Terroristerne har skiftet ham flere gange i Vestens moderne historie

Terror har været en del af Vestens politiske historie siden slutningen af 1800-tallet, hvor anarkisterne var de første terrorister. Hvis den islamistiske terror følger mønstret fra tidligere terrorbølger, vil den ebbe ud i 2025. Og blive erstattet af en ny, mener terrorhistorikere

I Frankrig var der omkring begyndelsen af 1900-tallet mange terrorangreb fra anarkister. På billedet ses en illustration fra satiremagasinet L’Assiette au Beurre (Smørtallerkenen), der viser en anarkistisk terrorist i gang med at plante en bombe. –
I Frankrig var der omkring begyndelsen af 1900-tallet mange terrorangreb fra anarkister. På billedet ses en illustration fra satiremagasinet L’Assiette au Beurre (Smørtallerkenen), der viser en anarkistisk terrorist i gang med at plante en bombe. – . Foto: Mary Evans Picture Library/ritzau.

”Denne handling kræver vores største afstandtagen og vores mest resolutte indsats. Den blev udført af en ekstremist, som var opflammet af en ekstremistisk lære. Dens tilhængere er ikke kun fjender af samfundet og af fremskridtet, men selve frihedens dødsfjender. Denne ideologi er en forbrydelse mod hele menneskeheden og hele menneskeheden må stå sammen imod den.”

Statslederen, der udtaler denne fordømmelse efter en terrorhandling, er Theodore Roosevelt. Og de ekstremister, han taler om, er anarkister, som få dage før, den 6. september 1901, havde skudt den amerikanske præsident William McKinley under en udstilling i byen Buffalo.

Gerningsmanden, Leon Czolgosz, var søn af polske indvandrere og inspireret af den anarkistiske bevægelse, der havde flere fremtrædende ideologer i USA, men også var aktiv i Europa, og ikke mindst i Frankrig og Rusland. Roosevelt indførte et indrejseforbud mod anarkister.

”Uanset hvor enestående terrorangrebet på USA den 11. september 2001 var, så var præsident Bushs erklæring langtfra enestående, da han talte om ’en krig mod terror, der ikke stopper før den sidste terrorist og terrorgruppe er udryddet’,” skriver en af verdens førende terrorforskere, professor emeritus ved University of California, David C. Rapoport, i sit bidrag til bogen ”An International History of Terrorism” (Terrorismens internationale historie), der udkom i 2013.

Terror har været en del af den politiske virkelighed i Vesten siden 1800-tallet, da anarkismen blev terrorisme som et politisk kampmiddel i 1880’ernes Rusland. Datidens anarkistiske terrororganisationer var lige så internationaliserede, som jihadismen er det i dag og fra Rusland spredte anarkismen sig til resten af Europa og altså også til USA og sluttede med Første Verdenskrig i 1914.

Alene Frankrig oplevede mellem 1880 og 1914 en eller to bombesprængninger om året og hele 10 alene i 1894, hvor præsidenten, Sadi Carnot, blev dræbt af en anarkist.

”Der er adskillige lighedspunkter, som for eksempel den unge mand, som i 1894 besluttede at angribe den første den bedste burgøjser, han mødte på gaden i Marseille. Det minder foruroligende meget om det seneste terrorangreb ved London Bridge og i Barcelona,” siger Frédéric Chauvaud, professor i samtidshistorie ved universitetet i Poitiers med speciale i had og politisk vold.

Fra omkring 1920 blev terror et led i kampen for afkolonisering og national selvstændighed, og terroristerne tog navneforandring til frihedskæmpere. Efter afslutningen på kolonialismen tog de venstreekstreme organisationer i 1970’erne over. Både palæstinensere, irske nationalister og baskiske separatister var enige om at benytte terror som kampmiddel.

Den palæstinensiske gruppe Sorte September dræbte 11 israelske sportsfolk under De Olympiske Lege i München i 1972. Og flykapringer som for eksempel kapringen af et Air France-fly fra Tel Aviv, der blev kapret af to palæstinensiske og to tyske flykaprere og tvunget til at lande i Entebbe i Uganda, blev især et palæstinensisk varemærke. Den amerikanske forsker David Rapoport har talt 700 flykapringer over 30 år svarende til 23 om året i gennemsnit, og i alt 409 tilfælde af kidnapninger med i alt 951 gidsler mellem 1968 og 1982.

I Frankrig var der omkring begyndelsen af 1900-tallet mange terrorangreb fra anarkister. På billedet ses en illustration fra satiremagasinet L’Assiette au Beurre (Smørtallerkenen), der viser en anarkistisk terrorist i gang med at plante en bombe. –
I Frankrig var der omkring begyndelsen af 1900-tallet mange terrorangreb fra anarkister. På billedet ses en illustration fra satiremagasinet L’Assiette au Beurre (Smørtallerkenen), der viser en anarkistisk terrorist i gang med at plante en bombe. – Foto: Mary Evans Picture Library/ritzau

Og venstreekstreme terrorgrupper som Baader-Meinhofs Rote Armee Fraktion i Tyskland og De Røde Brigader i Italien bortførte og dræbte henholdsvis den tyske arbejdsgiverformand Hanns Martin Schleyer i 1977 og den italienske politiker Aldo Moro i 1978, mens en lignende skæbne overgik Renaults direktør Georges Besses i 1986. Den spanske premiermierminister Luis Carrero Blanco blev skudt af baskerne i ETA i 1973. IRA gennemførte attentatforsøg mod den britiske premierminister Margaret Thatcher i 1984 og mod hendes efterfølger John Major i 1991.

Men allerede i 1979 indvarslede den islamiske revolution i Iran den nuværende religiøse terrorbølge. Det er den fjerde af de terrorbølger, som David Rapoport identificerer.

Alle fire terrorbølger lever op til den definition af terror som et politisk koncept. Selve ordet stammer fra den franske revolution og Robespierres rædselsregime, eller ”Régime de la terreur” på fransk. Maximilien Robespierre sagde selv, at ”terror uden dyd er katastrofal, og dyd uden terror er magtesløs”.

100 år senere talte den russiske anarkist Peter Kropotkin om ”Propaganda via handling”, som går ud på at ruske op i de undertryktes kampvilje ved at polarisere samfundet gennem terror. Et tanke, som ikke ligger langt fra Islamisk Stats ambition om at udløse borgerkrig i Vesten ved at sætte kristne og muslimer op mod hinanden, som det blev anbefalet af den islamistiske ideolog Abou Moussab al-Souris ”Appel til global islamisk modstand”.

Og ligesom nutidens jihadister ofte beskrives som drevet af en nihilistisk dødstrang, betegnede de russiske anarkister sig selv som nihilister.

”Ekstremismen, hvor en lille del af befolkningen er villig til at bruge vold for at ændre samfundet, har altid været en del af vores politiske kultur. Det er ofte unge mænd mellem 20 og 35 år. Sjældent ældre og sjældent kvinder,” konstaterer terrorhistoriker Frédéric Chavaud.

Den palæstinensiske gruppe Sorte September dræbte 11 israelske sportsfolk under De Olympiske Lege i München i 1972. –
Den palæstinensiske gruppe Sorte September dræbte 11 israelske sportsfolk under De Olympiske Lege i München i 1972. – Foto: AP/ritzau

Og grundlæggende handler terror om det samme i dag som i 1970’erne, nemlig om at dræbe, kidnappe og manipulere vores verdensopfattelse, konstaterer Brian Michael Jenkins, en af terrorforskningens pionerer, som i 1975 konstaterede, at terrorens effekt på et samfund er langt større end antallet af dræbte. Dette er netop terrorismens væsen, er terrorforskerne enige om.

”Terrorister vil have få, der dør, og mange der ser på,” skrev Brian Michael Jenkins i en af terrorforskningens klassikere, ”Terrorisme er teater”.

Men den fjerde, islamistiske terrorbølge adskiller sig ikke desto mindre fra de tre første med sekulære rødder, konstaterer han nu i et bidrag til en bog udgivet af den amerikanske tænketank Rand Corporation, ”The New Age of Terrorism”.

”Terrorismen er blevet mere blodig. I dag vil terroristerne have mange dræbte og mange til at se på. Eftersom etnisk og religiøst had har erstattet mere politiske dagsordener, har terroristerne ikke længere de praktiske barrierer, der blandt andet gik ud på at undgå at få flertallet af befolkningen imod sig. Samtidig har internettet skabt en helt ny situation, hvor terroristerne nu kan kommunikere direkte både med den store offentlighed uden om medierne og rekruttere via sociale medier,” har Brian Michael Jenkins forklaret.

Terrorforskningen, der begyndte i 1960’erne og 1970’erne, interesserer sig nu ikke mindst for de sociale og psykologiske mekanismer, som favoriserer radikaliseringen af især unge mænd.

Den franske islamforsker Olivier Roy er en af dem, der har peget på dødsforagten som et fællestræk blandt unge jidhadister. Men han peger også på en fælles profil, hvor de skyldige i terrorangreb typisk er andengenerationsindvandrere med en manglende faderskikkelse i barndommen og en kriminel løbebane snarere end religiøs fordybelse bag sig. 10 procent er konvertitter fra kristendom eller jødedom. Og mange er blevet radikaliseret af eller sammen med brødre eller en lille gruppe af barndomsvenner, konstaterer han.

I 1970’erne og 1980’erne dominerede venstreekstreme grupper som De Røde Brigader i Italien. Gruppen holdt blandt andet dommeren Giovanni D’Urso (billedet) som gidsel, men løslod ham i januar 1981. –
I 1970’erne og 1980’erne dominerede venstreekstreme grupper som De Røde Brigader i Italien. Gruppen holdt blandt andet dommeren Giovanni D’Urso (billedet) som gidsel, men løslod ham i januar 1981. – Foto: AP/ritzau

Petter Nesser, seniorforsker ved Forsvarets Forskningsinstitut i Oslo, har analyseret flere hundrede islamiske terrorister og jihadisters profil, som er blevet beskrevet enten i forbindelse med retssager og domfældelse eller i medierne. Han understreger, at der ikke er én enkelt forklaring på unges radikalisering.

”Vi har ikke det fulde billede af for eksempel den sociologiske baggrund. Vi ved, at mange er vokset op i defavoriserede indvandrerfamilier, men det er jo langtfra alle med denne baggrund, der bliver terrorister. Nogle har taberprofiler, andre udnytter taberne. Vi skal ikke undervurdere islams og fundamentalismens rolle i radikaliseringen. Men vi kan heller ikke se et klart mønster, hvor jihadisterne begyndte deres radikalisering i fundamentalistiske organisationer. Der er ikke bare én forklaring på terror og ikke bare én profil på terrorister,” konstaterer Petter Nesser.

Derimod er der bred enighed om, at vi ikke slipper af med terror. Hvis denne fjerde, islamistiske terrorbølge følger mønstret fra de foregående, vil den ebbe ud og blive erstattet af en ny omkring 2025, skriver David Rapoport.

Bernhard Blumenau, terrorforsker ved Handa Center for Studiet af Terror og Politisk Vold ved Saint Andrews Universitetet i Skotland og koordinator af bogen ”An International History of Terorism”, er tilbøjelig til at give ham ret.

”Vi ser ofte, at en bestemt terrorgruppe begår mange angreb, der når et klimaks, og så ebber det, blandt andet fordi gruppen får svært ved at rekruttere nye medlemmer. Men det kan tage over et årti. Men denne terrorbølge adskiller sig muligvis fra de foregående. Islamisk Stat er måske ikke afslutningen på den fjerde terrorbølge, men en ny, selvstændig bølge i betragtning af de helt nye metoder, der ikke som tidligere indebærer en organiseret gruppe, men snarere en mekanisme med brugsanvisninger på internettet, som kan benyttes af enkeltindivider,” påpeger Bernhard Blumenau.

”Jeg tror ikke, vi nogensinde slipper af med terror. Der vil formentlig altid være radikale mindretal, der mener, de kun kan vinde den politiske kamp med vold. Terrorens virkelige sejr opstår, når vi begynder at afvikle det frie, demokratiske samfund. Det betyder ikke, at vi ikke skal bekæmpe den eller sætte ind imod radikalisering. Men vi skal se fænomenet i forhold til, at vi har større risiko for at dø af kræft eller af en bilulykke end for at blive dræbt i et terrorangreb,” siger han.

Den palæstinensiske gruppe Sorte September dræbte 11 israelske sportsfolk under De Olympiske Lege i München i 1972. –
Den palæstinensiske gruppe Sorte September dræbte 11 israelske sportsfolk under De Olympiske Lege i München i 1972. – Foto: AP/ritzau
I 1970’erne og 1980’erne dominerede venstreekstreme grupper som De Røde Brigader i Italien. Gruppen holdt blandt andet dommeren Giovanni D’Urso (billedet) som gidsel, men løslod ham i januar 1981. –
I 1970’erne og 1980’erne dominerede venstreekstreme grupper som De Røde Brigader i Italien. Gruppen holdt blandt andet dommeren Giovanni D’Urso (billedet) som gidsel, men løslod ham i januar 1981. – Foto: AP/ritzau