Klokken 8.16 den 6. august 1945 kastede et amerikansk B-29 bombefly en atombombe over den japanske by Hiroshimas omkring 340.000 indbyggere. Den 9. august, ramte en anden bombe Nagasaki. I alt blev omkring 185.000 mennesker, overvejende civile, dræbt i disse atomangreb, de første og eneste nogensinde.

Hiroshima og Nagasaki er blevet skæringspunkter i vores kollektive bevidsthed. Symboler på den ultimative ødelæggelse og på atomkrigens rædsler.

Historikere er uenige om bombningens nødvendighed

Da Barack Obama i maj besøgte Hiroshima som den første amerikanske præsident nogensinde, afviste han at undskylde for atombomben. Men Hiroshima, sagde han, er et billede på krigens væsen, hvor uskyldige udsættes for kolossal lidelse.

Så meget er historikerne enige om. Men den historiske debat om Hiroshima og Nagasaki er ikke slut. For én fløj af historikere var præsident Harry Trumans beslutning en nødvendig konsekvens af, at Japan havde afvist Potsdam-erklæringen og USA, Storbritannien og Kinas ultimatum om en betingelsesløs kapitulation.

For en anden fløj var brugen af atombomberne en utilgivelig krigsforbrydelse, motiveret af ønsket om at teste atomvåben i en virkelig krigssituation og et signal til Sovjetunionen i den spirende kolde krig.

Kristeligt Dagblad har interviewet historiker Jan Lemnitzer fra Oxford Universitet i Storbritannien og Tom Nichols, professor i National Sikkerhed ved USA’s flåde-akademi, U.S. Naval War College, om deres foreskellige syn på begivenhederne for snart 71 år siden.

Jan Lemnitzer: "Det var en krigsforbrydelse"

Var brugen af atomvåben mod Hiroshima og Nagasaki en krigsforbrydelse?

"Der er absolut ingen tvivl om, at der var tale om krigsforbrydelser i henhold til folkeretten i 1945. Folkeretten forbyder vilkårlig bombardementer af civile i byer uden at skelne mellem civile og militære mål. Det er tilladt at bombe militære mål, også selvom det afstedkommer civile tab. Men vilkårlig bombning af civile i et overvejende civilt beboelsesområde er ikke lovligt, heller ikke selvom der skulle være militære mål i området.

Brugen af atomvåben var af gode grunde ikke forudset af folkeretten, men det ændrer ikke noget ved, at bombningen var ulovlig."

Var det ikke nødvendigt at bombe Hiroshima og Nagasaki for at afslutte krigen?

"Det er der stadig betydelig debat om blandt historikerne. Det er faktisk svært at afgøre, om Japan kapitulerede på grund af bomben mod Nagasaki, eller fordi Sovjetunionten erklærede krig mod Japan. Eller fordi begge ting skete samme dag, den 9. august."

Var det ikke, med den viden præsident Harry Truman havde, en rimelig beslutning, der sparede amerikanske soldaters liv, og ville en konventionel bombning ikke have kostet lige så mange japanske menneskeliv?

"Man kan faktisk med rimelighed stille spørgsmålet, om fortsat tæppebombning af japanske byer efterfulgt at en invasion ville have kostet færre menneskeliv end a-bomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Men uanset om det ville have været tilfældet, og uanset om bombardementet af Hiroshima og Nagasaki førte til en afslutning af krigen, ændrer det ikke ved, at der var tale om krigsforbrydelser.

Derimod er der tvivl om, hvorvidt det anslåede tal for amerikanske tab i tilfælde af en invasion af Kyushu var korrekt. Ville dødstallet have været lige så stort ved invasionen af øen Iwo Jima i februar 1945, som kostede næsten 7000 amerikanske soldater livet, mens godt 19.000 blev såret? Meget tyder på, at hæren bevidst overdrev de forventede tabstal for at gøre det nemmere for præsident Truman at træffe beslutningen om at bombe.

For hæren havde en klar interesse i at teste atombomben i virkeligheden. Ingen vidste præcist, hvor stor ødelæggelsesvirkningen ville være på en by. Det var heller ikke tilfældigt, at der blev kastet to bomber over Japan, en uranium-bombe over Hiroshima og en plutoniumbombe over Nagasaki. Man ville se virkningerne af begge typer, som var blevet udviklet sideløbende. Vi ved også, at man havde benyttet atombomben mod Tyskland, hvis ikke nazisterne havde kapituleret. Der var etableret lister over tyske byer, som blev undtaget fra konventionelle bombardementer, fordi man ville kunne måle ødelæggelserne på en by i fuld størrelse."

Er det rimeligt at fokusere så meget på USA’s bombardement af Hiroshima og Nagasaki uden at tage Japans krigsforbrydelser, som for eksempel brugen af biologiske våben mod Kina, i betragtning? Og var luftbombardementerne mod Dresden og Hamborg ikke lige så store krigsforbrydelser?

"Det er netop det argument, Truman selv finder vigtigst, nemlig at Japan havde gjort sig skyldig i krigsforbrydelser, især mod amerikanske krigsfanger og i kraft af overraskelsesangrebet uden krigserklæring på Pearl Habor.

Hans argument er grundlæggende, at international ret for længst var blevet sat ud af kraft. Der kan faktisk være noget om, at den moralske orden var brudt sammen, og at Japan havde gjort sig skyldig i så store forbrydelser, at det var moralsk forsvarligt at benytte alle midler for at vinde krigen. Man kan for eksempel spørge: Hvad nu hvis det var Japan eller Tyskland, der havde skaffet sig atombomben, havde de så benyttet den mod os? Selvfølgelig havde de det. Og for den tids mennesker var a-bomben mod Hiroshima og Nagasaki bare endnu en krigshandling.

Det er berettiget at hævde, at det tabu, vi i dag har mod a-bomber, først opstod senere. I dag lever vi i en verden med 7000-8000 atombomber, hvoraf hver enkelt har langt større ødelæggelseskraft end Little Boy og Fat Man, og det påvirker vores syn på atomvåben.

USA vil aldrig undskylde brugen af atomvåben mod Hiroshima og Nagasaki, fordi det ville åbne for krav om krigsskadeerstatning. Omvendt kræver Japan det heller ikke, fordi atombomberne gør det muligt for landet at se sig selv som offer i Anden Verdenskrig på trods af landets egne krigsforbrydelser. Men Hiroshima og Nagasaki hjemsøger os igen og igen, fordi det var det første atomangreb, og det åbnede en ny periode i krigsførelse, hvor afskrækkelsen afhænger af, at vi erklærer os villige til at trykke på knappen og dræbe millioner af sagesløse ofre.

Og på et dybere moralsk plan minder de os om, at vort moralske værdigrundlag er skrøbeligt og meget nemt kan bryde sammen.

En lang række krige i nyere tid viser, at folkeretten respekteres af de krigsførende parter, lige indtil et punkt, hvor de fælles værdier bryder sammen. Og for eksempel vestlige lande, der ellers repræsenterer humanitære og demokratiske værdier, begynder at acceptere grusomheder i stor stil som gengældelse mod fjendens grusomheder. Det er det, der sker, når vi siger, at der sikkert var tale om krigsforbrydelser, men det er lige meget. Det var synspunktet blandt mellem 30 og 40 procent af amerikanerne umiddelbart efter Anden Verdenskrig, viser datidens meningsmålinger.

Vi kan pege fingre ad Truman, eller vi kan se Hiroshima og Nagasaki i deres egen sammenhæng i 1945. Men det, denne tragedie grundlæggende siger til os, og som vi skal være opmærksomme på, er, at det moralske værdi-grundlag, vores civilisation hviler på, meget hurtigt kan bryde sammen. Det er meget nemmere at sige se, hvad de gør mod os, så må vi give igen med samme mønt, end at stå fast på vore værdier.

Dette moralske dilemma dukker op den ene gang efter den anden: Hvis vi har moralske værdier, vi står fast på, men er oppe mod en fjende, som ikke respekterer disse værdier, hvad så? Skal vi stadig holde fast i dem? Eller skal vi benytte alle midler mod en ryggesløs fjende? Det er det spørgsmål, vi står over for i forbindelse med terrorangrebene.

Vi hævder igen og igen, at vi i Vesten repræsenterer civilisationen, demokratiet og humanitære værdier. Men de andre gør ikke. Det er er det, der er forskellen mellem 'dem' og 'os'. Hvad så, hvis vi bliver som dem?"

Tom Nichols: "Uden bomberne ville det det være blevet et blodbad"

Var det moralsk forkasteligt at benytte atomvåben mod civilbefolkningen i Hiroshima og Nagasaki?

"Når vi stiller spørgsmålet, om det var acceptabelt at smide bomben, besvarer vi det ofte på baggrund af hele den baggrundsviden, vi har i dag.

Men vi skal forestille os, hvordan situationen var i sommeren 1945. Anden Verdenskrig havde allerede kostet 65 millioner menneskeliv. Over 400.000 amerikanere var blevet dræbt, heraf knap 100.000 i Stillehavs-krigen mod Japan, og Japan havde stadig ikke kapituleret. Der var militære planer for en invasion af Japan via den sydlige ø, Kyushu, efterfulgt af en besættelse af hovedøen, Honshu.

Det blev anslået af den amerikanske hær, at en invasion af Japan ville koste yderligere 480.000 menneskeliv. Harry Truman vidste, at han rådede over et våben, som kunne afslutte krigen, uden at han blev nødt til at ofre flere soldater. Hvordan ville vi have set på ham, hvis han bagefter havde sagt: 'Jeg havde dette våben, men jeg valgte ikke at bruge det. Jeg valgte at ofre tusinder af unge amerikaneres liv'?"

Var japanerne i virkeligheden ikke klar til at overgive sig?

"Uanset om man i dag kan hævde, som nogle historikere gør på grundlag af adgang til militære kilder og arkivmateriale, at Japan var på nippet til at overgive sig, så havde Truman ingen mulighed for at vide det. Der var absolut ingen tegn på snarlig overgivelse.

Udadtil var Japan fortsat et militærregime, der talte om at kæmpe til sidste mand, og selvmordspiloterne var stadig klar til at fortsætte krigen. Det bedste bevis er, at Japan ikke overgav sig selv efter bombningen af Hiroshima. Det var først efter Nagasaki, at Japan kapitulerede, den 15. august 1945. Det siges så, at Japan ville have kapituleret under alle omstændigheder efter Sovjetunionens invasion af Manchuriet. Men det kan man ikke vide. Og det kunne Truman slet ikke vide."

En del historikere mener, at det forventede tabstal på næsten 500.000 i tilfælde af en invasion, som blev udregnet af den amerikanske generalstab, var højt sat, og at hensigten især var at teste atomvåben i virkeligheden?

"Vi får aldrig at vide, hvordan tabstallene ville have været. Men alternativet, en fortsat krig mod Japan, havde også kostet civile menneskeliv. Vi kunne have fortsat med at tæppebombe Japan. Vi kunne have fortsat med at kaste brandbomber over Tokyo. Det var langtfra mere humant end det, der overgik indbyggerne i Hiroshima. For den krig, der skulle udkæmpes for at få Japan til at kapitulere, ville være blevet et blodbad. Denne kunne have varet i årevis.

Man kan også godt sige, at en etisk og militær grænse blev overskredet med brugen af atomvåben mod Hiroshima og Nagasaki. Men det er moderne moral. I 1945 var der ingen, der nogensinde havde set en atombombe. Og rent faktisk var bomberne over Hiroshima og Nagasaki meget små atombomber sammenlignet med de a-våben, vi har i dag.

Hiroshima eksisterer stadig. Byen er blevet genopbygget, der bor stadig mennesker. De våben, vi har i dag, udsletter en by for altid, og den viden har præget vores syn på brugen af a-våben. Man kan mene, at det var bedre, om atomvåben aldrig var blevet opfundet. Jeg har skrevet hele mit liv om nødvendigheden af at begrænse a-våben. Men vi kan ikke spille spillet om igen."

Men var bombningen ikke en krigsforbrydelse?

"Jo, men det var de allieredes bombning af Dresden også. Det var brandbombningen af Tokyo også. Hvis briterne havde tabt krigen, var de blevet hængt som krigsforbrydere for bombningen af Dresden.

Alle bombardementer i en storkrig har et vist element af vilkårlighed, hvor civile rammes lige så vel som militære mål. Man havde ikke teknologien til at bombe så præcist, at man kun ramte militære mål. Med bombningerne af Dresden og brandbomberne over Tokyo var enhver form for etik allerede forsvundet i Anden Verdenskrig. Det er ikke rimeligt, at kun USA og kun bombningen af Hiroshima og Nagasaki fortsat står til debat."

Men er det moralsk acceptabelt at hævde, at målet helliger midlet, og at andre gør det samme? Findes der ikke universelle moralske værdier, selv i krig?

"Selvfølgelig er der universelle moralske værdier, også i krig. Men disse universelle regler gjaldt jo ikke kun for USA. De gjaldt også for Japan, som gjorde sig skyldig i store overgreb i Kina og desuden anbragte deres våbenfabrikker midt i byerne og dermed benyttede befolkningen som menneskeligt skjold. Det er også en krigsforbrydelse.

Jeg tror fuldt og fast på betydningen af Genève-konventionerne. Det var et betydeligt civilisationsmæssigt fremskridt, da det internationale samfund blev enig om at forbyde vilkårlige bombardementer af civile. Men i sidste ende er krig imod alle universelle værdier.

Det betyder ikke, at vi bare skal trække på skulderen og undskylde det, der skete, som om det ikke er vigtigt. Det er afgørende, at vi ser kritisk på Hiroshima. Og det har vi jo faktisk også gjort.

Vi lærte af Hiroshima, at a-våben er for farlige til at blive brugt. Eisenhower og Truman blev modstandere af at bruge atomvåben. Hiroshima er faktisk en af grundene til, at vi aldrig fik en tredje verdenskrig, fordi det blev klart for enhver, at dette våben var enden på menneskeheden. Men vi kan ikke bare springe 70 år tilbage i historien og lade, som om vi havde den viden lige fra starten."

Burde USA ikke undskylde over for Japan?

"Jeg kan ikke se nogen mening med at undskylde. Så skulle Japan også undskylde for sine egne krigsforbrydelser. Vi må nøjes med at konstatere, at disse ting skete.

I dag er Japan USA’s allierede. Vi garanterer Japans sikkerhed. Japanerne har ikke brug for undskyldninger, de har brug for sikkerhed. Der sidder en galning i Nordkorea, og det er det, der optager japanerne. Undskyldninger er noget, vi går op i i Vesten.

Diskussionen om Hiroshima og Nagasaki vender tilbage hvert eneste år. Og hvert eneste år ser vi på Hiroshima og Nagasaki med det 21. århundredes øjne. Det er simpelthen ikke fair. Vi må forstå, at Harry Truman, da han stod midt i det, ikke havde noget andet valg."