Prøv avisen
Fra fødsel til grav

Sorg og glæde i glas og ramme

Børge Kjeldsen har på sin væg det mindeblad, han for godt 50 år siden fik foræret af et familiemedlem. Det viste sig at stamme fra hans oldeforældres bryllup i Janderup ved Varde i 1850 og satte gang i interessen for mindebladene, som nu har resulteret i den første bog herhjemme om emnet. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Den nylige udgivelse "Vestjyske mindeblade" fortæller om en overset niche i 1800-tallets kultur

Kunstneren Sophie Holten (1858-1930) malede i 1880 et interiør fra en vestjysk bondestue. Her kan man se flere indrammede mindeblade på væggen, blandt andet over ”den salig afdøde Aftægtsmand Niels Bertelsen”, der døde i Oxby i Vestjylland den 30. december 1864, 83 år. På teksten på det håndtegnede og smukt kolorerede mindeblad med blomsterdekoration trøster de efterladte børn sig ved overbevisningen om, at deres hedengangne gamle far nu har fået bolig hos Gud, ”hist i Himmelby”.

Sophie Holtens maleri viser, hvor væsentlig en del af udsmykningen i den lille bondestue mindebladene udgør. Med en tekst, som i mange tilfælde har været forfattet af den lokale skolelærer eller degn og omkranset af tegninger med blomster og symboler mindedes her familiens store begivenheder, sorg og glæde, fra fødsel til begravelse - og ikke mindst slægtens afdøde. Her, bag glas og ramme, levede mindet videre.

Især betød mindebladene meget for de gamle, skriver den vestjyske forfatter og lokalhistoriker Salomon J. Frifelt. For ”så længe deres navne var mindet i et sådant indrammet ligvers på væggen i det gamle hjem, var de ikke helt glemt, men ligesom sammenknyttet i kæden mellem de svundne slægter og de levende”.

Mindebladet betød mere end gravmindet på kirkegården, tilføjer Frifelt. De vestjyske kirkegårde var blandt de sidste, der blev reguleret med stier og gange. Langt ind i 1800-tallet var lejen for kirkegårdens afgrøder en fast indtægtskilde i mange kirkeregnskaber, og kun få værnede om gravstedet.

Derfor fik mindeversene på hjemmets væg større betydning, og derfor blev traditionen med mindeblade først og fremmest udbredt i Jylland, hvor de var på mode fra omkring 1820 til begyndelsen af 1900-årene, fortæller forhenværende arkitekt Børge Kjeldsen, forfatter til ”Livet er en sælsom Kjæde. Vestjyske mindeblade”.

Den i dag 80-årige Børge Kjeldsen bor i Roskilde, men er født i Vestjylland. Hans interesse for mindebladene begyndte, da han for over 50 år siden fik foræret et mindeblad fra sine oldeforældres bryllup. Bogen om de vestjyske mindeblade, udgivet af Museet for Varde By og Omegn, er den første i Danmark om denne hidtil nærmest oversete niche i 1800-tallets kulturhistorie, der indtil nu kun har været berørt i enkelte fagartikler.

Udgivelsen, hvis titel er hentet fra et bryllupsminde fra 1864, ”Livet er en sælsom Kjæde, sammensat af Sorg og Glæde”, baserer sig på en stor samling af mindeblade på Varde Museum og egnens øvrige museer. Selv er Børge Kjeldsen overbevist om, at gamle mindeblade stadig kan findes gemt i private skuffer og skabe.

”Men mange af mindebladene har lidt en krank skæbne. De har hængt i fugtige huse, har fået mug og fugtskjolder og er måske havnet på loftet til glæde for orm og insekter, så rigtig mange er gået til i tidens løb.”

Traditionen med mindeblade har sin oprindelse tilbage i 1600-årenes adelige og gejstlige kredse. Til ethvert bryllup eller enhver begravelse hørte dengang et trykt bryllupsdigt eller en ligprædiken.

Derfra er skikken gået videre til det bedre borgerskab og fik siden med mindebladene især tilknytning til den jyske bondebefolkning, fortæller Børge Kjeldsen.

I sin bog kommer han hele spektret rundt - inklusive en afstikker til de såkaldte ”bindebreve”, som også var populære i 1800-tallet, og som nærmest kan sammenlignes med vor tids gækkebreve. Mindebladene blev skrevet og tegnet for at fastholde erindringen om de store begivenheder i familien: Fødsel, konfirmation, bryllup, begravelse og andre minderige begivenheder.

Og ligesom ligprædikenen i 1600-tallet, der udviklede sig til omfangsrige hyldestdigte til den afdøde, udgør begravelsesminderne langt det største antal.

”Flere af teksterne på begravelsesminderne er formentlig mere eller mindre afskrivning af det 'testamonium' eller personlige testamente, man dengang hæftede på kistelåget - et stykke papir med et vidnesbyrd om den afdødes liv over for Gud og mennesker, om man havde ført et kristent liv, fået børn, og så videre. Ligesom man i adelige kredse havde sat en lille mindetavle af metal på kisten,” siger Børge Kjeldsen.

Han har afskrevet og affotograferet omkring 340 mindeblade og bindebreve, hvoraf et udvalg på 200 er kommet med i bogen med helsides plancher med farvebilleder og tekst.

Noget af det, der fascinerer ham ved mindebladene, er den store betydning, det religiøse har haft for landbefolkningen i Vestjylland i 1800- tallet. Folketroen afspejler sig i tekster og tegninger - udfærdiget, som mindebladene er, ved livets højtider og grænser og i et århundrede, hvor børnedødeligheden var en del af hverdagen, og man var sig livets korthed bevidst.”

”Det er blevet påpeget, at der måske mere er tale om hævdvundne fraser og fastslåede formuleringer end egentlig religiøsitet, men læser man de vestjyske mindeblade, kan man se, at der bag de enkle og ofte ubehjælpsomme tekster findes en sand gudstro. Landbefolkningen i 1800-tallet kendte jo til livets barske kår. I de lokale kirkebøger kan man læse om, at børn og voksne døde i en ung alder af den 'grasserende sygdom', som jeg gætter på er tuberkulose. Den var på det tidspunkt udbredt blandt landbefolkningen i Vestjylland.”

Også de slesvigske krige krævede deres ofre, ligesom, i de kystnære områder, forlisene blandt fiskerbefolkningen.

Kvaliteten af mindebladenes tegninger og tekster strækker sig fra det ubehjælpsomme til det fornemme. I de fleste tilfælde er mindebladene ikke signeret. Alligevel kender man navnene på en række lokale mindebladstegnere.

”Dem var der jo stor forskel på, fra en 'Pe Tyvsen' (Niels Peder Jensen, red.), som ikke var særlig religiøs, til en Morten Nielsen i Hemmet, der var tilknyttet Evangelisk Luthersk Missionsforening. Det satte selvfølgelig præg på teksterne.”

Skikken med mindebladene døede ud, da de håndtegnede og kalligraferede blade i slutningen af 1800-årene blev erstattet af trykte mindeblade fra Tyskland, som kunne leveres med - som oftest elendige, og ofte totalt uforståelige - oversatte tekster til påklæbning.

Minde over fire søskende, som alle døde af difteritis indenfor en måned i 1866. Børnene var henholdsvis to og fire, og tolv og tretten år. Teksten er, som ofte, lagt i munden på de afdøde, som en trøst til de efterladte: ”Vi fire Søskend leged glad...” (Foto fra ”Livet er en sælsom Kjæde).
Minde over Anders Madsen og Karen Pedersdatters diamantbryllup i maj 1878: Øverst en engel med duer, nederst frugt- og blomsterranke. Mindet er udfærdiget af en af de få kvindelige kunstnere inden for denne niche, Ane Marie Pedersen, som - måske i erkendelse af at hun ikke kunne tegne - dekorerede med glansbilleder. Udstandsede glansbilleder kom til Danmark i 1870'erne, så Ane Marie var her på forkant med udviklingen. (Foto fra ”Livet er en sælsom Kjæde).
Sophie Holtens maleri af en bondestue i Oxby, malet i 1880. På væggen hænger flere mindeblade. De udgjorde en væsentlig del af udsmykningen i de gamle bondestuer. - Alle fotos fra mindeblade er fra bogen ”Livet er en sælsom Kjæde”.
Bryllupsminde til L. Pedersen Høj og Ane Kristensen, der blev gift den 4. april 1876. Mindet er stemplet M. Nielsen Hemmeth og er karakteristisk for denne tegner med en overdådighed af detaljer. Ofte, som her, opsatser med frugter og blomster, anbragt i et landskab med træer.
Konfirmationsmindet her er dateret til 1867, og dekoreret med lokale bygninger: Ølgod kirke og Agersnap skole. (Foto fra ”Livet er en sælsom Kjæde).
Et smukt dekoreret konfirmationsminde med blomster- og frugtkrans fra 1884 til Johanne Jensen Hus.
Et specielt fødselsminde til Chr. Jensen Kjeldsen Raabek. Ud over blomsterdekorationen er mindet forsynet med middelalderlige passionssymboler som tornekrone, spyd, hammer, fakkel, marterpæl med videre.
"Minde over agtværdige Mand Niels S. Thusen Grærup. Druknet paa Vesterhavet d: 16 Juni 1876”. Niels Thusen (eller Thuesen) var fører af den fiskerbåd, der strandede ud for fiskerlejet i Vejers i Vestjylland. Fire fiskere og to esepiger omkom. (Foto fra ”Livet er en sælsom Kjæde).
"Minde over agtværdige Mand Niels S. Thusen Grærup. Druknet paa Vesterhavet d: 16 Juni 1876”. Niels Thusen (eller Thuesen) var fører af den fiskerbåd, der strandede ud for fiskerlejet i Vejers i Vestjylland. Fire fiskere og to esepiger omkom. (Foto fra ”Livet er en sælsom Kjæde).
Et specielt fødselsminde til Chr. Jensen Kjeldsen Raabek. Ud over blomsterdekorationen er mindet forsynet med middelalderlige passionssymboler som tornekrone, spyd, hammer, fakkel, marterpæl med videre.
Et smukt dekoreret konfirmationsminde med blomster- og frugtkrans fra 1884 til Johanne Jensen Hus.
Konfirmationsmindet her er dateret til 1867, og dekoreret med lokale bygninger: Ølgod kirke og Agersnap skole. (Foto fra ”Livet er en sælsom Kjæde).
Bryllupsminde til L. Pedersen Høj og Ane Kristensen, der blev gift den 4. april 1876. Mindet er stemplet M. Nielsen Hemmeth og er karakteristisk for denne tegner med en overdådighed af detaljer. Ofte, som her, opsatser med frugter og blomster, anbragt i et landskab med træer.
Sophie Holtens maleri af en bondestue i Oxby, malet i 1880. På væggen hænger flere mindeblade. De udgjorde en væsentlig del af udsmykningen i de gamle bondestuer. - Alle fotos fra mindeblade er fra bogen ”Livet er en sælsom Kjæde”.
Minde over Anders Madsen og Karen Pedersdatters diamantbryllup i maj 1878: Øverst en engel med duer, nederst frugt- og blomsterranke. Mindet er udfærdiget af en af de få kvindelige kunstnere inden for denne niche, Ane Marie Pedersen, som - måske i erkendelse af at hun ikke kunne tegne - dekorerede med glansbilleder. Udstandsede glansbilleder kom til Danmark i 1870'erne, så Ane Marie var her på forkant med udviklingen. (Foto fra ”Livet er en sælsom Kjæde).