Vikinger og kinesere skød opdagelsesrejserne i gang for 1000 år siden

Slaver og varer blev transporteret rundt i verden allerede omkring år 1000, hvor mange nye handelsruter opstod. Amerikansk historiker sætter fokus på perioden i ny bog

Vikingerne var med deres rejser til det, der i dag kaldes det nordamerikanske kontinent, med til at forbinde verdensdele, der ikke før havde været forbundne. – Foto: Ritzau Scanpix.
Vikingerne var med deres rejser til det, der i dag kaldes det nordamerikanske kontinent, med til at forbinde verdensdele, der ikke før havde været forbundne. – Foto: Ritzau Scanpix.

”Gaderne er fulde af kunder, der køber perlekæder fra Sri Lanka, figurer udskåret i afrikansk elfenben, parfumer med konserveringsmidler fra enten Tibet eller Somalia, små medicinflasker lavet af baltisk rav og møbler snedkereret i javanesisk sandeltræ.”

Citatet er fra bogen ”The Year 1000” (Året 1000), som den amerikanske historiker Valerie Hansen har skrevet, og teksten beskriver ikke, som man måske kunne tro, udbuddet af varer i en forretningsgade i en moderne storby, men derimod de hverdagsprodukter, som folk i den kinesiske by Quanzhou kunne købe omkring år 1000.

”I år 1000 havde kineserne mere omfattende handelsforbindelser til fremmede lande end noget andet folk på jorden. Kina gjorde forretninger med købmænd i Mellemøsten, Afrika, Indien og det sydøstlige Asien,” siger Valerie Hansen. Hendes bog, der har fået fine anmeldelser i USA, handler om de mange kontakter, der fandtes mellem folk på de forskellige kontinenter i tiden omkring det første årtusindskifte.

”Netop på dét tidspunkt begyndte handelsruter for alvor at opstå verden over, og det blev muligt for varer, teknologier, religioner og tanker at sprede sig fra én verdensdel til en anden. Det var tiden, hvor mennesker, ideer og mikrober begyndte at flytte til nye regioner: Hvad der skete ét sted, påvirkede indbyggerne i andre, fjerntliggende regioner. For eksempel blev håndværkere, der hidtil havde været de eneste leverandører i deres lokalområder, pludselig tvunget til at konkurrere om markedsandele med producenter, der levede på den anden side af kloden,” siger Valerie Hansen.

Et af de folk, der rejste mest omkring i verden, var vikingerne, der tog til Grønland og New Foundland i Canada.

”Med deres rejser mod vest forbandt vikingerne allerede eksisterende handelsruter i Amerika med de ruter, der fandtes i Europa, Asien og Afrika. For første gang i verdenshistorien var det altså takket være vikingerne – i hvert fald teoretisk set – muligt at sende en besked verden rundt,” mener Valerie Hansen.

Men vikingerne rejste også i Østeuropa, og Valerie Hansen vurderer, at disse ture fik langt større konsekvenser end rejserne til Grønland og Canada.

”Vikingerne skabte et helt nyt vejnet i Østeuropa, og folk kaldte dem for ”rus,” hvilket på det finske sprog var betegnelsen for ”svenskere” men samtidig også betød ”at ro” eller ”mænd, der ror.” Vikingerne har altså været med til at give landet Rusland sit navn. De giftede sig med lokale kvinder i de områder, de slog sig ned i, og positionerede sig som mellemmænd, der solgte pelse og slaver til både byzantinske og muslimske forbrugere i Centralasien. Samtidig sendte de sølv og guld fra den islamiske verden tilbage til Skandinavien, og det kunne for eksempel en by som Ribe profitere af som vigtigt handelscentrum.”

I mange århundreder havde en stor del af menneskene levet som bønder, men netop omkring år 1000 begyndte flere folk verden over at vende landbruget ryggen og i stedet for drive handel og producere varer til markederne.

”Efterhånden som handelen steg, flyttede købmænd hen til de steder, hvor deres nye kunder boede, og dannede deres egne samfund og levede i enklaver. For eksempel havde venetianere deres egen bydel i Konstantinopel i Byzans, og det samme havde indere og arabere i Quanzhou i Kina.”

Verden over opstod en livlig udveksling af varer: Guld og sølv, elfenben, klæder, parfumer, duftende trævarer, røgelse og krydderier, men også slaver og pest blev transporteret over kontinenterne. Folk hørte om de tanker, ideer, viden og religioner, der prægede samfundene på andre kontinenter. Nye opfindelser og håndværksmetoder kunne pludselig brede sig langt hurtigere til andre verdensdele, og bøger blev en eftertragtet vare. Det var også på den tid, at et spil som skak bredte sig fra Indien til Europa – om end med lidt forandrede figurer – og det internationale diplomati tog rigtigt form, i og med at flere og flere herskere sendte udsendinge til fjerne lande.

I århundreder har det været en udbredt opfattelse, at det udelukkende var europæere, der ”opdagede” hele verden.Valerie Hansens bog sætter historien i et andet lys.

”Europæerne har ikke opfundet opdagelsesrejserne, og denne tidsalder begyndte ikke i 1492 med Columbus’ rejse til Amerika, men derimod allerede omkring år 1000, da vikingerne rejste mod nord og øst, og kineserne sejlede på Det Indiske Ocean. Opdagelsesrejserne i det 15., 16. og 17. århundrede var altså en opfølgning på rejserne omkring år 1000, og det var kun muligt for de senere europæere at trænge ind i så mange regioner så hurtigt, som de gjorde, fordi blandt andre vikingerne og kineserne havde rejst så meget allerede ved årtusindskiftet.”

I kølvandet på den sorte amerikaner George Floyds død i politiets varetægt er blandt andet statuer af Christoffer Columbus blevet styrtet eller halshugget flere steder USA, og mange amerikanere betragter i dag denne opdagelsesrejsende som medskyldig i, at store dele af de oprindelige folk i Amerika blev udryddet.

”Der er ingen tvivl om, at kontakten til europæerne var skyld i en massedød på det amerikanske kontinent, men det var ikke noget, Columbus gjorde med vilje. Han og hans mænd bar uden at vide det på smitsomme sygdomme, og man kan ikke placere dem i samme kategori som folk, der begår folkemord og ønsker at udrydde en hel population. Jeg kan heller ikke se ham som slaveejer, og selv hvis det havde været tilfældet, så var han ikke anderledes end mange andre på sin tid. Selvom vi i dag finder slaveri afskyeligt, så er det en historisk kendsgerning, at der tidligere fandtes slaveri næsten overalt i verden. Vi bør dømme historiske personer efter deres tids standard og ikke efter moderne normer, fordi de levede i en anden verden og var præget af anderledes opfattelser. Netop derfor er det vigtigt, at vi i dag ved besked om, hvor mobile folk var allerede i år 1000, fordi det på den måde er lettere at fortælle en verdenshistorie, der ikke kun koncentrerer sig om europæere, men også om mange andre folk,” siger Valerie Hansen.

Valerie Hansen: The Year 1000: When Explorers Connected the World – and Globalization Began (Året 1000: Da opdagelsesrejsende forbandt verden – og globaliseringen begyndte). 320 sider. Ikke oversat til dansk. Viking forlag. Pris: 16,99 euro.