Prøv avisen
Påske

Historien om munkenes påskebryg

Til en god påskefrokost hører for mange også en god påskebryg. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Når påskeklokkerne kimer mildt og påskeharen er på spring, dækkes bordet med påskebryg. Danske bryggerier laver påskeøl i mange afskygninger - en tradition, der går helt tilbage til 1600-tallets sydtyske klostre

I dag forbinder de fleste påskebryggen med de danske bryggeriers mange reklamer for den årligt tilbagevendende øl. Selvom øllen, der er stærkere end en normal pilsner, ofte er en del af menuen til påskefrokosten, kan det være svært at se forbindelsen til den kristne påske. Men påskebryggen udspringer skam af en kristen tradition - og den er mange hundrede år gammel.

I begyndelsen af 1600-tallet slog en gruppe munke fra Paulaner-ordnen, opkaldt efter apostlen Paulus, sig ned i Neudeck ob der Ab-klosteret i München. De måtte i fastedagene ikke indtage fast føde, og derfor udviklede de en ekstra stærk øl - en doppelbock - som indeholdt ekstra næring og kulhydrater.

Munkene kunne afholde sig fra at spise ved at drikke den næringsrige øl i de 40 dage, fasten varede. På den måde undgik de at bryde fasten, da kun flydende kost var tilladt for fastende munke. Påskeøllet solgte munkene til de lokale tyskere under navnet "salvator" (latin: frelser). En tysk tradition var opstået.

At faste på en påskeøl

Spol tiden 300 år frem. Første gang en dansk påskebryg så dagens lys var i 1905 på Carlsbergs domicil på Vesterbro i København. Og året efter fulgte Tuborg så trop, forklarer Christian Andersen, ølekspert og indehaver af bryggerbloggen Durst:

“Denne ‘nye’ påskebryg var, på trods af navnet og oprindelsen, dog ikke som sådan forankret i noget religiøst.”

Traditionelt set var de danske påskeøl mørkere og mere komplekse end normale pilsnere. Det fortæller Anders Kissmeyer, der er ølentusiast og tidligere chefbrygger ved Carlsberg:

“En påskeøl havde op mod 8-9 procent alkohol, så den var markant stærkere, men også mere næringsholdig end almindelige øl. Det var en undergæret og fyldig øl uden krydderi og humle, nok til at leve af i en længere periode.”

I dag er virkeligheden dog en anden. Påskebryggen er blevet en mere udefinerbar størrelse. Ølrevolutionen og de mange, nye mikrobryggerier, der er skudt op rundt om i Danmark de seneste 15-20 år, har rykket en del ved den klassiske påskebryg.

“I dag kan man kalde hvad som helst en påskebryg, så en påskeøl behøver ikke længere være den mørke bock,” siger Anders Kissmeyer.

Ikke megen kristendom i dansk påskebryg

Der knytter sig mange historier til tiden omkring Carlsbergs første påskebryg, og de handler mindre om kristendom og faste og mere om alkoholens virkning, fortæller Anders Kissmeyer

“Der er vanvittige historier om folk, der drak sig fuldkommen fra sans og samling, mistede forstanden og sprang ud ad vinduet.”

Historierne går meget godt i spænd med de traditioner, der opstod omkring påskebryggen i 1950’erne og 60’erne. Her var frigivelsen af påskebryggen - den årlige P-dag - noget af et tilløbsstykke:

“Som studerende startede man allerede med at drikke fra morgenstunden, så de undervisere, der ikke allerede havde aflyst undervisningen, havde noget af en opgave i vente. Det var ekstremt, nærmest kult,” fortæller Anders Kissmeyer og fortsætter, “dengang var der ikke noget, der hed J-dag (dagen, hvor den årlige julebryg lanceres, red.). Det kom først langt senere.“

I takt med at salget af påskebryg er faldet, er P-dag heller ikke længere en mærkedag blandt de unge, der må nøjes med julebryggens dag i november. Lanceringsdagen er også blevet mere civiliseret, da man først starter øldrikkeriet om aftenen.

En af de tidlige reklamer for påskebryg i Danmark. Foto: Carlsberg-arkivet