Af Rasmus Fahrendorff, Mikkel Møller Jørgensen,
Evander Pedersen, Ann-Sophie Greve Møller & Lola Klint
29. november 2019
I december siger vi farvel til 2010’erne. Årtiet, der med hast nærmer sig sin afslutning, var få dage gamle, da et jordskælv ramte Haiti. Herefter fulgte også naturkatastrofer på Island og i Japan. Senere blev det i høj grad et tiår præget af befolkninger og bevægelsers kamp for demokrati, rettigheder og klimaet.
Midt i årtiet rystede Islamisk Stat – terrororganisationen stiftet i de rygende ruiner fra 2000’ernes Irak-krig – verden med bestialske henrettelser og erklæringen af et kalifat i Syrien og Irak. Heller ikke Europa slap for volden, og dekaden blev præget af islamistisk terror i blandt andet Frankrig, Belgien og Danmark. Også den højrenationale terror har ved flere lejligheder stukket ansigtet frem.
I den mere fredelige afdeling var årtiet blandt andet kendetegnet ved en fortsat teknologisk revolution, som har vendt op og ned på, hvordan vi alt fra kommunikerer til forelsker os. Ja, hvordan vi i det hele taget eksisterer i verden.
Og så var det årene, hvor vi både kunne byde velkommen til en ny pave og markere 500-året for Martin Luthers 95 teser og den efterfølgende reformation af kirken.
Her er historien om 2010’erne fortalt gennem fotografernes linser.
Tirsdag den 12. januar 2010 blev den caribiske østat Haiti ramt af et kraftigt jordskælv, som ifølge den haitianske regering kostede over 300.000 mennesker livet. Halvanden million mennesker blev hjemløse, og de kaotiske forhold i landet efter katastrofen medførte ukontrollerede plyndringer og en koleraepidemi, som berørte 800.000 mennesker. Fotografiet af kollapsede huse er fra Haitis hovedstad, Port-au-Princes.
Den amerikanske tech-gigant Google tilføjede den 21. januar 2010 det danske vejnet til Google Street View, som gør det muligt at se verden fra computerskærmen derhjemme. Bilerne med kameraer på taget tilbagelagde året forinden over 30.000 kilometer på de danske veje, og i 2017 havde de fotograferet over 16 millioner kilometer vej i 83 lande. I Arktis bæres Googles specielle kamera på snescootere og i ørkenen på kamelryg. Projektet har medført mange bekymringer om overvågning, og flere kendte mennesker har efterfølgende fået sløret deres hjem på Google Street View.
”IPad er vores mest avancerede teknologi i en magisk og revolutionerende enhed – og til en utrolig lav pris,” sagde Apples stifter, Steve Jobs, da han den 27. januar 2010 præsentererede teknologivirksomhedens seneste opfindelse. Siden da har iPaden gjort sit indtog i mange hjem, hvor den igennem årtiet er blevet benyttet som platform til et stigende udbud af digital underholdning. Specielt børnefamilier har brugt den som pacificering i en travl hverdag – en tendens, som i slutningen af årtiet har resulteret i en modbevægelse, der ønsker at minimerer børns tid foran skærmen.
En islandsk vulkan med det lidet mundrette navn Eyjafjallajökull kom på alles læber den 14. april 2010, da dens udbrud og efterfølgende askesky lukkede luftrummet over Nordeuropa i seks dage og påvirkede flytrafikken verden over. 107.000 flyafgange blev aflyst, og omkring ti millioner passagerer måtte blive på jorden. Det internationale luftfartsagentur IATA skønner, at de mange aflysninger betød, at luftfartsindustrien mistede over 11 milliarder kroner i tabt fortjeneste. Under udbruddet spyede Eyjafjallajökull aske og 150.000 tons CO2 ud i atmosfæren hvert døgn, men på grund af de mange aflyste fly sparede udbruddet alligevel atmosfæren for cirka 2,8 millioner tons CO2.
Boreplatformen Deepwater Horizon eksploderede den 20. april 2010 i Den Mexicanske Golf sydøst for USA's kyst. Platformen sank to dage senere trods ihærdige forsøg på at slukke den voldsomme brand. Deepwater Horizon efterlod en åben oliebrønd på havbunden, som de efterfølgende 82 dage pumpede 780.000 kubikmeter olie ud i det omkringliggende hav og påvirkede et havareal over fire gange så stort som Danmark, inden det lykkedes olieselskabet BP at forsegle brønden. Udslippet regnes for det største i verden og den værste miljøkatastrofe i amerikansk historie.
En usædvanlig voldsom monsunregn i juli 2010 betød, at Indusfloden i Pakistan gik over sine bredder. På blot 24 timer faldt der 274 millimeter regn i landets nordlige Peshawar-provins, og de enorme vandmasser bredte sig til over en femtedel af landets areal. Oversvømmelserne påvirkede 20 millioner mennesker, og 2000 mennesker mistede livet i det, der betragtes som den værste humanitære katastrofe i Pakistans historie.
Tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine blev født den 8. januar 2011 på Rigshospitalet i København. Prinsen og prinsessen er kronprinsparrets tredje og fjerde barn og henholdsvis nummer fire og fem i den danske tronfølge. I forvejen havde kronprins Frederik og kronprinsesse Mary børnene prins Christian og prinsesse Isabella.
Det Arabiske Forår er den samlede betegnelse for den bølge af demonstrationer og protester, der udfoldede sig i den arabiske verden i slutningen af 2010 og begyndelsen af 2011. Protestbølgen begyndte angiveligt, da den 26-årige frugthandler fra Tunesien Mohamed Bouazizi satte ild i sig selv, efter at han havde fået konfiskeret sine frugter af politiet. I Libyen udviklede oprøret sig til en borgerkrig, hvorved diktatoren Muammar Gaddafi faldt. Også i Syrien medførte opstandene en blodig borgerkrig, der har resulteret i en flygtningekrise i og uden for Syrien. Derudover har der været optøjer i Egypten, Yemen, Algeriet, Irak, Jordan, Marokko, Kuwait, Libanon. Saudi-Arabien, Sudan, Vestsahara og ved Israels grænse. Blandt andet var det høj arbejdsløshed, stigende fødevarepriser, forringede levevilkår og efterspørgsel efter demokrati og frihed, der udløste Det Arabiske Forår. Billedet er fra Tahrir-pladsen i Egypten.
Den 11. marts 2011 ramte et voldsomt jordskælv Japan, 300 kilometer fra hovedstaden Tokyo. Skælvet blev målt til 9.0 på richterskalaen. Dermed er jordskælvet det største, der nogensinde har ramt landet. Jordskælvet skabte en ti meter høj tsunami, som tre timer efter jordskælvet ramte Japans nordøstlige kyst. Det resulterede i flere voldsomme efterskælv og en ulykke på atomkraftværket Fukushima, der blev den største atomkatastrofe siden Tjernobyl. Katastrofen endte med at koste over 15.000 mennesker livet, foruden de savnede personer, som højst sandsynligt er drevet til havs. Over 150.000 mennesker blev evakueret.
I marts 2011 gik syrere på gaden i flere byer i protest mod præsident Bashar al-Assads styre, fængslingerne og torturen, men særligt for at vise deres støtte til drengene fra Deraa. 15 drenge der, efter at have skrevet regeringskritiske slogans på en mur, blev arresteret, tæsket og tortureret. Protesterne blev startskuddet til den borgerkrig, der endte med at koste 400.000 syrere livet og drive 11 millioner syrere på flugt enten i eller uden for landet.
Siden Osama bin Laden og terrornetværket al-Qaeda erklærede, at de stod bag terrorangrebet mod New York i USA den 11. september 2001, var bin Laden eftersøgt verden over. I 2011 blev han dræbt under en hemmelig operation, der blev udført af 24 elitesoldater på direkte ordre fra den amerikanske præsident, Barack Obama. Aktionen fandt sted i den pakistanske by Abbottabad. Liget blev efter sigende transporteret til Afghanistan og begravet til søs på en ikke nærmere angivet position i Det Arabiske Hav for at undgå at skabe et sted for tilbedelse.
Den 21. april 2011 gav prins William og Kate Middleton hinanden deres ja ved parrets bryllup. Brylluppet fandt sted i Westminster Abbey i London. Brudgommen, prins William, er nummer to i rækken til den britiske trone, og de to havde dannet par siden 2003.
2011 blev året, hvor Danmark for første gang fik en kvindelig statsminister. Helle Thorning-Schmidt (S) dannede den 3. oktober 2011 en regering med et snævert flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF. Enhedslisten var parlamentarisk støtte. Regeringstiden bød i de første år på mange og store udfordringer. Den økonomiske krise nødvendiggjorde indgreb, der rokkede ved mange af de klassiske socialdemokratiske velfærdstanker.
En decembermorgen i 2011 døde Nordkoreas leder Kim Jong-il. Ifølge de statslige nordkoreanske medier var Kim Jong-il død af overanstrengelse efter at have dedikeret sit liv til folket. Det viste sig senere, at lederen havde været syg længe og døde af et hjerteanfald. Efter hans dødsfald fulgte en national sørgeperiode, inden sønnen, Kim Jong-un, overtog magten fra sin far. Magtoverdragelsen tydeliggjorde, at Nordkorea i dag minder mere om et diktatorisk monarki end en demokratisk folkerepublik, som landet hævder at være.
Den 22. juli 2011 blev en sort dag i Norges historie. Det rystede hele verden – og særligt de nordiske lande – da den højreekstremistiske nordmand Anders Behring Breivik skød og dræbte 69 unge på øen Utøya og med en bombe dræbte otte i Oslo. De unge på Utøya var medlemmer af den socialdemokratiske ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF), der holdt sommerlejr på øen. Flere lande holdt mindehøjtideligheder for ofrene i Norge, heriblandt Danmark.
Den 24. januar 2012 fødte prinsesse Marie sit og prins Joachims andet barn, prinsesse Athena. I forvejen havde de sønnen prins Henrik (der her ses med sin far i hånden). Derudover har prins Joachim sønnerne prins Nikolai og prins Felix fra ægteskabet med grevinde Alexandra. Billedet er taget, da prinsesse Athena den 20. maj samme år blev døbt i Møgeltønder Kirke i Sønderjylland.
Tidligere var det ikke unormalt, at man satte sig foran sit fjernsyn i håb om, at DR 1, TV 2 eller en af de mange andre tv-kanaler ville sende en interessant film eller en oplysende dokumentar. Den måde at se fjernsyn på – såkaldt flow-tv – er de senere år i højere grad blevet erstattet af streaming, hvor man via nettet selv frit kan vælge, hvornår man ønsker at se et program. Den udvikling tog for alvor fart i Danmark, da streamingtjenesten Netflix i 2012 kom til landet og gjorde tusindvis af film og serier tilgængelige for danskerne.
I juni 2012 vedtog Folketinget en ny ægteskabslov for Danmark. Danmark blev dermed det 12. land i verden til at tillade homoseksuelle at gifte sig på lige fod med andre – også i kirker. Dog med det forbehold, at præster fortsat har lov til at afvise par af samme køn, hvis det strider mod deres overbevisning. I 2013 vedtog et flertal i det britiske parlament en lignende lov, og i 2015 fulgte USA trop. Billedet er taget kort efter en af de første kirkelige vielser af et homoseksuelt par i Danmark. De dengang nygifte, der blev gift i Frederiksberg Kirke, er Steen Andersen (tv.) og rejsekongen Stig Elling (th.).
I sommeren 2012 begyndte det amerikanske firma Tesla, der blev grundlagt af blandt andre ingeniøren Elon Musk, at levere elbiler til det amerikanske marked. Et år efter kunne bilerne også erhverves i Europa. Sidenhen er også flere andre bilfabrikanter begyndt at producere elbiler. Den første udgave af bilen, Tesla Model S (billedet), kunne køre mellem 300 og 400 kilometer på en fuld opladning. I dag kan de biler, der kan køre længst på en opladning, køre mere end 700 kilometer.
2012 var året, hvor folk verden over dansede med lettere hoppende bevægelser og hænderne vippende, foldet oven på hinanden. Det er den berømte k-pop-musiker (koreansk popmusik) PSY, født Park Jae-Sang, der introducerede verden til ”gangnam style”, som sidenhen har fået over to milliarder visninger på YouTube. Sangen er opkaldt efter Gangnam District, der er et område i Sydkoreas hovedstad, Seoul. Bydelen er kendt for at være eksklusiv med dyre butikker, restauranter, natklubber og skyskrabere. Videoen var den første YouTube-video til at nå 1 milliard visninger og et af de første eksempler på, at blandt andet videoer kan gå ”viralt” på internettet.
I sommeren 2012 opdagede forskere ved CERN, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik, i Schweiz eksistensen af det såkaldte Higgs-partikel. Partiklen har den egenskab, at det giver alle andre partikler masse – og dermed vægt. Higgs-partiklen er navngivet efter fysikeren Peter Higgs, der sammen med François Englert i 2013 fik Nobelprisen i fysik for allerede i 1960’erne at have forudsagt eksistensen af partiklen.
Under stor mediebevågenhed sprang den dengang 43-årige faldskærmsudspringer Felix Baumgartner i oktober 2012 ud fra en ballon i 39 kilometers højde. Det var på daværende tidspunkt rekord, ligesom han blev det første menneske, som brød lydmuren i frit fald uden maskinel hjælp. I oktober 2014 blev rekorden slået af en direktør hos Google Alan Eustace, der sprang ud fra 41,4 kilometers meters højde.
I efteråret 2012 ramte orkanen Sandy blandt andet USA’s østkyst. Mindst 233 mennesker i i alt otte lande mistede livet, og orkanen efterlod ødelæggelser for omkring 70 milliarder dollars. På det tidspunkt var det den orkan i USA’s historie, der havde ødelagt for næstflest penge. Forud for Sandys hærgen var cirka 375.000 mennesker i området omkring New York blevet evakueret.
Pave Frans blev nummer 266 i paverækken, da han tiltrådte embedet den 13. marts 2013 og dermed afløste pave Benedikt XVI. Pave Frans, født Jorge Mario Bergoglio, er fra Argentina, men har italiensk afstamning. Dermed er han den første ikke-europæiske pave i over 1200 år. Han har valgt sit pavenavn efter Frans af Assisi, grundlæggeren af Franciskanerordenen.
Edward Snowden var på alles læber, efter at han lækkede oplysninger om den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s hemmelige og verdensomspændende masseovervågning. Dermed blev amerikanske Edward Snowden, der var ansat som systemadministrator hos NSA, en af historiens mest berømte whistleblowere. På et hotelværelse i Hongkong mødtes Edward Snowden med den amerikanske jurist Glenn Greenwald og filmdokumentaristen Laura Poitras. Han havde kontaktet dem gennem krypterede e-mails og informeret dem om de oplysninger, han lå inde med om NSA’s masseovervågning, hvorefter oplysningerne gik verden rundt. Flere amerikanske politikere har kaldt Snowden for landsforræder, hvorimod andre hylder ham som en helt. I 2014 blev han indstillet til Nobels Fredspris. Edward Snowden lever i dag i Moskva, hvor han er genforenet med sin amerikanske kæreste. Han har skrevet flere bøger om overvågning.
Den 5. december 2013 var en sorgens dag for Sydafrika, da landets første demokratisk valgte præsident, Nelson Mandela, sov ind i en alder af 95 år. Det skete efter længere tids sygdom. ”Vor nation har mistet sin største søn. Vor folk har mistet sin far,” sagde Sydafrikas daværende præsident, Jacob Zuma. Nelson Mandela var fængslet i 27 år, fordi han kæmpede mod det racistiske apartheid-styre i Sydafrika, som varede fra 1948 til 1994.
Selfien (et uformelt selvportræt) er for alvor blevet et kulturelt fænomen i 2010’erne. Det er særligt sociale medier som Facebook og Instagram, der har været med til at udbrede selfien. I 2013 kårede Oxford-ordbøgerne ”selfie” til årets ord. Udtrykket blev brugt første gang i 2002. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) selfie med USA’s daværende præsident Barack Obama og David Cameron, dengang premierminister i Storbritannien, fra Nelson Mandelas mindehøjtidelighed gik verden rundt.
Efter at have indtaget den irakiske storby Mosul og andre områder i Irak af strategisk vigtighed, udråbte Islamisk Stat den 29. juni 2014 et kalifat, der verden over blev berygtet for sine grusomheder. Den øverste leder blev Abu Bakr al-Baghdadi, der fik titlen af kalif. Kort tid efter proklamationen af kalifatet blev der offentliggjort en video af al-Baghdadi, der holdt en prædiken i al-Nuri-moskéen i Mosul. Her opfordrede han alle muslimer til at immigrere til det nyoprettede muslimske kalifat og deltage i kampene mod de vantro. Siden slutningen af 2017 har Islamisk Stat ikke kontrolleret noget geografisk område af betydning, og al-Baghdadi blev dræbt af amerikanske specialstyrker i oktober i år.
Da den ukrainske Maidan-revolution sejrede, og præsident Viktor Janukovitj blev afsat den 22. februar 2014, mistede Rusland indflydelse. Det ville Ruslands Vladimir Putin imidlertid ikke acceptere. Samme dag som den midlertidige koalitionsregering i Kijev blev dannet og markerede et politisk nybrud i Ukraine, indtog 60 maskerede og bevæbnede mænd parlaments- og regeringsbygninger i Simferopol på Krim og hejste det russiske flag. Kort tid efter blev Krim de facto indlemmet i Rusland efter en omstridt folkeafstemning, som ledere i Vesten stod i kø for at fordømme. EU og USA pålagde Rusland alvorlige økonomiske sanktioner, som stadig bliver fastholdt. Det ændrer imidlertid ikke på, at halvøen stadig er under russisk kontrol i dag.
To timer og ét minut efter at være lettet fra Amsterdam forsvandt passagerflyet Malaysian Airlines Flight 17, populært kaldet MH17, fra radaren. Destinationen var Kuala Lumpur i Malaysia, men flyet styrtede ned ved landsbyen Hrabove i Ukraine tæt på den russiske grænse. Årsagen til flystyrtet var, at flyet var blevet ramt af et russisk missil, lød konklusionen fra den efterforskningsgruppe, der arbejdede med sagen. Da nedskydningen skete, mens konflikten mellem Ukraine og Rusland var under optrapning, mener man, at der er var tale om separatister, som forvekslede MH17 med et ukrainsk kampfly. I juni 2019 identificerede den samme efterforskningsgruppe fire mistænkte i sagen. Tre af dem var fra Rusland, hvoraf den ene, Igor Girkin, er en tidligere officer i den russiske sikkerhedstjeneste. Det var anden gang inden for samme år, at et Malaysian Airlines-fly fyldte mediebilledet på en tragisk baggrund. I marts forsvandt Malaysia Airlines Flight 370 med 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer om bord. Flyet er aldrig fundet.
I oktober 2014 indledte terrorgruppen Islamisk Stat en offensiv mod den kurdiske by Kobane i det nordlige Syrien nær den tyrkiske grænse. Billedet er fra den 18. oktober, hvor 41 bomber regnede ned over byens indbyggere i terrorgruppens forsøg på at vinde kontrol over byen. I de følgende måneder bølgede kampene frem og tilbage mellem Islamisk Stat og en koalition af kurdiske Peshmerga- og YPG-tropper og Den Frie Syriske Hær. Den 27. januar 2015 lykkedes det endeligt for koalitionstropperne at tvinge Islamisk Stat ud af byen. Selv om kampene er fortsat længe efter, betragtes sejren i Kobane som vendepunktet i krigen mod Islamisk Stat.
Årtiet var præget af flygtninge og migranter fra især Mellemøsten og Afrika, der alle havde et håb om at begynde et nyt liv i Europa. Her forsøger nogle at komme ind i Europa ved at forcere et tre meter højt hegn på grænsen mellem Marokko og den spanske enklave Melilla i Nordafrika. På den spanske side af hegnet spiller to kvinder golf. Billedet er taget i oktober 2014, altså cirka et år inden det, der blev kendt som flygtningekrisen, for alvor brød ud.
I løbet af sommeren 2014 udbrød flere tilfælde af ebola i Vestafrkika. Især Liberia, Sierra Leone og Guinea var hårdt ramt. På billedet ses en sierraleonsk graver. Epidemien ramte anslået mere end 28.000 mennesker og resulterede i omkring 11.300 dødsfald. Ebola er en virus, der smitter fra dyr til mennesker og fra mennesker til mennesker. Specielt flagermus er bærere af virussen. I august 2019 lykkedes det forskere at finde en kur mod ebola, som i 90 procent af tilfældene kan fuldt ud helbrede smitteramte.
Et debatmøde under overskriften ”Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed” i kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København blev den 14. februar 2015 om eftermiddagen angrebet af den islamistiske terrorist Omar El-Hussein. Attentatet, der endte med at koste filminstruktør Finn Nørgaard livet, viste sig kun at være det første af to angreb. Natten til den 15. februar slog terroristen igen til, da han åbnede ild mod synagogen i Krystalgade i København under en jødisk bat mitzvah. Dan Uzan, der stod vagt ved ceremonien, mistede livet, og to betjente blev såret. Tidligt om morgenen blev Omar El-Hussein skudt og dræbt af Politiets Aktionsstyrke.
Ved folketingsvalget i 2015 opnåede blå blok – Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance – lige præcis de nødvendige 90 mandater, og Lars Løkke Rasmussen (V) var dermed klar til overtage nøglerne til Statsministeriet fra Helle Thorning-Schmidt (S). Efter 10 dage og to dronningerunder kunne Lars Løkke Rasmussen præsentere en ren Venstre-regering, som senere fik selskab af De Konservative og Liberal Alliance.
Et højlydt brag, der senere skulle vise sig at stamme fra en selvmordsbombe, under fodboldkampen mellem Frankrig og Tyskland på Stade de France i Paris blev et forvarsel om den række af terrorangreb, der skulle finde sted i den franske hovedstad fredag den 13. november 2015. Værst gik det på koncertstedet Bataclan, hvor terrorister dræbte 89 og sårede over 200 mennesker under en koncert med det amerikanske rockband Eagles of Death Metal. Frankrig er det europæiske land, som har været hårdest plaget af islamistiske terrorangreb. Tidligere på året var satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris ligeledes blev angrebet, og året efter omkom 85 mennesker, da en terrorist påkørte folk på promenaden i Nice midt under fejringen af Frankrigs nationaldag.
Da verdens ledere i 2015 under COP21-klimakonferencen underskrev den såkaldte Parisaftale, var det historisk. 196 lande havde forpligtet sig på en plan for, hvordan man i fællesskab kunne dæmme op for de menneskeskabte klimaforandringer. Et af de væsentligste punkter i aftalen handler om, at stigningen i klodens temperatur ikke må overstige to grader sammenlignet med før industrialiseringen. Den amerikanske præsident Donald Trump sagde i 2017, at Parisaftalen var meget ”uretfærdig”, og at USA derfor vil trække sig fra ud af den.
Efter et besøg på et flygtningecenter i den tyske by Dresden udtalte den tyske kansler Angela Merkel (i rødt) på en pressekonference tre ord, der efterfølgende har opnået næsten ikonisk status og været definerende for årtiet. Med ordene ”Wir schaffen das” (vi klarer den) åbnede Angela Merkel den tyske grænser for rekordmange flygtninge fra hovedsageligt Syrien. Kansleren er både blevet hyldet for sin humanisme og kritiseret for beslutningen.
Nyhedsudsendelser om flygtninge, der via blandt andet motorvej E45 vandrede op gennem Danmark, blev i begyndelsen af september det konkrete billede på, at flygtningekrisen i Europa også var nået til vores breddegrader. Størstedelen af flygtningene ønskede at søge asyl i nabolandet Sverige, men da året var omme, havde mere end 21.000 flygtninge fra lande som Syrien, Afghanistan og Irak søgt asyl her i landet. Siden 2015 har flygtninge været et af de mest diskuterede politiske emner – både i Danmark og i resten af Europa.
I 2015 og 2016 blev virtual reality introduceret for den brede forbrugerskare. Teknologien tillader brugeren at træde ind i et computer-simuleret miljø – for eksempel ved at iføre sig briller som på billedet. Teknologien kan foruden at underholde bruges til blandt andet undervisning og træning af soldater.
I sommeren 2016 besluttede Storbritannien ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet. 48,11 procent af vælgerne ville blive i unionen, mens 51,89 procent stemte for et ”Brexit”. De efterfølgende år har været præget af et kaotisk forløb, hvor det har vist sig mere end svært at blive enige med EU om en udtrædelsesaftale, ligesom landet flere gange har skiftet premierminister. Senest da Theresa May i juli 2019 trådte tilbage og blev erstattet af Boris Johnson. Som det ser ud nu, forlader Storbritannien EU den 31. januar 2020 – hvis altså parterne kan blive enige.
2016 blev også året, hvor millioner af både børn og voksne verden over – med deres mobiltelefon i hånden og ved hjælp af gps-teknologi – gik på jagt efter små virtuelle Pokémon-figurer. Spillet spilles stadigvæk, men er ikke længere nær så udbredt, som det var i begyndelsen.
31. oktober 2016 indledtes reformationsåret, som over et helt år markerede 500-året for Marthin Luthers 95 teser og den efterfølgende reformationsbevægelse. Reformationen medførte grundlæggelsen af flere nye kirkeretninger og er den direkte årsag til, at de fleste danskere i dag er lutherske protestanter. I forbindelse med jubilæet var pave Frans på besøg i domkirken i Lund i Sverige, hvor han blandt andet medunderskrev en erklæring om øget økumenisk samarbejde mellem katolikker og protestanter.
I november 2016 valgte amerikanerne at se bort fra favoritten Hillary Clinton – hustru til den tidligere præsident Bill Clinton – da de gik til præsidentvalg. I stedet valgte de den flamboyante rigmand, byggematador og tidligere tv-vært Donald Trump fra Republikanerne. Valget af Donald Trump blev blandt andet udlagt som det tavse flertals hævn over en politisk og kulturel elite fra kysterne, der i årevis havde negligeret og set ned på de hvide arbejdere fra USA’s landområder. Donald Trump var på mange måder en anderledes kandidat, der under valgkampen var blevet heftigt kritiseret for blandt andet populisme og sit syn på kvinder og etniske minoriteter.
Den 21. januar 2017 fandt den største enkeltdags-demonstration i USA’s historie sted. Women's March (kvindemarch) tiltrak i USA mellem 3,3 og 4,6 millioner mennesker. Målet med marchen var at sætte fokus på rettigheder for især kvinder, etniske minoriteter og LGBT-personer. Desuden var målet også at tilkendegive modstand mod Donald Trump, der var blevet indsat som præsident dagen før.
Slaget om Mosul. Fra efteråret 2016 og frem til sommeren 2017 forsøgte den irakiske hær, kurdiske soldater og internationale styrker at erobre Mosul tilbage fra Islamisk Stat. Iraks næststørste by havde været under terrororganisationens kontrol siden sommeren 2014. Billedet er taget i marts 2017 i et område, som Islamisk Stats styrker netop har lanceret et modangreb mod. Mosul blev endeligt tilbageerobret af de allierede styrker i juli samme år.
I begyndelsen af august 2017 gik den svenske journalist Kim Wall om bord i opfinderen Peter Madsens hjemmebyggede ubåd for at lave en reportage om manden, der gik under navnet Raket-Madsen. Hun vendte aldrig tilbage. Kim Walls lig blev senere fundet i flere dele i Øresund og bar præg af, at hun var blevet misbrugt seksuelt inden mordet. Peter Madsen fik landets hårdeste straf for forbrydelsen, da han blev idømt fængsel på livstid.
I efteråret 2017 gik hashtagget MeToo viralt på sociale medier. Hashtagget bruges af især kvinder til at sætte fokus på, at de har været udsat for seksuel chikane og overgreb. I nogle tilfælde navngav kvinderne specifikke mænd, hvilket blandt andet førte til, at den anerkendte filmproducer Harvey Weinstein blev sigtet for voldtægt, ligesom han mistede både sin hustru og blev fyret fra sit eget filmselskab. Retssagen mod ham begynder i januar 2020. I lyset af Weinstein-skandalen så også lignende sager dagens lys. MeToo-bevægelsen er af nogle blevet kritiseret for at have karakter af en folkedomstol, hvor mænd stemples uden rettergang.
Den 13. februar 2018 døde prins Henrik. Fire måneder forinden havde hoffet meldt ud, at prinsen efter et længere udredningsforløb havde fået diagnosen demens. I august samme år havde prins Henrik bedyret, at han ikke ville begraves med Dronningen i Roskilde Domkirke. Som begrundelse gav han, at han ikke var tilfreds med sin rolle i Kongehuset. Prins Henrik, der var fransk, blev gift med dronning Margrethe den 10. juni 1967, og parret nåede altså før prinsens død at fejre guldbryllup.
Den 19. maj 2018 giftede Storbritanniens prins Harry sig med den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle. Brylluppet fandt sted i St. Georges kapel på slottet Windsor. Udover kongefamilien deltog der mange andre celebre gæster, heriblandt sangeren Elton John, skuespilleren George Clooney, talkshow-værten Oprah Winfrey, tennisspilleren Serena Williams og David og Victoria Beckham, henholdsvis tidligere professionel fodboldspiller og sangerinde i gruppen Spice Girls.
Med valget af Donald Trump som præsident i USA vandt et nyt udtryk frem. ”Fake news” kalder præsidenten de medier og journalister, der skriver historier, som han er uenig i eller ikke bryder sig om. På billedet forsøger en medarbejder i Det Hvide Hus at tage mikrofonen fra CNN-reporteren Jim Acosta, efter han til en pressekonference har stillet præsidenten kritiske spørgsmål. Blandt de udfald, Donald Trump har gjort mod medierne, var et af de mest markante, da han kaldte pressen for ”folkets fjende”. Generelt har der i årene efter valget af Donald Trump været fokus på falske nyheder, og blandt andet Rusland er blevet anklaget for at oversvømme sociale medier med misinformation. Ydermere er der blevet spekuleret i, om falske nyheder har påvirket valg, blandt andet det amerikanske præsidentvalg og afstemningen i Storbritannien om landets EU-medlemskab.
2018 blev også året, hvor store dele af den vestlige verden begyndte at lytte til en dengang 15-årig svensk pige, der hver fredag strejkede fra skole for at sætte fokus på de tiltagende klimaforandringer. Greta Thunberg er siden blevet lidt af et fænomen, der har mødt verdens ledere, talt i FN og været katalysator for en større klimabevægelse. Hun er imidlertid også blevet kritiseret for blandt andet at have en for følelsesladet tilgang til klimaudfordringerne.
De gule veste begyndte egentlig på det sociale medie Facebook. En kvinde ved navn Priscilla Ludosky lancerede en protestbevægelse mod de varslede afgiftsforhøjelser på diesel og benzin i Frankrig. Efterfølgende kom bevægelsen, hvis optøjer i månedsvis hærgede gaderne Paris, også til at handle om besparelser på den offentlige transport i provinsen, et højt skattetryk, lave lønninger og indvandring. Ligesom de gulklædte demonstranter har krævet den franske præsident Emmanuel Macrons afgang. Selv kaldte præsidenten kort efter protesternes begyndelse volden for ”uacceptabel”, men han medgav, at vreden i landet er ”dyb og berettiget”.
På septembers sidste dag i 2018 døde Kim Larsen, der af mange er blevet udråbt som Danmarks nationalskjald. Selv foretrak han blot at blive kaldt spillemand. Kim Larsen begyndte sin musikalske karriere som forsanger i bandet Gasolin’, hvorefter han fortsatte som frontfigur i sin egen gruppe – Kim Larsen & Kjukken. Gennem årene gjorde han sig også bemærket som skuespiller, forfatter og indædt modstander af den rygelov, der trådte i kraft i 2007. Forud for dødsfaldet var sangeren i begyndelsen af året blevet diagnosticeret med prostatakræft.
Om aftenen den 15. april 2019 brød Notre Dame-kirken i Paris i brand. Da flammerne cirka 15 timer senere blev slukket, stod det klart, at spiret og det meste af kirkens tag var gået tabt. I de efterfølgende måneder blev der spekuleret i, om det kunne være et cigaretskod, der havde antændt katedralen. Det er senere blevet afvist, ligesom Paris’ anklagemyndighed har afvist, at der står en kriminel handling bag. Man mener i stedet, at branden begyndte som følge af en elektrisk kortslutning.
Folketingsvalget i juni 2019 bød på hele 13 opstillingsberettigede partier – det højeste antal i næsten 30 år – heriblandt tre nye: Stram Kurs, Nye Borgerlige og Partiet Klaus Riskær Pedersen. Kun Nye Borgerlige blev valgt ind. Efter valget kunne Mette Frederiksen (S) forme en ren socialdemokratisk regering støttet af Enhedslisten, De Radikale og SF. Kristendemokraterne, der undervejs de facto skiftede formand fra Stig Grenov til Isabella Arendt (i den grønne kjole), var med 1,7 procent af stemmerne tæt på at komme over spærregrænsen på 2 procent. Folketingsvalget vil også blive husket for et stort fokus på klimaet og for Dansk Folkepartis nedtur. Partiet blev reduceret fra 37 til 16 mandater.
I det meste af 2019 stod regnskoven Amazonas, der strækker sig over flere lande i Sydamerika, hovedsageligt Brasilien, i flammer. Det er blevet opgjort, at der i alt har været flere end 40.000 brande, og det brændte areal strækker sig over mere end 900.000 hektarer. Det svarer til mere end 1,2 millioner fodboldbaner. Da brandene stod på sit højeste, råbte mange vagt i gevær med henvisning til, at det på grund af skovens store iltproduktion er klodens lunger, der brænder. Det er dog blevet afvist som en myte af flere økologer.
I juni brød voldsomme protester ud i Hongkong. Oprindeligt begyndte demonstrationerne som følge af en ny lov, som ville tillade myndighederne at udlevere mistænkte til retsforfølgelse i fastlands-Kina. Senere har oprøret i vid udstrækning også handlet om en mere general modstand mod Kinas indflydelse, som ifølge aftalen mellem de to stater kulminerer i 2047, hvor Hongkong fuldt ud skal underlægges Kina. Det vækker vrede og bekymring hos mange af Hongkongs borgere, der ikke anser sig som kinesere og som er glade for Hongkongs delvise selvstyre. Demonstrationerne i Hongkong er den seneste i en lang række af folkelige protester, der har præget verden i de senere år. Også i Chile og Libanon er folket gået på gaden i håbet om blandt andet mindre økonomisk ulighed, mindre korruption, mere demokrati og større frihed.
KREDITERING
