Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Vikinger spillede en afgørende rolle i opbygningen af den russiske stat

En lille amulet forestiller en skandinavisk kvinde lavet af en tyndt ud- hamret plade af guld. Det kan være en afbildning af gudinden Freja. Fundet er gjort under udgrav- ningen af handelsbyen Gnezdovo i Rusland og dateret til 900-tallet. – Foto: Natalia Eniosova, Department of Archaeology, Moscow State University

Arkæologiske fund giver et indtryk af, hvor aktive vikingerne var i de tidlige russiske områder. Jeanette Varberg behandler et emne fra sin nye bog om vikinger

De fleste ved, at vikingerne rejste til Færøerne, Island og Grønland, og at de plyndrede og førte store krige i England og Vesteuropa. Men de bevægede sig også ned ad de russiske floder mod øst og syd, og her anlagde de store handelspladser. Gennem de sidste mange år har russiske arkæologer udgravet flere af de byer og handelspladser. De har fundet overvældende mange spor efter vikinger, som slog sig ned ved floderne eller som bare var på gennemrejse. Nogle af de genstande er helt unikke og giver en helt ny forståelse af kontakten mellem Skandinavien og Rusland.

Vikingernes rejser ad Ruslands floder var anderledes end rejserne mod vest. Floderne var drilske og til tider lavvandede. Rejserne fra Østersøen og hele vejen til Konstantinopel (nutidens Istanbul), som var hovedstaden i Det Byzantinske Rige, blev også afbrudt af flere farlige fosser og vandfald, hvor de kaldte det største Aeifor (ej farbar). Her måtte vikingeskibenes besætninger ud af skibene, tømme dem for indhold og bære dem op til 10 kilometer på land, før de kunne sejle videre.

Det var hovedsagligt købmænd og krigere fra det svenske område, som rejste ned ad floderne. Allerede omkring år 750 oprettede svenske handelsfolk byen Staraja Ladoga i det nordlige Rusland for at handle med varer fra syd. De solgte pels, bivoks, frankiske sværd og slaver mod at få arabisk sølv, krydderier og silke. Arkæologerne har under udgravningen af byens ældste lag både fundet værktøj, sko, pile med runeindskrifter og en lille bronzefigur, som måske forestiller Odin. Ud af hans hoved vokser to fuglehorn, som måske forestiller hans to ravne Hugin og Munin. Troen flyttede altså med vikingerne.

De stammefolk, som måtte betale skat til vikingerne, gjorde oprør og smed dem ud, men på grund af indre stridigheder valgte de alligevel at bede vikingerne om at sende en konge. Dermed blev den første kongeslægt – eller fyrsteslægt – i russisk historie nordisk. Og det har sat sin præg på de arkæologiske fund.

I slutningen af 800-tallet erobrede den skandinaviske fyrste Helge (også kendt som Oleg) handelsbyen Gnezdovo, som var anlagt engang i 600-tallet af slaviske stammer ved floden Dnepr. Byen er forløberen til nutidens Smolensk. Rundt om byen ligger i tusindvis af gravhøje, som alle indeholder både lokale personer fra de slaviske stammer og vikinger fra Skandinavien. De rigeste grave tilhørte vikingerne, som også kontrollerede byen.

De arkæologiske fund fra byen er overvældende. Siden 1800-tallet har arkæologerne udgravet cirka 1300 gravhøje fra landskabet omkring byen, og i selve byen har de afdækket huse og en borg midt i det hele. Indtil videre har man fundet 20.000 genstande fra området. Ud af dem er der cirka 500 smykker, som stammer fra Skandinavien eller er lavet i skandinavisk stil. Arkæologerne har også fundet 140 amuletter, og ud af dem er 65 torshamre. Til sammenligning har vi fundet godt og vel 100 amuletter i hele Skandinavien.

Blandt de fundne amuletter er særlig en interessant. Det er en lille kvinde skåret ud af tykt guldblik, en tyndt udhamret plade af guld. Hun er fundet i bopladslaget under udgravningen af den gamle bys gader, og derfor er hun måske blevet tabt og trampet ned i de travle gaders mudder. Hun stammer fra 900-tallet og den måde, hendes kjole, kappe og hår er indridset i guldet på, er tydeligvis skandinavisk. Hendes frisure, hvor hestehalen bindes op i en knude, kendes helt tilbage fra fund fra 600-tallet og ses frem til de mange små valkyriefigurer fra 800- og 900-tallets Danmark. Hun er groft indridset med en kniv eller mejsel på begge sider af guldblikket, og mellem sine fødder har hun et hul, så amuletten kan hænge på en ring i bæltet. Måske er det herfra, hun blev tabt.

Figuren har sandsynligvis rejst hele vejen fra et sted i Danmark eller Sverige til Gnezdovo, og det må have ærgret hendes ejerkvinde – eller mand, at hun blev væk. Vi ved fra skriftlige kilder, at vikingerne medbragte deres egne guder, når de rejste i Rusland. De ofrede også til dem og bad dem om tjenester, ofte i forbindelse med handler. Figuren kunne meget vel forestille den populære nordiske gudinde Freja, som var både kærlighedens, krigens og sejdens (trolddommens) gudinde.

Vikingerne fortsatte med at have succes med handel i Rusland indtil slutningen af 900-tallet, hvor stammekrige gjorde handlen på floderne farlig. I 1000-tallet mistede byen Gnezdovo betydning, og i 1200-tallet opgives den helt og flyttes til Smolensk. Vikingerne var med til at opbygge det russiske område til en stat, og de spillede en afgørende rolle i det store lands tidlige udvikling. Det viser ikke mindst arkæologien. Op gennem middelalderen fortsatte de russiske fyrster, som senere blev kaldt zarer, med at knytte stærke bånd til Skandinavien via ægteskaber.

Jeanette Varberg er museumsinspektør på Nationalmuseet. Teksten her er baseret på hendes bog ”Viking. Ran, ild og sværd”, der netop er udkommet på Gyldendal.