Prøv avisen

Slavehandlen i Afrika fortsatte efter det officielle forbud

Ny dansk storfilm tager fat om Danmarks glemte fortid som slavehandlere på Guldkysten. Men i Ghana fylder fortidens danske synder ingenting. Arkivfoto. Foto: REUTERS/Luc Gnago

Den nye danske film ”Guldkysten” har premiere i denne uge og griber fat i et mørkt kapitel af historien, hvor millioner af slaver fortsat blev skibet ud fra de afrikanske kyster, efter at slavehandlen officielt var blevet afskaffet

Officielt var der tale om at sætte et punktum for slavehandlen. Men i realiteten blev det i første omgang snarere et semikolon, da USA og en række europæiske lande, med Danmark i spidsen, i begyndelsen af 1800-tallet forbød den omfattende slavehandel, der udsprang fra Afrikas kyster.

Der kom nemlig til at gå over et halvt århundrede fra forbuddet, til de historiske kilder for sidste gang meldte om ulovlige slavetransporter fra kontinentet.

Forklaringen er blandt andet, at slavehandlen på det tidspunkt, den blev forbudt, var mere indbringende end nogensinde for de involverede parter - selvsagt undtaget de afrikanske slaver. Det forklarer professor David Eltis , der er ekspert i den trans-atlantiske slavehandel fra Afrika ved Institut for Historie på det amerikanske Emory College.

”En ting er sikker, og det er, at slavehandlen ikke var i færd med at dø ud af sig selv. Tværtimod blev den undertrykt på et tidspunkt, hvor priserne på slaver var højere end nogensinde, og en udelukkende økonomisk vurdering pegede kun i retning af at fortsætte slavehandlen,” siger han.

Men frem for at dyrke den blomstrende økonomi i slavehandlen var menneskehandlen langsomt blevet en dybt foragtet virksomhed i store dele af Europa og USA.

Når der alligevel gik over 50 år fra slavehandlens officielle afskaffelse, til slavetransporterne reelt stoppede omkring 1870, hang det sammen med, at slavehandel blev forbudt, før selve slaveriet blev det.

Mange af de lande, heriblandt Danmark, der forbød handlen med afrikanske slaver, så ikke noget forkert i fortsat at have slaver i plantagerne og husholdningerne. Men i stedet for at importere slaverne fra Afrika krævede tidens politikere nu, at slaverne fik lidt bedre vilkår, så de kunne reproducere sig selv, og man på den måde kunne opretholde antallet af slaver uden at handle med dem.

Den holdning var ny, siger Marianne Rostgaard, institutleder ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, der er forfatter til bogen ”Kulturmøder i dansk kolonihistorie”.

”I de fleste kolonier blev slaverne behandlet så hårdt, at der til stadighed måtte tilføres friske forsyninger. Det eneste sted, hvor slaverne kunne reproducere sig selv, var faktisk i de amerikanske sydstater. Alle andre steder udnyttede man slaverne så hårdt, at gravide kvinder aborterede, og småbørn døde,” siger hun.

Men det tog tid, før den nye slavepolitik vandt gehør overalt, og lande som Cuba, Brasilien, Spanien og Portugal vendte længe et halvblindt øje til den illegale slavehandel og forbød først senere slaveriet. Og så længe slaveriet ikke var afskaffet, var der interesse i at få nye forsyninger af slaver fra Afrika.

”Lidt groft sagt kan man sige, at så længe der var et marked, var der slavehandlere, som gerne ville forsyne disse markeder, og derfor fortsatte slavehandlen og slaveriet,” siger Marianne Rostgaard.

Selvom begrebet slavehandel i dag forekommer os umenneskeligt, og afskaffelsen af handlen kan synes langtrukken set med nutidens øjne, minder David Eltis om, at set i det store perspektiv stoppede slavehandlen og slaveriet hurtigt.

”I ét perspektiv trak slavehandlen ud i årti efter årti, efter at man for første gang satte ind over for den. I et andet perspektiv forsvandt den på under et århundrede oven på årtusinder, hvor slaveri og slavehandel havde været opfattet som lige så normalt som det at dyrke jorden,” siger han.

Selvom man utvivlsomt stadig kan tale om, at der finder menneskehandel sted i Afrika og Østeuropa, mener David Eltis ikke, at det kan sammenlignes direkte med tidligere tiders slavehandel.

”Moderne misbrug af arbejdskraft er hårrejsende, men jeg tror ikke, at nogen, der har læst de originale dokumenter om slaveriet og slavehandel i Amerika før 1888, vil mene, at det, der i dag omtales som moderne slaveri, på nogen måde kan sammenlignes med det, der fandt sted dengang.”

Slaveruterne fra Afrika, 1500-1900. Kilde: Slavevoyages.org. Foto: Illustration: Ritzau
Foto: Illustration: Ritzau