitimt som forskningsobjekt, siger Mikkel Kirkebæk. Han understreger, at hans interesse i Schalburg er forskningsmæssig og at han på ingen måde er interesseret i at rehabilitere Schalburg.

larsen@kristeligt-dagblad.dk

Mikkel Kirkebæk: Schalburg en patriotisk landsforræder, Gyldendal. Udkommer tirsdag den 6. maj.