Prøv avisen
Hellige steder

Tysk Stonehenge i træ afslører nyt om stenalderens templer

En stor cirkelformet struktur i Pömmelte, Tyskland, har formentlig været brugt til rituelle formål ligesom flere andre konstruktioner i og omkring Europa. Anlægget blev for over 4000 år siden brugt i en periode på omkring 300 år. Det er blevet rekonstrueret for 2 millioner euro og åbnede for publikum i 2016. Foto: Klaus-Dietmar Gabbert /dpa-Zentralbild/Ritzau Scanpix

Stenalderens mennesker var de første, der byggede templer for at hylde solen og forfædrenes ånder. Nu har nye analyser af udgravninger afsløret, at Stonehenge ikke var enestående, men del af en stor religiøs praksis, som strakte sig fra Tyrkiet til Bornholm

Mennesket har siden tidernes morgen været et søgende væsen, som nysgerrigt søgte efter svar på livets store spørgsmål. Og når det gjaldt tanker om menneskets plads i verden, var stenalderens mennesker ikke anderledes end os. For 5000 år siden havde man ikke kirker eller moskéer. I stedet søgte man sammen på særlige hellige pladser viet til forfædrenes ånder og himlens kræfter.

Stonehenge er det mest berømte eksempel på et af stenalderens mystiske templer. Det ligger nær Salisbury i det sydlige England, og de to store stencirkler med sten på op mod fire meter i højden og med overliggere har været centrum for en omfattende forfædrekult og astronomisk betingede ceremonier, der skulle fejre årets gang.

Stonehenge er gammelt, og det er blevet genopbygget ad mange omgange mellem år 3000 og 2000 f.Kr. I sin nuværende form står monumentet med to kredse af sten med en diameter på 33 meter og uden om dem en vold og grav på 110 meter i diameter. Den ene cirkel er bygget af store sten, som blev fragtet på små flodbåde hele vejen fra et stort stenbrud i Wales flere hundrede kilometer væk. Den mægtige dobbeltcirkel i sten blev bygget omkring 2500 år f.Kr. samtidig med, at de store pyramider i Egypten blev opført.

De gamle cirkler blev placeret på en sådan måde, at de indviede druider eller præster, som tjente ved Stonehenge, kunne observere himmellegemernes bevægelser og se, hvornår det var vinter- eller sommersolhverv. Stenenes placering markerede solopgangen ved midsommer og solnedgang på årets korteste dag, hvor året tog en ny begyndelse.

Det var et sted, hvor hele områdets eliter blev begravet. Men ikke nok med det, helt nye resultater offentliggjort i august viser, at mindst 10 ud af de 25 begravelser med brændte ben fundet i tilknytning til Stonehenge sandsynligvis har oprindelse i Wales. Analyser af det træ, som lå på ligbålet, da den døde blev brændt, viser, at det også kommer fra det vestlige Wales. Det vil sige, at flere døde er blev bragt dertil som aske. Det er en rejse på mere end 200 kilometer for at blive begravet på det hellige sted. Stonehenge var et øde sted, hvor folk alligevel kom vandrende til langvejs fra måske i tusindvis, når højtider skulle fejres, nye konger hyldes, særlige personers aske begraves eller domme afsiges.

Længe har Stonehenge stået som et unikt og helt enestående monument i Europa, men i virkeligheden har det store stenmonument rod i en ældgammel tradition for store indhegnede religiøse pladser, som kendes fra hele Europa og Tyrkiet.

De ældste hellige cirkler, som arkæologerne har fundet, er fra den anatolske højslette i Tyrkiet i Göbekli Tepe. Det er de ældste kendte menneskeskabte religiøse strukturer i verden og er dateret til 10.000 år f.Kr.

Komplekset består af runde strukturer på mellem 10 og 30 meter. Tyve af cirklerne er lokaliseret, men kun de fire er udgravet. I midten af hver struktur stod en til to søjler af kalksten, hvor man havde hugget dyrefigurer og sære piktogrammer ud. Det var startskuddet på den religiøse arkitektur, hvor cirklen var den grundlæggende struktur i stenaldertemplerne.

Andre steder i Europa har arkæologerne fundet flere af de runde anlæg. I Goseck i Tyskland fandt arkæologerne et træbygget rundt anlæg, som blev bygget for 7000 år siden og 2000 år før Stonehenge, som også var skabt med åbninger, der passede med solens placering på himlen ved solhverv og jævndøgn. I Danmark på Bornholm har arkæologerne også i de seneste år udgravet 24 runde anlæg, hvor det største har en diameter på 10 m ved Rispebjerg. Anlæggene er fra cirka 2900 f.Kr. De er samtidige med mindre engelske fætre og kusiner til det mægtige Stonehenge, som er blevet kaldet for timber circles eller bare stolpekredse på dansk.

De bornholmske stolpekredse har uden tvivl også fungeret som små soltempler. Omkring stolpekredsene har arkæologerne fundet mange små skifersten, hvor stenalderens bornholmere har indridset små sole. Måske var de små sten offergaver til solen og forfædrene, som man også tilbad på Stonehenge.

Indtil nu har forskerne anset Stonehenge for at være det største og mest imponerende anlæg fra stenalderen og den tidlige bronzealder, men nu har nye analyser af et fund af et kæmpe træbygget stenalderanlæg ved Pömmelte ændret ved den opfattelse.

For 4300 år siden i det nordøstlige Tyskland blev et gigantisk cirkelanlæg bygget. Det målte 115 meter i diameter og var dermed næsten tre gange så stort som stenkredsene på Stonehenge. De to strukturer ligner hinanden på mange punkter, og det tyske anlæg har været næsten lige så imponerende som det engelske stenmonument. Ligesom Stonehenge lå det isoleret fra omverdenens bopladser. De to anlæg har været i brug på samme tid, og Pömmelte blev brugt og vedligeholdt i 300 år.

Dermed er Stonehenge ikke længere enestående i Europa, men nok nærmere en del af en lang tradition gennem stenalderen, hvor man samledes på særlige og øde steder for at tilbede forfædrenes ånder og himmellegemernes bevægelser i imponerende, hellige cirkler, der var bygget efter solens positioner på himlen gennem året. Cirklerne i sten og træ dannede rammen om de første former for religiøse byggerier i menneskehedens historie.

Göbekli Tepe er med sine cirka 12.000 år det ældste af de byggerier, som skønnes at være del af en større tradtion i sten­alderen i og omkring det nuværende Europa.
­Stonehenge i Sydengland er den mest kendte af de gamle cirkel-­konstruktioner, som i årevis har været genstande for debat, gisninger og forskellige forklaringer.