Prøv avisen

Tidslinje: Dansk udenrigspolitik efter 1945

Danske, nordiske og EU's flag i skøn forening. EU-samarbejdet er omdrejningspunktet i dansk udenrigspolitik efter Anden Verdenskrig, men også Norden har en vis betydning. Foto: Heine Pedersen Denmark

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig ophørte den danske neutralitetspolitik, og Danmark blev snart medlem af en række internationale organer som FN og NATO. Senere blev Danmark også optaget i det nuværende EU, der er blevet det afgørende udenrigspolitiske omdrejningspunkt.

1945:Anden Verdenskrig slutter og dermed også fem års tysk besættelse af Danmark. Senere på året stifter 51 stater, heriblandt Danmark, FN.

1949: Danmark bliver medlem af NATO efter forgæves forsøg på at etablere et nordisk forsvarssamarbejde.

1952: Danmark er med til at oprette Nordisk Råd.

1956: For første gang har en FN-styrke dansk deltagelse. I de næste 11 år er danske soldater udstationeret på Gazastriben. Senere deltager Danmark i en række andre fredsbevarende FN-operationer.

1960: Den europæiske frihandelsorganisation EFTA oprettes med Danmark som medstifter.

1973: Efter en folkeafstemning i 1972 optages Danmark i det daværende EF nu EU og udtræder af EFTA.

1982-88: Et sikkerhedspolitisk flertal i Folketinget gennemfører uden om regeringen den såkaldte fodnotepolitik, der bl.a. går imod opstilling af amerikanske mellemdistanceraketter i Vesteuropa som et modsvar til de sovjetiske atomvåben i det kommunistisk dominerede Østeuropa.

1990: Korvetten Olfert Fischer bliver sendt til Den Persiske Golf som dansk deltager i den internationale koalition mod Irak. Udsendelsen markerer begyndelsen på en mere aktivistisk dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

1991: I året for Sovjetunionens sammenbrud er Danmark et af de første lande, der anerkender de tre baltiske staters uafhængighed.

1992: En folkeafstemning om Maastricht-traktaten resulterer i et dansk nej, der bringer EU på randen af krise.

1992-2003: Danske soldater deltager i missioner i Kroatien og Bosnien, først i FN- og senere i NATO-regi.

1993: Danskerne stemmer denne gang ja til Maastricht-traktaten, dog med fire forbehold, bl.a. på forsvarsområdet.

1999: Danmark er med fra start i NATO-styrken KFOR i det konflikthærgede Kosovo. Frem til 2011 har mere end 10.000 danske soldater gjort tjeneste i styrken.

2000: Danskerne stemmer nej til at være med i den fælles europæiske valuta, euroen.

2002-: Efter terrorangrebene i USA 11. september 2001 indsættes en international styrke i Afghanistan - med dansk deltagelse. Frem til september 2011 har 42 danske soldater mistet livet.

2002: Under det danske formandskab beslutter EU at optage 10 nye medlemslande, fortrinsvis fra Østeuropa.

2003-2007: For første gang siden 1864 er Danmark i krig, da danske soldater deltager i den amerikansk ledede invasion af Irak. Hovedparten af den danske styrke trækkes ud i 2007.

2005-2006: En række karikaturtegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten udløser muslimske protester og en international diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande. Danske produkter boykottes, og demonstranter sætter ild til de danske ambassader i Beirut og Damaskus.

2011: Danmark deltager i NATOs militære indsats i Libyen, der har til formål at beskytte civilbefolkningen.