Verdens første computervirus fylder 25 år

Der er andre historiske jubilæer end 200-året for Københavns bombardement

Det er vanskeligt at forstå, men det er i disse dage 25 år siden, at verdens første computervirus satte grå hår i hovedet på brugere af computere i USA.

Rich Skrenta hed den dengang 15-årige skoleelev, der fandt på spøgen. Det var før e-mail, så virussen blev spredt via disketter.

Sammenlignet med vore dages skadelige computervira, var Skrentas meget harmløs. Et digt var alt, som blev spredt. Og hvad skete med Skrenta? Tja, han kom til til at tjene en pæn skilling på at etablere internetvirksomheder, skriver AP.