De står hos købmanden, blomsterhandleren og sågar i lavprisbutikkerne.
Adventskransene med bånd og lys er klar til at blive båret hjem, for på søndag er det første søndag i advent, og i mange danske hjem er det ensbetydende med, at det første lys bliver tændt i adventskransen. Men selvom vi de kommende søndage frem mod jul vil tænde lys på lys på kransen, så har adventstidens budskab svært ved at komme til orde, mener præsten og salmedigteren Holger Lissner.
Han er i dag gået på pension og har sammen med ægtefællen Karin slået sig ned på Fyn nær Strib. I de godt 23 år han var sognepræst, var adventstiden lig med stor travlhed i form af særlige gudstjenester og adventskoncerter, så det var svært at få tid til andet end det, embedet krævede. Men hvor det var muligt, prøvede han på at give advent sin særlige tone, så december ikke kun blev til før-julearrangementer. For adventstidens særlige violette tone må ikke overdøves af julens markante kommercielle tone, mener han.
Ifølge kirkeåret er adventstiden en faste- og bodstid i lighed med dagene fra fastelavn til påske. Den liturgiske farve er lilla, som regnes for bodens farve. Selvom kun et fåtal markerer advent med faste, men i stedet nyder æbleskiver og pebernødder, mener Holger Lissner, at den violette tone er vigtig at lytte til. Det er også den, han sætter ord på i sine adventssalmer. Den flittige salmedigter, som har adskillige salmer med i den nyeste udgave af Den Danske Salmebog, sammenligner i sin nyeste adventssalme, der bringes her på siderne, advent med at gå rundt om et hjørne.
Når du drejer om et hjørne, så ser du noget nyt. I julen fejrer vi, at Kristus kom til verden. Da det skete, blev Guds historie med os mennesker anderledes, og vi ser nu Gud klarere end før, fordi han blev åbenbaret gennem Kristus. I kirken markerer første søndag i advent et nyt kirkeår, og kirkeåret er en hjælp til at genopleve den kristne historie. Vi går igennem den endnu en gang, som om det var første gang, selvom vi godt kender slutningen.
I adventstiden gør vi os klar til Jesu komme i julen. Vi synger salmer om forventningen til Jesu komme for at genopleve hans komme til verden. Adventstiden handler om at gøre sig klar til et møde. For selvom vi ved, at Guds rige er midt iblandt os, så er forberedelsen op til jul muligheden for, at man på en ny måde kan møde det kristne budskab, siger han.
Han tvivler dog på, hvorvidt budskabet om adventstiden som en særlig forberedelsestid op til jul bliver hørt på den anden side kirkemurene. Langt de fleste af decembers traditioner, som han selv holder af, handler om at jule.
Det er som at tænde et lille lys i nærheden af et meget stort lys; så ser man kun det store lys. Julen lyser så stærkt, at mange tror, hele december er jul, men vi skal holde fast i, at advent ikke bare har sin egen grønne krans, men har sin helt egen tone. Kirken er oppe mod et meget stærkt reklamebrøl, der varsler den røde jul. Holder vi jul uden at holde advent, mister julen noget af sin dybde, siger han.
Det er ikke kun fordybelsen, som advent lægger op til, der risikerer at blive væk, når julen invaderer advent, mener Holger Lissner. For en række mennesker bliver juletiden sværere at bære, hvis kirkens adventsbudskab ikke bliver hørt.
Mange bliver ramt af en følelse af mismod på denne tid af året. I takt med at julen markedsført som hjerternes fest nærmer sig, så øges savnet og smerten hos
Fortsætter næste side
de mange, som lever med brudte relationer og derfor har svært ved at overskue, hvordan de skal få enderne til at nå sammen i højtiden.
Det er en almindelig erfaring som præst, at når den kollektive decemberglæde øges, så gror mismodet hos de mennesker, som har det svært. Adventstiden er Guds fremstrakte hånd, for med advent bliver den mørke og kolde tid brudt. Dels er det i adventstiden, at vi når den korteste dag på året,
og kalendertiden vender, men adventstidens budskab om Jesu komme til vores verden, gør også, at tiden vender i åndelig forstand. Kristus kommer til hver enkelt af os. Alt er ikke håbløst, siger han.
Som præst har han oplevet mennesker, som fik nyt mod til livet ved at møde troens realitet på ny måde, men når han denne formiddag skal udtale ordene til citat, så synes han, at det kommer til at lyde som fromme floskler. Han afbryder derfor samtalen og går på jagt i bogreolerne. For han er kommet i tanke om en passage i den norske forfatter Jan Kjærstads roman Forføreren , som med færre fromme ord sætter ord på, hvad han gerne vil sige.
Romanens hovedperson, Jonas Wergeland er i en lejlighed på 10. etage i New York og opdager, at en mand står på gesimsen uden for vinduet i lejligheden ved siden af og vil springe ud for at tage sit eget liv. Jonas prøver at få ham fra det, men manden siger: Giv mig én grund, bare én god grund, til ikke springe. Han overvejer at sige noget om, at livet ikke kun har én kerne, én mening, men mange. Han siger, at han har én god grund til ikke at springe. Manden siger: Hvis du virkelig mener det, så kom herud og fortæl mig det. Og trods sin højdeskræk vover Jonas sig ud på den smalle gesims højt over bilerne dernede. Nu er de i samme situation. Derude siger han til det desperate medmenneske: Kom ind til mig, så bager jeg et franskbrød og fortæller dig en historie.
I stedet for at prøve at sige en masse om Guds kærlighed, som kom til verden med Jesus, vil det i mødet med den mismodige, ofte være bedre at invitere dem til at hjælpe med at trille pebernødder end at forsøge at sætte ord på en kærlighed, der dårligt lader sig beskrive med ord, siger han.
På denne tid af året går mange af os i forvejen og spekulerer på, hvem der skal have en ekstra julegave, hvem der skal sendes julekort til og hvilke organisationer, som måske skal have en ekstra pengegave. På den måde bliver adventstiden en tid, hvor vi naturligt øver os i at tænke ud over vores egen næsetip og oplever glæden i at tænke på andre og gøre noget for andre. På den måde kan adventstidens violette tone nå sammen i julens røde, folkelige og kommercielle toner, siger Holger Lissner.
Familien Lissners vigtigste adventstraditioner
Hvert år op til første søndag i advent binder Karin Lissner familiens adventskrans. Hun sørger desuden for anderledes julekalendere til børnebørnene med historier, aktiviteter og måske små gaver.
I mere end 30 år har Holger Lissner foreviget årets gang i familien med sort-hvide fotografier. I adventstiden går han i mørkekammeret og fremkalder billederne fra det forløbne. De 12 fotografier indgår i en familiekalender, som siden bliver foræret som julegave til de tre børn og deres familier.
Musik har altid fyldt meget i familiens liv. En vigtig adventstradition er at lytte til advents- og julemusik og navnlig Händels Messias. Parret har flere gange været med til at opføre dele af værket. Den første del af værket er et adventsoratorium, som hjælper ham til at give sig hen i adventsforventning