Prøv avisen

For 250 år siden ændrede en engelsk videnskabsmand europæernes verdenssyn

I 1778 opdagede James Cook Hawaii. På billedet tilbyder en indfødt fra Hawaii ham en gris som offer. – Foto: Album/Quintlox/Ritzau Scanpix

For 250 år siden tog englænderen James Cook på en af verdenshistoriens første forskningsrejser

For 250 år siden gik en 40-årig engelsk kaptajn om bord på skibet ”Endeavour” for at begynde en opdagelsesrejse, der skulle forandre europæernes syn på verden. James Cook var blevet hyret af Storbritannien til at gøre astronomiske iagttagelser ved Tahiti, men hans rejse havde også et andet – hemmeligt – formål: Han skulle finde ”Terra Australis”, hvilet på dansk betyder ”det sydlige land.”

I flere århundreder havde geografer formodet, at der eksisterede et kontinent på den sydlige halvdel af jordkloden, og at dette kontinent var mindst lige så stort som Nordamerika.

I 1768 var det altså endelig kommet så vidt: James Cook havde af den engelske flåde fået til opgave at kortlægge denne ukendte verden.

Andre europæiske opdagelsesrejsende havde allerede før James Cook sejlet i regionen syd for det område, der i dag kaldes Indonesien, og de troede alle, at de kyster, de var stødt på, udgjorde dele af det legendariske ”Terra Australis”.

”James Cook sejlede systematisk igennem farvandene og lavede detaljerede kort over de kyster, han besøgte, og dermed var han i stand til at bevise, at der var tale om flere separate øer, og at der slet ikke fandtes et stort og samlet ’Terra Australis’,” siger Jürgen Sarnowsky, der er tysk historiker og har skrevet bogen ”Die Erkundung der Welt” (Udforskningen af verden) om opdagelsesrejsernes udvikling igennem verdenshistorien.

I dag er de øer, James Cook beskrev, kendt som Ny Guinea, Australien, og New Zealand.

James Cooks rejser markerede højdepunktet i en ny udvikling, hvor det vigtigste motiv for opdagelsesrejserne var forskning. Han undersøgte grundigt de regioner, hvor han kom frem, og lavede præcise, geografiske optegnelser.

”James Cook personificerede en ny videnskabelig ånd, som var ved at brede sig i Europa for 250 år siden. Europæerne tog ikke længere på opdagelsesrejser for at missionere eller finde skatte og rigdomme, men fordi de tørstede efter viden, og de opdagelsesrejsende muterede og blev videnskabsfolk. I det 18. århundrede ville man ikke længere nøjes med kirkens fremstilling af verden, men ønskede selv at finde ud af sandheden om jordens og naturens eksistens igennem egen erfaring og videnskabeligt dokumenterede erkendelser. Denne udvikling betød, at Europa fik et videnskabeligt forspring i forhold til andre kontinenter, og dette forspring har haft en afgørende rolle for, at europæerne har kunnet opdele verden i kolonier og udøvet en global, politisk dominans siden slutningen af det 18. århundrede,” siger Jürgen Sarnowsky.

James Cook var i alt på tre store opdagelsesrejser i Stillehavet. Under sin sidste rejse i 1778 opdagede han Hawaii, men det blev ikke noget vellykket ophold på øen. Han og besætningen kom i strid med lokalbefolkningen, og i februar 1779 blev han stukket ned og dræbt af en større menneskemængde.

I de første århundreder efter James Cooks død, blev han hyldet som en stor søhelt i mange europæiske lande. Først inden for de seneste årtier er historikerne begyndt at betragte ham mere nuanceret som et menneske på både godt og ondt. Jürgen Sarnowsky mener for eksempel, at James Cook selv bar en del af skylden for sin død.

”Han overvurderede sig selv og undervurderede sine modstandere, hvilket er en fejl, som mange opdagelsesrejsende begik. De fleste af dem havde dengang en militær baggrund, og James Cook var ingen undtagelse. Han var en hård mand, for det var kun ved hjælp af hård disciplin muligt at bevare roen på skibene i alle de måneder, de var undervejs, men det fik ham også til at overreagere, når han mødte modstand blandt lokalbefolkningen i de nyopdagede områder,” siger Jürgen Sarnowsky.

I februar 1779 døde James Cook under en konflikt med lokalbefolkningen på Hawaii. Han blev stukket ned og dræbt af en større menneskemængde. – Foto: Album/Fine Art Images/Ritzau Scanpix