Vi kalder dem verdens bedste brunkager

Annette Jerlo er familiens brunkageleverandør. Opskriften er gået i arv, og der knytter sig historie om rationering, krig, sygdom og skønne barndomseftermiddage til kagerne

For 69-årige Annette Jerlo er det meget mere end duften af brunkager, der er i luften. Kagerne er et stykke familiehistorie, som hun værner om.
For 69-årige Annette Jerlo er det meget mere end duften af brunkager, der er i luften. Kagerne er et stykke familiehistorie, som hun værner om. Foto: Leif Tuxen.

Den krydrede duft slår os i møde, straks Annette Jerlo åbner døren til det lille hus ude i skoven i Asserbo. Efter morgenens daglige, timelange gåtur med hunden Mille har hun fundet forklædet frem og gjort klar til en af hendes vigtigste juleforberedelser: brunkagebagningen. Men for 69-årige Annette Jerlo er det meget mere end duften af brunkager, der er i luften. Kagerne er et stykke familiehistorie, som hun værner om.

"Brunkager smager bedst, inden de bliver bagt"

"Her," siger hun og rækker os skærebrættet, hvor endeskorper af kagepølserne er blevet gemt til gæsterne.

"Man kan argumentere for, at brunkager smager bedst, inden de bliver bagt," siger hun og tager selv et dejstykke.

Mens en dåse med de sprøde, men lidt skrøbelige kager kommer på bordet, og en kande julete trækker, fortæller hun om moderen, Mor Gudrun, som bagte kagerne, til hun var over 90 år. Når Annette Jerlo og hendes to ældre søskende kom fra skole, havde moderen altid gemt nogle dejstykker til dem.

Da moderen døde i en alder af næsten 94 år, arvede Annette Jerlo en række gulnede kartotekskort med moderens kageopskrifter. Her fremgår ikke alene opskrifter, men også en optegnelse over, hvor mange portioner af kagerne hun har bagt i køkkenet i lejligheden på Østerbrogade i København hvert enkelt år.

"Min mor var hjemmegående og havde givet et behov for at kunne dokumentere, hvad hun brugte tiden på, så derfor skrev hun, hvor mange plader hun bagte. Da hun blev ældre og trist over ikke at kunne bidrage med noget, men stadig havde flittige hænder, blev hun helt opmuntret, da jeg fik hende til at lave lister over, hvor mange trøjer hun havde strikket i løbet af et år," siger Annette Jerlo, mens et sydafrikansk børnekors stemningsfulde fortolkning af julens klassikere lyder fra anlægget inde i stuen.

Hun kom til verden i 1939, og med krigens komme blev det svært at bage. Men hun har tydelige minder om, hvordan hendes mor samlede rationeringsmærker på smør og sukker og gav dem til en dame i kvarteret. Flere andre kvinder kom også med deres rationeringsmærker til damen, og på den måde blev det alligevel muligt at skaffe ingredienser nok til lidt julebag, og ind under jul fulgtes Annette Jerlo med sin mor hen ad Nordre Frihavnsgade til damen og hentede dåser med det kostbare bagværk, som siden blev nydt med te.

"I krigens år var min kusines forældre strandet i Kina, så min kusine Ester holdt jul med os, og jeg husker tydeligt, hvordan hun sagde, at når hun blev en engel, ville hun sidde på en sky og spise brunkager og drikke te," siger hun.

Hele familiens brunekage-leverandør

De senere år kunne Annette Jerlos mor ikke længere tænde gasovnen. Så tog datteren turen til Østerbro og bistod med bagningen. Efter moderens død i 1999 blev hun familiens brunkage-leverandør.

"Det er en opskrift fra min moster Carla, som har forsynet min mor med flere af hendes opskrifter, og den er i dag nærmest et klenodie i familien," siger hun.

De sidste år har hun bagt kagerne hos sin storesøster, som i næsten 25 år sad i kørestol ramt af en svær grad af sklerose. Hun har mange gode minder fra bagedagene hos søsteren, men for to år siden døde søsteren, så nu er det ovnen her i huset i Asserbo, som kommer på overarbejde, når dåserne med brunkager skal fyldes.

Selvom hun ligner det perfekte billede af den hjemmegående husmor, som hun står i forklædet ved ovnen, så har Annette Jerlo haft et aktivt liv på arbejdsmarkedet med en række forskellige gøremål: stenograf hos det danske generalkonsultat i New York, biavler ved Slagelse med 300 bifamilier og indehaver af helsekostforretning. I dag er hun tilknyttet Kristeligt Dagblads stab af sælgere.

"Min mor bagte alt og var desuden storleverandører af bagværk og strikketøj til kirkelige basarer. Min far var i mange år kasserer i Kirkefondet, og vi kom altid til basarerne i Eliaskirken på Vesterbros Torv, som er en af Kirkefondets kirker. Selv nøjes jeg med finskbrød efter min mors opskrift og brunkager, men det er til gengæld også juletraditioner, som jeg nødigt giver køb på," siger hun.

Arabiske købmænd sørgede for at hente kanel, nellike, kardemomme og ingefær fra Indien og Bagindien til Europa, hvor middelalderens overklasse brugte det til blandt andet brunkager.
Arabiske købmænd sørgede for at hente kanel, nellike, kardemomme og ingefær fra Indien og Bagindien til Europa, hvor middelalderens overklasse brugte det til blandt andet brunkager. Foto: Peter Kristensen