Se listen: Fem videnskabelige opdagelser, der blev gjort ved et tilfælde

Fra opdagelsen af penicillinen til mikrobølgeovnen har tilfældet spillet en rolle, når forskere har forstået nye sammenhænge. Men det bliver der formentlig mindre af fremover, siger videnskabshistoriker

Pilestorken ankom til en tysk by med en pil i halsen i 1822, og den mærkelige episide førte til opdagelsen af fugles trækmønstre. I dag står det gamle dyr udstoppet på Rostock Universitet.
Pilestorken ankom til en tysk by med en pil i halsen i 1822, og den mærkelige episide førte til opdagelsen af fugles trækmønstre. I dag står det gamle dyr udstoppet på Rostock Universitet. Foto: Andreas Bick, Zoological Collection of the University of Rostock.

1 Pilestork: Et skud gennem halsen lærte os om trækfugle

Indbyggerne i den lille nordøsttyske by Klütz fik sig noget af en overraskelse, da en stork med en næsten meterlang afrikansk pil gennem halsen sejlede ind over byen i 1822. Jagten på fuglen, der højst sandsynligt begyndte i det sydlige Sudan, sluttede efter flere tusinde kilometer, da storken blev skudt af en tysk jæger efter at være landet på et tag.

Ud over at en stork med en pil i halsen i sig selv er et fascinerende syn, viste hændelsen med den uheldige pilestork, at visse fugle trækker mod syd, når det bliver for koldt i Europa. Det var ny information for 200 år siden, for dengang vidste man nemlig ikke, hvor disse fuglearter blev af om vinteren. Teorier var der mange af. For eksempel mente nogle, at fuglene forvandlede sig til andre arter eller gravede sig ned i mudder, og en professor fra Harvard foreslog endda i 1703, at de overvintrede på månen. Men med pilestorken fandt man det endegyldige bevis på, at fugle migrerer mellem kontinenterne. Der er fundet omkring 30 pilestorke, og det første eksemplar står udstoppet på Rostock Universitet.

2 Hygiejnebind: Egentligt ikke for kvinder

I krig og kriser står opfindelser i kø, og de første hygiejnebind var faktisk slet ikke tiltænkt kvinder. Men under Første Verdenskrig begyndte franske sygeplejersker i frontlinjen at bruge de cellulosevatbind, der var udviklet til at stoppe soldaternes blødninger, som menstruationsbind.

Efter krigen lå flere lande inde med et overskud af cellulosevat, og der var kun få soldater, der skulle behandles. Civile virksomheder fik derfor øjnene op for mulighederne i materialet, der har god sugeevne og også er billigt, og da amerikanske producenter begyndte at markedsføre det som hygiejnebind, brugte de i deres reklamer fortællingen om de heroiske franske sygeplejersker.

3 Mikrobølgeovn: En vigtig chokoladebar

Havde den amerikanske ingeniør Percy Spencer ikke taget en chokoladebar med på arbejde tilbage i 1945, havde vores vej til at kunne opvarme en færdigret fra Føtex på to minutter været en anden. Han lagde nemlig mærke til, at chokoladebaren i hans lomme smeltede, da han stod tæt på de radiorør, der anvendes i radaranlæg. Dagen efter lykkedes det ham at fremstille popcorn. Mindre godt gik det, da Percy Spencer forsøgte sig med et æg, som eksploderede i hovedet på en skeptisk kollega, der lige ville se, hvordan eksperimentet skred frem.

Den første kommercielle mikrobølgeovn var mandshøj, vejede 340 kilo og kostede 5.000 dollars, hvilket i dag svarer til godt og vel 320.000 danske kroner. Det tog den 20 minutter at komme i omdrejninger, til gengæld kunne den varme en kartoffel på kun 30 sekunder. Det overrasker næppe, at monstrummet var en økonomisk fiasko, og først i 1970’erne blev mikrobølgeovne fast inventar i amerikanernes køkkener.

4 Krudt: En opdagelse med liv på samvittigheden

Man havde tidligere eksperimenteret med svovl og salpeter i Kina, men den første ret præcise beskrivelse af krudt findes i den taoistiske tekst Zhenyuan Miaodao Yaolüe fra Tang-dynastiet i midten af 800-tallet, hvor der står:

”Nogle har opvarmet en sammensætning af svovl, realgar (kemisk stof, red) og salpeter med honning, hvilket resulterede i røg og flammer, så deres hænder og ansigter blev brændte. Hele huset brændte endda ned.”

Der skulle gå nogle århundreder, inden fundet i forsøget på at skabe evigt liv blev anvendt til at slå hinanden ihjel med. Både kinesere og mongoler brugte ganske vist krudtet på slagmarken i primitive flammekastere, men det var først i middelalderens Europa, at den dødelige kombination af krudt og kanoner for alvor satte sit præg på krigsførelsen.

5 Arkimedes’ Lov: ”Jeg har fundet det!”

Da den græske videnskabsmand Arkimedes for omtrent 2.200 år siden nedsænkede sit legeme i badekarret og så vandet skvulpe over, opdagede han ifølge overleveringen en fysisk lov om flydende og svævende objekter. Begejstringen var efter sigende så voldsom, at han skulle have råbt ”eureka!” (græsk for ”jeg har fundet det”) for derefter at spæne nøgen gennem byens gader.

Forskere er ikke helt enige om, hvilken opgave Arkimedes stod overfor, da han fik sit aha-øjeblik. Nogle peger på historien om konstruktionen af det enorme skib Syrakusia, som skulle være over halvtreds gange større end et almindeligt fartøj. Her lød udfordringen, at Arkimedes skulle finde ud af, hvordan skibet trods sin enorme vægt kunne flyde.

En anden udlægning går på, at Arkimedes havde fået til opgave at regne ud, hvorvidt en guldsmed havde blandet sølv i den nye guldkrone, som kongen i bystaten Syrakus havde bestilt. Benspændet lød på, at kronen ikke måtte ødelægges, så den græske videnskabsmand måtte tænke kreativt. Løsningen kom som sagt i badet. For ved at sænke genstanden i vand, kunne han afgøre, om kronen var så tung, som den burde være.