125 år med
Kristeligt Dagblad

1. oktober 1896. Kristeligt Dagblad udkommer for første gang. Avisen bliver stiftet af Indre Mission og lancerer sig selv som et moralsk boltværk mod den københavnske “smudspresse”. Fra grundlæggelsen er avisen uafhængig af partipolitik.

20. marts 1900. Kulturstoffet er de første årtier bestemt af avisens overordnede formål. Således får en bog af Helge Hostrup, der er et opgør med præsternes autoritet, en hård medfart af avisens anmelder:

”For Hostrups egen skyld, kan vi kun beklage, at han har spildt sin tid med at skrive denne bog, thi den vil intet godt udrette i samfundet, og vi troede dog, at han var enig med os i, at en bog, for at kunne kaldes god, både skal være godt skreven og være i stand til at højne folks moralske standpunkt.“

5. juli 1908. Dronning Louise opsiger sit abonnement på Kristeligt Dagblad. Anledningen er et referat fra Indre Missions årsmøde, som blev trykt i avisen to dage forinden. Ved mødet rettede taleren Thora Esche anklager om den moralske tilstand i Den Kongelige Livgarde:

”På selve Amalienborg Slot blev mange unge Piger ødelagte af Kongens Livgarde,” sagde Thora Esche ifølge Kristeligt Dagblad. Talen vækker stor opsigt og bliver begyndelsen på en konflikt mellem avisen og Kongehuset.

Samme år bliver en række mænd i København anklaget for at være homoseksuelle. På dette tidspunkt er homoseksualitet strafbart, og pressen døber sagen “den store sædelighedssag". Sagen bliver også dækket i Kristeligt Dagblad og ender med, at avisens chefredaktør Matthiesen kommer tre måneder i fængsel for at have udbredt ærekrænkende ytringer om prins Harald, dronning Louises søn.

27. juni 1916. Den første kvindelig kandidat i teologi, Rigmor Larsen, bliver positivt omtalt på avisens forside.

​​Kristeligt Dagblad støtter tidligt kvindesagen og kvinders adgang til stillinger, som ellers er forbeholdt mænd — lige på nær præsteembedet, hvor avisen er anderledes skeptisk. Årene efter de første kvindelige præster er blevet ordineret i 1948, opgiver avisen dog sin principielle modstand.

1936. Avisen er i økonomiske vanskeligheder og oplagstallene faldende. Der bliver gennemført en rekonstruktion, så Kristeligt Dagblad formelt løsrives fra Indre Mission. Reelt har Indre Mission dog stadig stor indflydelse på avisen i godt 40 år endnu.

Den nye journalistiske leder, Gunnar Helweg-Larsen, tilhører ikke selv Indre Mission, og han får succes med at skaffe læsere uden for den kirkelige læserkreds.

22. august 1940. Under Anden Verdenskrig er Kristeligt Dagblad, ligesom den øvrige danske presse, underlagt selvcensur. Det lykkes dog redaktør Gunnar Helweg-Larsen at få trykt sin kritik af den tyske besættelsesmagt ved hjælp af en klumme om bøgenonnelarven — en invasiv snylter, der langsomt ødelægger alt, hvad den kommer i nærheden af.

”Fra de ellers saa idylliske og fredfyldte Vallø-Skove indløber alarmerende Efterretninger. I et Omfang, man aldrig før har oplevet, har den frygtede Bøgenonnes Larve angrebet Træernes Løv,” begynder artiklen.

30. maj 1974. Efter Kristeligt Folkeparti i 1973 kommer i Folketinget, er der behov for at understrege, at avisen ikke har nogen forbindelser til partiet. Det bliver derfor formelt slået fast i vedtægterne, at Kristeligt Dagblad ikke kan knyttes til noget parti eller kirkelig organisation.

24. feburar 1995. Avisen er tæt på konkurs efter en årrække med millionunderskud og et historisk lavt oplagstal. Direktør og chefredaktør Erik Bjerager, der er tiltrådt året forinden, tager initiativ til en aktieudvidelse og starter en massiv kampagne for at redde avisen.

Læserne køber aktier for 7,7 millioner kroner, og det sikrer avisens overlevelse. En del af avisens fremgang skyldes også, at der i 1997 bliver vedtaget en mediestøttelov, der især begunstiger små, landsdækkende dagblade.

1. oktober 1999. Avisen udvikler det nye stofområde “Liv&Sjæl” med fokus på relationer og de nære forhold i livet. Det øgede fokus på eksistensjournalistik er en væsentlig årsag til den fremgang, avisen siden da har oplevet.

Det første tema i 1999 handler om det gode ægteskab.

1. oktober 2017. Tegneseriehunden Freddie er højt elsket af avisens læsere. Det bliver tydeligt, da redaktionen i 2017 beslutter sig for at skille sig af med avisens tro følgesvend på bagsiden siden 1972. “Aflivningen” af Freddie medfører en storm af henvendelser fra hundens fanskare.

“Kære Kristeligt Dagblad. Det er umådeligt trist for os, at I har afskediget Freddie, blot fordi han var for gammel. Freddie har været til utrolig stor glæde i vores lille hjem og altid været det første, vi læste, når vi åbner postkassen,” skriver en af læserne.

Efter et par uger er tegneseriestriben med den hyggelige basset igen at finde i avisens spalter.

Oktober 2021. Avisen fejrer sin 125-års fødselsdag. Oplagstallet vokser fortsat og er historisk højt med mere end 31.000 daglige eksemplarer. Hver uge læser mere end 200.000 avisen.