Øjnene er store som et dådyrs, og blikket virker indtrængende. Det lyse hår ligger i bløde lokker over panden og omkranser den svaneslanke hals. Skikkelsen er klædt i en grangrøn kjole, og det stramme korset betoner de kvindelige former.
Det var en meget ung og smuk østrigsk prinsesse Maria Theresia, som den danske kunstner Andreas Møller malede under et ophold i Wien i 1727.
Maria Theresias udseende imponerede selv Otto Christoph Graf von Podewils, der var gesandt ved hoffet i Wien for den prøjsiske konge Frederik II. Han skrev i en beretning til Frederik den Store i 1746 om prinsessens skønhed:
”Man kan ikke bestride, at hun er en smuk person.”
I år fejrer både Østrig, Ungarn og Frankrig 300-årsjubilæet for hertuginden, dronningen og kejserinden Maria Theresias fødsel med adskillige aktiviteter. Især i Maria Theresias fødeland, Østrig, markeres jubilæet med utallige arrangementer, og store slotte har hele året igennem udstillinger om hende og den engang så magtfulde Habsburg-slægt.
En række biografier er allerede udkommet om Maria Theresia, og flere er på vej. Mange af disse bøger forsøger at kaste et nyt lys over kvinden, der ikke alene var slægten Habsburgs mægtigste kvinde nogensinde, men tillige en af det 18. århundredes mest indflydelsesrige kvinder i Europa.
Maria Theresia kom til magten i Østrig i 1740 efter sin far, kejser Karl VI’s, død. Kejseren efterlod sig ingen sønner, og for at sikre, at slægten blev ved magten, havde han bestemt, at hun skulle overtage magten.
Maria Theresia blev regent for et land, der var meget anderledes end det, vi i dag kender som Østrig.
”Østrig var i det 18. og 19 århundrede en ud af fem stormagter i Europa. De andre stormagter var Storbritannien, Frankrig, Prøjsen og Rusland,” siger den østrigske professor i historie ved Wiens universitet Karl Vocelka.
Det habsburgske monarki regerede dengang et territorium, der var mange gange større end området, der i dag udgør Østrig, kendt på dansk som Det Tysk-romerske Rige (Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation).
”Riget bestod ikke alene af Østrig, men også af Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Kroatien, Slovenien, en del af Serbien, sydlige dele af Polen, en lille del af Moldova, en del af Ukraine, store dele af Italien, hele Belgien og Luxembourg, samt en række mindre områder, der ligger spredt i det nuværende Tyskland,” siger Karl Vocelka.
Datiden var ikke forvænt med, at kvinder regerede, og derfor nægtede adskillige kongehuse i Europa i første omgang at acceptere Maria Theresia som Østrigs retmæssige tronfølger. Mange politiske iagttagere gik ud fra, at det habsburgske rige hurtigt ville gå i opløsning under den politisk uerfarne Maria Theresia, ikke mindst fordi en række lande havde appetit på områder i landet. Det lå nærmest i luften, at riget kunne blive et stort ”tag selv-bord” for nabolandene.
Men imod alle forventninger satte Maria Theresia sig igennem. Selvom hendes land blev involveret i en række krige mod staterne Bayern, Sachsen, Prøjsen og Frankrig, viste hun sig i stand til at samle folk og rige bag sig og kunne i stort omfang forsvare sit land. Ikke mindst Ungarn udviklede sig under hendes styre til at blive en vigtig bestanddel i riget.
”Som ung udnyttede Maria Theresia ikke alene sin skønhed, men spillede også på sin angivelige svaghed som kvinde til at opnå det, hun ville,” siger den østrigske historiker Katrin Unterreiner, der lige har udgivet bogen ”Maria Theresia, Mythos & Wahrheit” (Maria Theresia, myte og sandhed).
”Maria Theresia var blandt andet meget bevidst om, hvordan hun kunne vække beskytterinstinktet i mænd. Hun havde sin lille søn – spædbarnet Joseph – med, da hun i 1741 holdt en tale i Ungarns parlament, hvor hun bad den ungarske adel om støtte til at føre krig, og hun sluttede talen af med en stemme, der sitrede af gråd,” siger Katrin Unterreiner.
Maria Theresia var som 18-årig i 1736 blevet gift med den ni år ældre Franz Stephan af Lothringen, og ægteskabet blev meget lykkeligt. Selvom det var hendes mand, der i 1745 blev udråbt som kejser, og hun udelukkende kunne bære titlen kejserinde, fordi hun var gift med ham, var Stephan af Lothringen indforstået med, at ”mor havde ordet”. Han lod hende regere land og rige, mens han selv holdt sig i baggrunden og var en succesfuld forretningsmand.