Stor interesse for kristen healing

Ideen om et netværk for kristne healere fik opbakning på arbejdsweekend

Omkring 20 mennesker har vist interesse for at samles i et netværk for kristne healere. Det viser en arbejdsweekend, som foreningen Informations- og samtaleforum for Kristendom Og Nyreligiøsitet, IKON, har afviklet. IKON havde sat et loft på 12 deltagere, og weekenden samlede 14. Formand for IKON, Steen Bonde, vurderer, at 20 mennesker fra hele landet er interesserede i at indgå i et netværk på nuværende tidspunkt.

- Det var en utrolig god weekend, og vi kom blandt andet ind på, hvordan kristne healere har oplevet mødet med kirken. Der var en del negative beretninger, men også positive. I den situation vil IKON gerne være med til at få gang i en dialog omkring begrebet healing i en kirkelig sammenhæng. Vi vil ikke blåstemple noget, men heller ikke være smagsdommere i offentligheden. Det skal foregå som en intern dialog i forhold til healerne for at få dem til at tænke deres evne eller nådegave ind i en kristen terminologi. Vi vil også udfordre de kirkelige autoriteter - præster, biskopper og menighedsråd - for at få dem til at forholde sig med respekt og kritisk åbenhed til de mennesker, som oplever, at de har evner, siger Steen Bonde.

Han oplyser, at den omdiskuterede sognepræst Ulla Sandbæk, som har stået frem og fortalt om sine evner til kristen healing, medvirkede på arbejdsweekenden, men at hun var den eneste sognepræst. Netværket for kristne healere bliver en realitet, men et af spørgsmålene er, hvordan det skal indrettes i forhold til IKON.

- Et væsentligt formål med netværket er at gøre opmærksom på den gensidige forpligtelse. En kristen healer kan ikke bare trække sig tilbage uden at forholde sig til kirken og fællesskabet, og omvendt må kirken ikke ignorere de menensker, som oplever, at de har nogle særlige evner eller gaver, siger Steen Bonde.

Han understreger, at det at helbrede eller heale sygdom er et af de ældste fænomener i kristendommen og beskrevet i Bibelen.

- Healing er først blevet problematiseret i en kirkelig sammenhæng, efter at der er kommet to dimensioner til, dels den østasiatiske, hvor man indfører en sprogbrug fra de østlige religioner, og dels den okkulte tradition, siger Steen Bonde.

vincents@kristeligt-dagblad.dk